Teater

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… holder en ny og moderne tone med forrygende musik og superdygtige skuespillere. Samtidig bevares den hyggelige gammeldags ånd …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den længe ventede TIVOLIrevy blev skudt i gang med fynd og klem. Efter et par år med svingende standard, er revyen tilbage for fuld styrke og som det ser ud nu, vil den give sommerens revyer baghjul. Revyen er tempofyldt med seks fremragende skuespillere med stemmer der fik den gamle Glassal til at vibrere. Under ledelse af kapelmester og pianist Keld Haaning Ibsen og hans orkester blev det en flot og musikalsk aften. Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Mikkel Becker Hilgart, Neel Rønholt, Sicilia Gadborg og Lea Thiim Harder klæder hinanden usædvanligt godt stemmemæssigt. Det er absolut de musikalske numre som fylder mest og får revyen i hus.

 

Scenografien, Kirsten Brink, giver os et positivt indtryk af dansk sommer med blå himmel og hvide skyer. I åbningsnummeret matcher kostumerne, kreeret af Petruska Miehe-Renard, og det giver et fint helhedstryk, sammen med en kæk melodi af huskomponisten Keld Haaning Ibsen og med tekst af den garvede revyforfatter Carl-Erik Sørensen. Der er blev lagt op til en tempofyldt og livlig revy og vi kommer godt fra start. Med orkestret placeret på scenen er de en integreret del af forestillingen. Det giver en god dynamik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Showet er i gang

Niels har en lille monolog om politikere der får gaver og den er ret humoristisk. Derefter glider vi over i en sketch om forældrekøb af lejligheder. Inden barnet overhovedet er kommet til verden har forældrene skrevet under på en købsaftale. Efter et år med droner her og der, slog Niels og Henrik ’Alarm’. Taget lige på kornet. Tekst, Bo Østlund. Parterapi er altid et godt emne, men her er det hele vendt på hovedet. God idé. Tekst Jacob Weble.

 

Aftenens første rigtig morsomme nummer, ’Perimenopause’ blev leveret af Sicilia Gadborg, smukt sekunderet af ’korpigerne’ Neel og Tea. Gadborg fortalte om alle de trængsler der kunne opstå ved at være i overgangsalderen. I stramtsiddende lamékjole og langt hår var hun en mellemting af en femme fatale og husmor, der i hedeturenes skærsild, føler sig som Jeanne d`Arc på bålet. Hun har selv skrevet teksten med musik af Markus Artved. Skønt nummer og Sicilia brillerer.

 

Mikkel havde fået en tekst af Søren Vandkær Thomsen om en præst der har lavet sin kirke om til en 'To go' forretning. Der er travlt i kirken. Sjovt fundet på, at man kunne blive døbt, konfirmeret og begravet i samme tempo som man køber McDonald's. Den blev bare lidt for lang. Et nummer om udkants Danmark skulle også presses ind. Neel datede i sketchen 'Kæresten' med flere AI kærester ad gangen og det gik selvfølgeligt galt. At det skulle være nemmere med en AI-kæreste, er det så ikke!

 

Der er nu i flere år blevet talt om at pensionsalderen skal sættes op, og det har Tivoli taget konsekvensen af. Pantomimeteatrets dansere skal blive ved til de segner. Det er nok et af revyens mest morsomme numre. Henrik som Harlekin og Niels som Columbine. De vakler rundt på scenen og demonstrerer trinene med håndbevægelser, som en balletunderviser ville gøre det. Det er hylende sjovt. Her viser de to herrer format. I det hele taget fungerer koreografien, Peter Friis, strålende hele vejen igennem revyen. Den er nytænkende og ikke for vanskelig for skuespillerne.

 

Konfirmandernes blå mandag foregår for manges vedkommende i Tivoli, så selvfølgelig skulle den med. I første akt er det en mor der skal være ung med de unge, pinligt, og i anden afdeling er det en overbeskyttende far der opfører sig som sikkerhedsvagt. Helt vidunderligt.

 

Troels Lund Poulsen fik også et hak i tuden for sin generelle vage fremtoning og første akt sluttede med et pragtnummer med Lea, hvor hun brillerede med sin store stemme. Noget med moder jord og klimaet, men det var vanskeligt at høre teksten tydeligt. Det gjorde ikke så meget for musikken var god, komponeret af hende selv. Desværre var lyden ikke optimal og der var flere nuancer i teksterne man ikke kunne få med.

 

 

 

 

 

 

 

 

Revyanmeldelse

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Revyanmeldelse

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anden akt

Anden afdeling havde en sød og poetisk start med Lea der var forelsket i postbuddet, det var sødt, men kedeligt. Så var det helt anderledes med andet nummer hvor Daos medarbejdere, med Mikkel i spidsen, rapper ’Posten skal ud’. Det fik lige stemningen op igen.

 

Hvis man skal redde sit liv i fremtiden, skal man huske sin bryllupsdag. Dagligdags trakasserier omsat til humor.

 

Der måtte jo komme en sang om ’grisevalget’ i Danmark. Tre små yndige grisebasser, Lea, Neel og Sicilia, fortalte om deres trængsler i svinestalden. Igen med strålende musik af Keld Haaning Ibsen og tekst af Gunvor Reynberg.

 

Niels havde en lang monolog som krabben, Poul Krabbe ikke Poul Krebs, ha ha, der lever på bunden af den forurenede havbund. Han ’krabber’ sig rundt og har været med som ’krabbeaktivist’ siden Cheminova og til Lynetteholmen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Revyanmeldelse

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Revyanmeldelse

Endnu et Valgopslag. © Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Et medley – der siger spar to

I Danmark har det altid været populært med duoer specielt i dansktop sammenhæng og som alle ved, har det netop fået en renæssance. I revyens regi var der flere vidunderlige bud på denne konstellation. F. eks. Birthe Kjær og Tobias Rahin, med deres hit ’Den danske sommer’, Tessa og Niels Hougaard, Benjamin Hav og…… , det var vildt, og det fortsatte. Et medley man ikke glemmer foreløbigt.

TIVOLIrevyen er tilbage på sporet

25 revynumre og ikke ét for meget. Det er en revy med bid, aktualitet og morskab. Lige som en revy skal være. Den holder en ny og moderne tone med forrygende musik og superdygtige skuespillere. Samtidig bevares den hyggelige gammeldags ånd. TIVOLIrevyen 2026 henvender sig til alle. Instruktør Martin Miehe-Renard har haft fingeren på pulsen og ramt tidsånden. Det kaldes simpelthen fornyelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teaterkvinden Louise Frevert

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026. Medvirkende: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Mikkel Becker Hilgart, Neel Rønholt, Sicilia Gadborg, Lea Thiim Harder. Kapelmester/Pianist Keld Haaning Ibsen. Trommer-Henriette Krogh. Guitar-Jens Kokholm. Bas-Rune Vestergaard Schmidt. Blæser-Marika Thinggaard Andersen. Blæser afløser-Magnus Thuelund. Instruktør-Martin Miehe-Renard. Komponist-Keld Haaning Ibsen. Scenograf-Kirsten Brink. Lysdesigner-Malthe Haugaard. Lyddesigner-Claus Wolter. Kostumedesigner-Petruska Miehe-Renard. Koreograf-Peter Friis. Hår og makeup-Peter Aagaard.

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026. Forestillingen spiller til 12.juli

 

 

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026 – se mere her

 

 

 

Læs også Freverts BOGANMELDELSE: Dansk Revy – 175 år – her

 

 

Anmeldelse | GLASSALEN: Tivolirevyen 2026 er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

Bonus: 

 

Den erfarne teateranmelder og showbiz-personlighed Louise Frevert har set Tivolirevyen 2026 — og er begejstret. Efter flere år med svingende standard er revyen ifølge Frevert tilbage i topform med et tempofyldt show, der formår at balancere aktuel samfundssatire med den varme, hyggelige stemning som revygenren kræver. Frevert fremhæver særligt det musikalske niveau — seks stærke skuespillerstemmer der fik Glassalen til at vibrere — og en koreografi der er nytænkende uden at være forceret. Som rutineret scenekvinde ved Frevert hvad god revy kræver, og hendes dom er klar: Tivolirevyen 2026 henvender sig til alle og er sommerens stærkeste revyoplevelse.