Anmeldelse | Tegneserie: BOMBEN

 

80 år for atombomben

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… et helt unikt værk er kommet på gaden ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste år udkom et gigantisk, over 470 siders, tegneserieværk hos Faraos Cigarer med den enkle titel BOMBEN. Værket er skabt af belgierne Didier Alcante og Laurent-Frédéric Bollée der har taget sig af den omfattende manuskriptside. Tegningerne er frembragt af Denis Rodier, der for at komme i land med projektet på den rettidige dato i gennemsnit måtte tegne 22 færdige sider om måneden.

 

Som danskere forbinder vi den Anden Verdenskrigs afslutning med foråret 1945, men dette gjaldt dog ikke alle. Den 6. august 1945 klokken 8.15 bringes historiens første atombombe i spil, og flere bomber af forskellige typer følger umiddelbart efter og gør stort set en endelig afslutning på krigen. De fleste er bekendt med, at dette blev eksekveret af amerikanerne over flere japanske byer.

Fakta og fiktion

Tegneserien BOMBEN, handler indlysende nok om tilblivelsen af atombomben, og anvendelsen af den. Værket er tydeligvis et historisk manifest, der kun levner meget lidt plads til egentlig fiktion, og i stor grad gengiver siderne med troværdig historie med stednavne, tidspunkter og personer i en verden holdt i s/h.

 

Nuvel noget fiktion har sneget sig ind. Fortælleren er nemlig Uran-atomet selv, hvor uhyggeligt det end kan lyde. Endelig følger vi også en japansk familie og deres berøring med og deltagelse i krigen – denne fiktion understøtter de historiske fakta på udmærket vis.

Tegninger der taler

At BOMBEN er i sort/hvid uden farvelægning giver den et old school look a la Rip Kirby. Endvidere kan man bevæge sig over grænsen, hvad grafiske bestialiteter angår og kan således på en pæn måde vise ruder, hvor Hitler blæser hjernen ud med en skyder eller mennesker, der smelter og ristes som flæskestege som følge af atombombens detonation.

 

Der hersker ikke tvivl om, at der er tale om et gennemarbejdet værk, der umiddelbart ikke prøver på at prædike eller moralisere. Vi kommer dog omkring mangt en svinestreg hos de forskellige bekrigende parter. Eksempelvis gøres vi bekendt med amerikanernes hemmelige forsøg på rigtige mennesker med plutonium, der sprøjtes direkte ind i blodårene.

 

Vi kan betragte værket som en historiebog med tegninger. Mange fakta kommer for en dag. Vi kommer til Norge og følger sabotagen af nazisternes anlæg for 'tungt vand' til fremstilling af atombomber. Vi møder også topnazister, der efter krigen menes på 'skjult vis' at have forhalet tilblivelsen af atombomberne i Tyskland. Spioner på Los Alamos bliver også afsløret, og vigtige topmøder mellem de allierede og bekrigende lande blotlægges også.

Var det for sjov?

Et ikke uvæsentligt spørgsmål, der meget tydeligt er BOMBENs omdrejningspunkt, er, at amerikanerne ikke lavede atombomber for sjov. De videnskabsmænd, der fik denne opgave, mere eller mindre påtvunget, arbejdede med på Manhattan-projektet af den simple grund at ville bekrige Hitler og nazisterne – og IKKE for at dette våben nogen sinde skulle bringes til egentlig anvendelse. Her er folk som Albert Einstein på banen sammen med andre fremtrædende videnskabsmænd.

 

Bogen er forsynet med en omfattende epilog, der går i detaljer med de forskellige nøglepersoner, også spionernes, om deres liv og levned efter krigen.

Tilblivelsen af BOMBEN og des futures

Endelig fortæller de to manuskriptforfattere og tegneren om deres bevæggrunde til at frembringe dette historiske manifest om noget så sygeligt som atombomben. Her 'undskyldes' det, at mellem de mange hovedpersoner, der optræder i BOMBEN, har man udeladt Niels Bohr og andre nøglepersoner – man har måttet træffe et valg, da værket selvsagt er omfangsrigt nok i sig selv, og ønsker at skrive om dem en anden god gang.

 

BOMBEN tager, hvis ikke allerede nævnt, udgangspunkt i amerikanernes historie om Anden Verdenskrig, mens Tyskland og nazirædselsregimet kun nævnes med nogle få ord. Jeg ved ikke, om vi kan kalde det en forfriskende tilgang, men ofte er vi europæere jo dygtige til kun at have fokus på Europa. I BOMBEN er blikket vendt ud i den store verden.

 

Værket understøttes, på des sidste sider, af fyldige referencer og henvisninger til litteratur, artikler og sites om emnet – her er det faktisk muligt at faktatjekke de mange relevante oplysninger – og utvivlsomt nørde videre for dem, der vil det.

 

Jeg er som anmelder ikke bemyndiget til at dømme i om tilblivelsen af de tusinder af tegninger – hvoraf nogle endda er fabelagtige dobbeltopslag eller helsides illustrationer, delvist er frembragt ved hjælp af AI. Bogen oplyser ikke noget om det. Så måske, måske ikke – jeg har en svag mistanke, men kan dog ikke se, at det betyder noget, da tegneserie tegnere lige siden deres opståen har genanvendt grafik, duplikeret og kopieret, når det har passet ind.

Historietimer i tegneserieform

Et helt unikt værk er kommet på gaden. Større børn og voksne vil på alle måder have glæde (hvis man kan kalde det det) af dette bud på tilblivelsen og anvendelsen af de første atombomber. Et faktum, vi må forholde os til, er, at amerikanerne anvendte de væmmelige våben. Samtidig ved vi, at Nazityskland var lige i hælene på dem, og at hverken Japan eller Sovjet fik formået at fyre den slags bomber af, og heldigvis for det.

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Tegneserie: BOMBEN – se mere om 80 år for atombomben

 

 

 

 

Læs mere om Anden Verdenskrig

 

 

 

 

Anmeldelse | Tegneserie: BOMBEN er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION