Boganmeldelse: ANKOMSTER OG AFGANGE

Benn Q. Holm – En konservativ anarkist

✮✮✮✮

' ….. Man får en superfed læseoplevelse – og en genvej til et forfatterskab, der godt kan tåle en læser eller to mere …. '

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Benn Q. Holm (f. 1962) er en underfundig sædeskildrer, der siden begyndelsen af 1990'erne har indskrevet sin generation på et landkort, der strækker sig fra den franske cafe ved søerne på Østerbro til det tidligere Saltlager i den anden ende af søerne. Over Elmegade, November Boulevard til Parken og Cafe Sommersko.

Debut i 1994

Siden han debuterede med "Til verdens ende" i 1994 har vi fået noget nær en snes romaner, plus det løse i form af børne- og ungdomsbøger, noveller og boganmeldelser. Mest kendt er nok romanerne "Hafnia Punk" (1998), "Sommer" (1999) og "Album" (2002), der blev filmatiseret af Hella Joof i 2008. I romanerne fra det nye årtusind har ærkekøbenhavneren vovet sig til fjernere destinationer som Berlin, uden dog at svigte sit elskede København.

Født i 1960'erne, etc ….

Gennem årene har Holm opbygget en trofast læserskare, der nyder hans indforståede skildring af generationen, der blev født i 1960'erne, slog sig løs i 1990'erne, og blev forældre i 00'erne. Selv viser Benn Q. Holm sig i ANKOMSTER OG AFGANGE som en rolig familiefar, når han da ikke drikker, råber og jubler til FCK's kampe i Parken, foran fjerneren på sportsbar i Elmegade eller til udekampe på stadions ude i Europa.

Parenteser i parentes

Mens andre forfattere fører sig frem med versaler eller kursiv, så er Holm parentesernes mand. ANKOMSTER OG AFGANGE er tilsyneladende et bind erindringer, men det går lynhurtigt op for én, at de "alfabetiske erindringer om tid og sted" (som undertitlen lyder) er en anledning til en serie fabulerende, anekdotiske amokløb, der ad snoede omveje og sidegader indkredser den Holmske univers.

En konservativ anarkist

Benn Q. Holm er i bund og grund en sammensat fyr. Anarkist og konservativ. Allerede i gymnasiet bliver han medlem af Konservativ Ungdom København (KUK). Det er her, han møder sin livslange ven, Lars Seier Christensen.

"I vores lille anarko-liberale KU-klike, handlede det ikke kun om politik" lyder det i ANKOMSTER OG AFGANGE. "Vi hang ud på Café Sommersko og Cafe Dan Turèll samt new wave-klubben Channel One i Farvergade, gik til punkkoncerter i Saltlageret og Rockmaskinen på Christiania, og når der ikke lige var møder i KUK's lokaler i Silkegade ved Illum, inviterede vi skolekammerater og kærester med derop, for vi sad i bestyrelsen og havde nøgler til lokalerne, en bar var der selvfølgelig også og musik på grammofonen: The Clash, David Bowie og The Jam. Det var en ganske allright gymnasietid".

Der er tale om et slæng, der tåler nærmere bekendtskab: "Vi havde aldrig været Gud, konge og fædreland-konservative i klassisk forstand, og nu svingede vi helt over i den anarko-liberale afdeling. Intet stod over det enkelte individ og den personlige frihed. Staten var et svin. Alt burde privatiseres, post- og telegrafvæsenet, statsbanerne, tv-monopolet, selv fængslerne, forsvaret og Det Kongelige Teater. "Hvad så med kongehuset?" var der en, der spurgte, "det skal vel også privatiseres?". "Øh, den tager vi næste gang". Og så gik vi ned på Sommersko".

SOMMERSKO og hendes venner

Den unge Benn Q. Holm bevæger sig indforstået rundt i de københavnske gyder og oplever her den nye tid blive til. "Da Sommersko åbnede i 1976 i Kronprinsensgade, var det startskuddet til en ny tid", jubler han. "Café au lait- og guldølsfesten kunne begynde. Sommersko var den første københavnske café efter parisisk forbillede med en alenlang zinkdisk, spejle, som fordoblede flaskehavet på væggen bag baren, røde sofaer, uforskammede tjenere i hvide skjorter, butterfly og sorte bukser, hårdkogte æg og croissanter, espressomaskine og saftpresser, askebægre gavmildt strøet ud på samtlige caféborde, og alle og enhver kom der fra start af: frankofile frøkener og taxachauffører med røgfarvede briller og en halvkrøllet pakke Cecil i brystlommen, livstrætte bohemer og glade gymnasiepiger fra Gladsaxe, digterspirer og rigtige, publicerede digtere, journalister fra de nærliggende avisredaktioner, Pernod-drikkende kunsthandlere med sølvgrå skægstubbe og halsklud, skakspillende udlændinge, inklusive politiske flygtninge fra Chile og Eritrea, kunder fra de mange sko- og tøjbutikker omkring Strøget og Købmagergade, som lige skulle tanke en cappuccino eller et glas rødvin, inden de strøg op til Nørreport". Og Holm bliver ved en halv sides tid mere med at beskrive alle dem, der kom på Sommersko, inden han ganske kort omtaler konkurrenten.

"Året efter åbnede Café Dan Turéll i St. Regnegade. Og der kom vi så naturligvis også. DT eller Akvariet (eller Gonorré-Akvariet, et øgenavn, der kun delvist spillede på den legendariske overtjener Gunnar fra Esbjerg) var Sommerskos smarte, avantgardistiske lillebror med Wurlitzer-jukeboks og et mindre mainstreamagtigt klientel".

De to beskrivelser viser Benn Q. Holms formidable evner som skribent og erindringskunstner, der filmisk får det hele med, men på en associativ måde, der minder om bevidsthedsstrømmens glidende bevægelse gennem storbynatten. Det ene øjeblik rabler han detaljer af sig, det næste standser han op og mindes den legendariske tjener på DT, inden han går i sort på en briks i Silkegade. Det er virtuos skrivekunst, bedrevet af en forfatter, der tør gå sine egne veje, samtidig med at han ikke går af vejen for en ordentlig udflugt Seier og de andre gutter.

En palimpsest

ANKOMSTER OG AFGANGE er langt fra en selvbiografi i traditionel forstand, snarere et landkort over den verden, Q har skrevet frem siden 1994 og som altså strækker sig fra Parken til det hedengangne Saltlager ved Vesterport. Og dog. For landkortet forsvinder under benene på en, og det ene sted fører til det næste, mens man som læser bliver helt rundtosset. "Der er med andre ord aldrig noget sted, der kun er et sted, det dækker altid over andre lag af historier, lag på lag som i en palimpsest", skriver den gode Holm.

Den ene anekdote føder den næste, og sådan bliver det ved, indtil Benn Q. Holm tager en afsked med os, der får én til at tænke på salig Dan Turèll (forfatteren altså, ikke caféen), og som ikke skal røbes her.

Frid-tiden

Undervejs får Holm også fortalt om årene, da han var boganmelder på Det fri Aktuelt, og jeg var hans kulturredaktør. Jeg kan bekræfte, at Benn Q. Holm var en flittig, punktlig og overordentlig kompetent anmelder, der som freelancer sled og slæbte for alt for få penge. Alligevel er jeg i dag glad for, at jeg ikke fik ham fastansat som kulturpamper på redaktionen, for så havde vi måske ikke fået nær så mange, nær så gode romaner fra den gode Holm.