Det Kongelige Teater, Operaen: IDOMENEO

Fotograf: Miklos Szabo

✮✮✮✮

' ……… Aftenens betagende oplevelse var koret og de store tableauopstillinger med de ekstra 70 statister …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Mozarts opera IDOMENEO er næsten 250 år gammel, men i Robert Carsens nye iscenesættelse er den mere aktuel end nogensinde. I en verden præget af uro og krig er vi nødt til at se kendsgerningerne i øjnene. En forfærdelig konsekvens kan være, at mennesker må forlade deres hjemland og søge andre steder hen, fordi de ikke har mulighed for at overleve hvor de kommer fra. Mange mister ikke alene deres hjem, men også deres familie. Krigens dystre stemme er med os i denne opera og Carsen går til den lige på og hårdt.

Oprindelig en festopera

IDOMENEO var Mozarts første store opera. Han skrev den allerede som 25-årig og der var den skrevet som en festopera til kurfyrstens nye teater i München i 1781. Mozarts musik er ubeskrivelig smuk og stiller store krav til både solister og de store operakor. Det er heller ingen undtagelse i dette værk. Med fuld besætning på koret lyder det overdimensioneret smukt, ikke mindst takket været syngemester Howard Armen. Mozart mestrede samtlige musikalske genrer i sin tid lige fra opera, symfoni, klaverkoncert og kammermusik for strygere, blot for at nævne nogen. Han er en af musikkens allerstørste og mest universelle begavelser. IDOMENEO er et af beviserne på det.

Fotograf: Miklos Szabo

IDOMENEO

Idamante, Gert Henning-Jensen, har regeret Grækenland i sin fars Idomeneos fravær, som har været i krig med trojanerne og vundet den. Ilia er blevet bragt til Kreta som krigsfange sammen med mange andre. Hun er forelsket i Idamante og delt i følelserne over for sit folk og sin kærlighed til kongesønnen. Han ønsker fred og frigiver krigsfangerne. Fra første færd viser Henning-Jensen endnu engang sin store spændvidde. Hans stemme er strålende klar og han udvikler karakteren gennem operaen. Han er dynamisk og troværdig. Som modspiller til Ilia, sunget af Gloria Tronel, er han glimrende, hvorimod Gloria er ganske bedårende og deres samspil er fint, men Glorias stemme er ikke stærk nok og ligger lidt bagved orkestret.

Det er derimod den uforsonlige Elettras, Sine Bundgaard. Hun brager igennem med en stor pondus i rollen som Elettra, der også har søgt tilflugt på Kreta og er forelsket i Idamante. Elettra er den første i en række af Mozarts skurkekarakter. Og som så ofte, klarer en slyngel sig ikke altid godt. Heller ikke her. Desværre forlader Sine Bundgaard Det Kongelige Teater, men vi kommer nok til at høre hende i andre sammenhæng.

Albace, kongens rådgiver, Jens Christian Tvilum, meddeler at Idomeneo er forlist på havet. Niels Jørgen Riis viser karisma og tyngde som kongen med stor dybde og flot stemme. Selve den originale handling bygger på den græske myte om kong Idomeneo, der i årevis har deltaget i den trojanske krig. På hjemturen, i voldsomt stormvejr på det frådende hav, lover Idomeneo, at han vil ofre det første menneske, han møder på land, hvis havguden Neptun skåner hans liv. Frelsen har sin pris, for den første person Idomeneo møder er hans egen søn. Her starter balladen for alvor.

Fotograf: Miklos Szabo

Moralen

Operaen, både den originale og nye version, handler fundamentalt om kærlighed og magtkampe. Kan man få den man elsker? Måske hvis man arbejder hårdt nok for det. Kan vi overvinde frygt, angst og krig? Ikke helt, men vi kan komme et langt stykke, ved at bevare troen og optimismen.

Når vi har at gøre med store klassikere er det altid de fundamentale menneskelige følelser der er i spil. Gang på gang sættes vi i situationer som mennesket har været i siden dets oprindelse. Vi skal tage stilling i vores hverdag, passe på vores familie, overleve, nogle genre på trods af uovervindelige odds osv.

En moderne opsætning

I Robert Carsens instruktion befinder vi os i en flygtningelejr, med massevis af soldater iført uniformer og bærende maskingeværer. Det gør billedet endnu mere virkelighedsnært. Du får en stærk kontrast til den lyriske smukke musik. Kostumedesignet er opdateret til vor tid og på en eller måde virker det ikke anmassende og ødelæggende for musikken. Tværtimod sker der en symbiose mellem rum og musik af tidløshed. Og her kommer vi til scenografien, der giver storslåede scenebilleder mellem himmel og hav, kreeret af Luis F. Carvalho og Robert Carsen i samarbejde med lysdesign af Peter van Praet og Robert Carsen. De mange videoprojektioner giver dybde og med sand på scenegulvet og bølger skvulpende i vandkanten, får råheden næsten et romantisk udtryk.

Fotograf: Miklos Szabo

Monotont, men med et stort hold i stilling

Alligevel bliver operaens visuelle helhedsindtryk monotont og det skyldes helt sikkert de tunge farveløse kostumer. De er i forestillingen gennemgående og jeg har forståelse for autenticiteten i udtrykket, men det bliver tungt. Ideen er at bevare alvoren i genfortællingen af den originale libretto, så langt så godt, men en ligefrem lystig aften bliver det ikke. Til gengæld maner forestillingen til eftertanke og det er godt i disse tider.

Aftenens betagende oplevelse var koret og de store tableauopstillinger med de ekstra 70 statister. I en stor del af tiden var scenen fyldt til bristepunktet. Sikke en effekt. Det fungerede perfekt.

Fotograf: Miklos Szabo

Medvirkende: IDOMENEO: Niels Jørgen Riis-Idamante: Gert Henning-Jensen-Ilia: Gloria Tronel-Elettra: Sine Bundgaard-Arbace: Jens Christian Tvilum-En Ypperstepræst: Sungwon Park-Oraklets stemme: Kyungil Ko-Første kvinde: Mette Grosbøl-Anden kvinde: Helle Fabricius Grarup-Første mand: Liam Macnally-Anden mand: Tae Jeong Hwang. Det Kongelige Operakor-Korsyngemester: Howard Arman. Continuo. Fortepiano: Edmund Whitehead / Leif Greibe. Cello: Joel Laakso. Det Kongelige Kapel: Koncertmester: Mikkel Futtrup.

Musikalsk ledelse: Edmund Whitehead. Dirigent: Edmund Whitehead. Iscenesættelse: Robert Carsen. Genopsætningsinstruktør: Maria Lamont. Scenografi: Luis F. Carvalho / Robert Carsen. Kostumedesign: Luis F. Carvalho. Lysdesign: Peter van Praet / Robert Carsen. Lysdesign ved genopsætning: Glen D'haenens. Videodesign: Will Duke. Koreografi: Marco Berriel. Koreograf ved genopsætning: Jannik Elkær

IDOMENEO synges på Italiensk med danske og engelske overtekster ved Wenzel de Neergaard med Ida Elling Magnus som genopsætningskonsulent. Co-produktion med Teatro Real Madrid, Teatro dell'Opera di Roma og Canadian Opera Company.

Urpremiere 29. januar i 1781 på Cuvilliés Residenztheater i München. Første sceniske opførelse i Danmark var 22. december 1997. Denne iscenesættelse af IDOMENEO havde premiere 29. februar 2020. Repremieren 9. maj 2026 er opførelse nr. 27 på Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teater, Operaen: IDOMENEO – se mere her

Det Kongelige Teater, Operaen: IDOMENEO er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm