KUNST | Willumsens Museum: På hvis skuldre

 

 

 

Genåbning med Lars von Trier

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars von Trier under forberedelserne til udstillingen, På hvis skuldre: Foto Emil Aagard, 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… en ny dimension hos Trier, som jeg tror mange ikke anede at han har ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum har fået en gevaldig makeover. Renoveringen har stået på i små to år. Indgangen er blandt andet blevet flyttet, så du nu bliver lokket igennem parken. Vældig god idé, for det var ikke alle der benyttede sig af at tage en tur rundt i den lille park. Receptionen inden døre er blevet flyttet og gjort tidssvarende og museumsbutikken er også blevet fornyet. Det ser godt ud.

Lars von Trier kommer i spil

For et par år siden spurgte Willumsens Museum Lars von Trier, (f.1956), om han ville kuratere denne udstilling. Lige umiddelbart kunne det virke som en lidt abstrakt idé, men han greb udfordringen. Personligt havde jeg vanskeligt ved at kunne se en sammenhæng mellem Willumsen, Trier og dennes arbejde, men efter at have set udstillingen, giver det mening.

 

Vi kommer sammen med Trier ikke alene ud på en kunstnerisk odysse, men også på en rejse, der forklarer hans tanker bag hans arbejde gennem 40 år. Lars von Trier har altid delt vandene og det vil de sikkert stadigvæk bliver med efter denne udstilling, men pludselig bliver det nemmere at forstå hans bevæggrunde, motivation og motivverden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Edvard Munch. Fortvivlelse, 1892. Thielska Galleriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trier er aldrig gået ad den slagne vej, ej heller taget sig af hvad andre måtte mene om ham og hans kunstneriske virke. Oprindeligt satsede han på at blive kunstmaler og søgte også ind på kunstakademiet. Han malede en del billeder. Et af hans billeder er med på denne udstilling. Det forestiller ham selv lignende David Bowie. Ud af den højre mundvig løber en stribe blod, samtidig med han har hovedet vippet ned til venstre side. Det har skabt en del omtale, men som han selv siger: ’Jeg forestiller mig at han har blodet løbende ud af højre mundvig samtidig med han drejer hovedet mod venstre, fordi kameraet kommer, er blodet ikke løbet over i venstre side endnu’.

 

Et bevægeligt maleri! Et maleri der ligesom i Triers film åbner op for spørgsmål uden at give svar. Det var i øvrigt det billede som Trier søgte ind på kunstakademiet med i 1975. Citat: ’En god grund til jeg ikke kom ind. Det burde hænge i et kosteskab og slet ikke blandt disse ypperligste dygtige malere, så lad os ikke gøre mere ud af det’. Han blev fundet for let og som han selv siger, fik det skubbet ham filmvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars von Trier under forberedelserne til udstillingen, På hvis skuldre. Foto: Emil Aagard 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inspirationen

På denne udstilling fortæller Trier hvilken betydning specifikke både billeder og malere, har haft af indflydelse på hans virke som filminstruktør. Han bevæger sig i mange retninger i sine film, men det kan ikke afvises, at han kommer ind i sindets mørkeste afkroge og tvinger dem frem i lyset. I mange af hans film er omdrejningspunktet det eksistentielle i at være menneske. Kan man se tilbage og samtidigt skue fremad i et og samme nu? Det gør Trier ved at inddrage sit publikum i dybe etiske spørgsmål, som har optaget mennesket igennem tiden. I Triers regi bliver de ofte sat på spidsen, eller rettere sagt fremstillet på udfordrende måder og det er netop det, der får hans film til at fremstå unikke og samtidigt faretruende for nogen.

Hammershøi

På udstillingen giver alle de udstillede billeder et indhold for Trier. Det vil ikke alene være omfattende, men også en oplevelsesspoiler at beskrive samtlige konstellationer her. Derfor bliver der kun nogle få nedslag. Som ung tog han til Stockholm for at se bl.a. ’Fem portrætter’ af Vilhelm Hammershøi. Dette fascinerende monstrøse værk af fem mænd der sidder omkring et bord, formet som en kiste og med hvid dug, satte dybe spor. Han kunne se det som et afsæt til at udtrykke sig i filmens sprog i retning af den mørke og metafysiske side i menneskets sjæleverden.

Edvard Munch

Edvard Munch var en anden betydelig inspirationskilde. Det blev dog en dokumentarfilm der åbnede op for kunstneren i den unge Lars. I 1974 så han en film af den britiske filminstruktør Peter Watkins om Edvard Munch. Den ramte ham som en sten. Hele filmen vises på udstillingen. Hvis du kigger nøje efter, vil du kunne se en del lighedstegn på hvordan personerne agerer, og hvor de har blikket rettet hen, som Trier også bruger i sine film.

 

Lars von Trier malede en billedserie, hvor han frembragte alle de følelser som Munchs malerier vakte i ham. Da det var gjort sluttede maleriet. Filmen gav ham mulighed for direkte at vise alle de følelser mennesket besidder på godt og ondt.

 

På udstillingen vises også en film med Trier. Her forklarer han tanker og bevæggrunde med hensyn til udstillingen og den er værd at bruge 20 minutter på. Jeg blev overrasket og forstod overraskende mere omkring hans film. Den er meget personlig og hans datter, Agnes Trier, står bag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Edvard Munch. Det syge barn, 1907. Thielska Galleriet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkeby

Per Kirkeby malede 7 tavler som kapitelbilleder til Lars von Triers film ’Antichrist’, 2009. Et af disse malerier er med på udstillingen. Per Kirkeby ønskede at alle tavlerne skulle destrueres efter filmen, men denne er som det eneste blevet bevaret.

En bogudgivelse

Udstillingen hedder ’På hvis skuldre’ og det har en dybere mening, for i et citat i den fantastisk smukke og gennemarbejdede bog, udgivet på Strandberg Publishing, står: På skuldrene af vanviddets, sorgens, angstens, jalousiens og kærlighedens kunstnere. Altså det er alle de kunstnere Trier har brugt som inspiration, på hvis skuldre han læner sig. Kunstnerne er bl.a. Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, August Strindberg, Per Kirkeby, Ejnar Nielsen, Rudolph Tegner, Paul Gauguin, J.F. Willumsen, Carl Fredrik Hill, Gustav Vigeland, Hans Scherfig, Poul Henningsen, Elisabeth Kalinsky, Carl Th. Dreyer, Peter Watkins og Caspar David Friedrich.

Gør noget – så sker der noget

Trier har en fin livsfilosofi. Han mener at intet er spildt af det vi mennesker laver og fordyber os i. Om det er at strikke strømper, dyrke grønsager, male eller lave film, er det fordybelsen der har betydning og er vigtig. Det bliver en åbenbaring for udøveren. Alt man interesserer sig for er fantastisk. Interessen er endegyldig. ’Om udstillingen er for poppet eller ej er jeg ligeglad med’, siger Lars von Trier, ’for mig er det en udstilling lavet som jeg skaber film. Skabt ud fra værkernes historier’.

 

Det er ikke en kommercialiseret udstilling, den viser derimod en ny dimension hos Trier, som jeg tror mange ikke anede at han har. Der er en varme og humor i hans tolkninger og den omfattende bog er en fornøjelse at kunne supplere med. Billedsiden er suveræn og der er glimrende tekster. Det er en anderledes og spændende åbningsudstilling.

 

Dette citat af Lars von Trier om sit kuratoriske arbejde med udstillingen siger vist det hele: ’Udstillingen er måske dybest set tænkt som noget, der i virkeligheden handler mere om kuratoren, end de for det meste sublime værker, den indeholder. At man kan se sammensætningen og metoden ved udstillingen som en slags afsløring af kuratorens kunstneriske igleagtige forhold til den ’familie’, han selv i høj grad har defineret og levet af.’

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars von Trier under forberedelserne til udstillingen, På hvis skuldre. Foto: Emil Aagard 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNST | Willumsens Museum: På hvis skuldre. Jenriksvej 4. 3600 Frederikssund. Udstillingen kan opleves frem til 20. september 2026, og vises derefter på Thielska Galleriet i Stockholm d. 10. oktober 2026 til d. 24. januar 2027.

 

 

 

 

KUNST | Willumsens Museum: På hvis skuldre – se mere her

 

 

 

 

 

KUNST | Willumsens Museum: På hvis skuldre. Coverfoto: Vilhelm Hammershøi. Fem Portrætter, 1901. Thielska Galleriet

 

 

 

 

KUNST | Willumsens Museum: På hvis skuldre er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: På hvis skuldre (On Whose Shoulders) — English Abstract

 

To mark the reopening of the newly renovated Willumsens Museum in Frederikssund, Denmark, internationally acclaimed filmmaker Lars von Trier (b. 1956) — director of Melancholia, Dancer in the Dark and the Dogme 95 movement — has curated an exhibition tracing the visual and art-historical sources that have shaped his cinematic imagination across four decades. The exhibition situates Trier's filmography within a lineage of Northern European existential painting, foregrounding the decisive influence of Vilhelm Hammershøi's monumental Five Portraits (1901) — encountered by Trier as a young man at Thielska Galleriet, Stockholm — as a gateway to the metaphysical and psychological darkness that characterises his work. Edvard Munch's Despair (1892) and Peter Watkins' landmark 1974 documentary on Munch are also central reference points. The exhibition additionally presents a self-portrait painted by Trier for his unsuccessful 1975 application to the Danish Academy of Fine Arts — a work he himself describes with characteristic self-deprecating wit as unworthy of its present company. A rare and illuminating encounter with the private visual intelligence of one of world cinema's most singular and provocative auteurs.