KUNSTUDSTILLING | Gammelgaard: Solen er så rød mor

Anna Fro Vodder. Insekthotel 2026. Foto: Frida Gregersen

✮✮✮✮✮

' ….. personligt har jeg altid haft et yderst anstrengt forhold til sangen – "Solen er så rød mor" ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Gammelgaard Kunst og Kultur har i dette efterår åbnet sæsonen med en fin og eksklusiv udstilling. Fire af Danmarks kendte samtidskunstnere er sammen i en udstilling omkring sangen ’Solen er så rød mor’, tekst Harald Bergstedt, musik Carl Nielsen. Nu skal det ikke forstås som at kunstnerne hver især har taget sangen og illustreret den, nej, de fortolker den ud fra hvordan verden ser ud i dag og hvilke personlige tanker kunstnerne har i relation til livet, universet og deres egne begreber.

Eske Kath – formler og spørgsmål

Eske Kath (f. 1975), er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2003. Bor og arbejder i New York. Han er en af de mest fremtrædende navne i sin generation på den danske kunstscene. Hans kunstneriske arbejde favner både maleri, skulptur og store installationer. Han er især kendt for at forny det klassiske landskabsmaleri. Også på denne udstilling ser vi en bred vifte af hans værker.

KULTURINFORMATION har været heldig at få et personligt interview med Eske Kath. Eskes tre store værker er som base malet med formler af en kemiker, astrofysiker og kvantefysiker. Selv siger han: ’Min grundidé med ’Solen er så rød mor’ er, at vise hvad barnet tænker inden det skal sove, og ligger og stiller alle de mange, store spørgsmål. Akademikerne er blevet ved med at stille dem. Alle formlerne er både spørgsmål og svar. Der er f.eks. arbejdet med hvordan solnedgangene ville se ud på andre planeter og om den så også ville være rød. Min opgave er selvfølgelig at stille præmissen, men også at få det hele til at hænge sammen’.

Eske: ’Alle fire forholder vi os til titlen, men ikke nødvendigvis direkte, også indirekte. Jeg forholder mig til at jeg selvfølgelig har den røde sol med i tingene, men det jeg lægger vægt på i sangen er alle de spørgsmål den stiller. Den truende verden udenfor døren, men det er også en spændende verden med alle stjernerne og universet. Der er forskellige måder at forholde sig til sangen og vi har ikke lagt nogle regler for nogen af os, om hvordan den enkelte kunstner skulle agere. Det har været en god proces. Det er Anna og Lise Blomberg som har fået ideen til udstillingen og vi andre blev involveret for halvandet år siden’.

Eske har tre kæmpestore malerier i et af rummene. Jeg spurgte: Hvorfor har du valgt lige de former og temaer: Kemi, astrofysik og kvantefysik? Eske: ’Det kan måske være en lille smule banalt, men det var noget de tre eksperter selv købte ind på. Kemien er noget man forholder sig til hver dag, det mærker vi direkte og har en relation til og vi forstår hvad det betyder for os også fysisk, hvis man får et surt opstød. Trekanten er det jordbundne. Det er en traditionel form, også som bjerget. Trekanten står fast, lader sig ikke påvirke af tyngdekraften.

I astrofysikken er det den runde endeløse cirkel. Vi kender ikke grænserne for universet. Der er et bestemt stykke vi kan se, fordi der er gået mere end 13,4 milliarder år, reelt ved vi ikke hvor stort det er, så i princippet ved vi ikke om det er endeløst, fordi vi ikke kan se det. Læs eller genlæs Hillestrøms anmeldelse: Videnskab – UNIVERSETS MØRKE SIDE

Kvadratet har jeg valgt som den mindste af alle små byggesten til kvantefysikken, fordi alting er bygget op i små firkanter, felter i princippet, på en eller anden måde giver det mening at det er et traditionelt felt. Fordi det mest traditionelle felt netop er et kvadrat. Så på den måde føler jeg, at der er en relation til den ring der omslutter det hele’.

På Gammelgaard har de på denne udstilling på forunderlig måde formået at komme rundt om livets store spørgsmål. Det bliver ikke anmassende, men i stedet skabes der dynamik mellem kunstnerne og beskueren. Det er en intens udstilling. Der er ingen tvivl om at det lille Gammelgaard har store ambitioner. De råber ikke op, de har noget at have det i. I min samtale med Eske Kath, sagde han også, at det var vigtigt at understrege, at kunstnere ikke altid kun ønsker at udstille i et stort format, men ved at vise sine værker i mindre lokaler, kommer du også tættere på publikum.

Selvfølgelig er der prestige i at udstille på eksempelvis ARKEN, ARoS eller SMK, Statens Museum for Kunst, men disse kunstnere har også udstillet på store steder i udlandet og herhjemme. Dette blot for at gøre opmærksom på, at det faktisk ikke altid er størrelsen det kommer an på, men nærværet, og det er på Gammelgaard. Det er utroligt flot arbejde.

Louise Frevert fik en god snak med Eske Kath

Anna Fro Vodder – dyrenes stemme

Anna Fro Vodder (f. 1974), er en dansk billedkunstner. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000. Anna bor og arbejder i København og arbejder særligt med maleri, form, farve og materialitet.

Som noget helt nyt har Anna valgt at arbejde i keramik og blandt andet lavet hendes udgave af hvordan barnets forestillingsevne og måske den voksnes kunne være. I en solcirkel er placeret forskellige figurer, katte, forvredne kroppe og naturting. Det illustrerer modsætningsforholdet mellem det kunstige og det virkelige. En verden i forvridning med katastrofer som langt hen ad vejen er menneskeskabte.

Med sin kunst vil Anna også give dyrene en stemme. Vi skal se verden som en helhed. Et strålende eksempel er hendes billede af en hval med regnbue. Et symbol på frihed, liv, håb og et spørgsmål til hvad fremtiden bringer. Lises bidrag til havedekorationerne er ophængte insekthoteller. Skabt af menneskehænder, med bevidsthed om at give tilbage til naturen. Anna har desuden to collager fremstillet af tekstil, akryl og papir, foldet som en masse stjerner. Her ledes vi direkte hen til sangen og det uendelige himmelrum.

Anna Fro Vodder. Solen er så rød mor. Foto: Frida Gregersen

Lise Blomberg Andersen – ro i haven

Lise Blomberg Andersen (f. 1971), er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (1996) og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (2002). Hendes malerier balancerer ofte mellem idylliske naturskildringer og surrealistiske, mystiske undertoner.

På denne udstilling viser Lise Blomberg arbejder bredt funderet både i materialevalg og motiver. Hendes fokus er klimaet, naturen, haven, hvad vi får fra den, giver tilbage til den. Verden larmer med naturkatastrofer, krige og klimaforandringer, som udfordrer vores mentale sundhed. Barnet i ’Solen er så rød mor’ er ved at forstå verden omkring sig. Lise Blomberg har skabt et helle i haven, hvor stress og ubalance skal glemmes. Et lille meditativt rum i kærlighedens og naturens healende farver. De er cirkelformet og til et stille øjeblik væk fra i en verden med tempo og store krav.

Modsat de stærke farver og organiske former i havens skulptur, er Lises malerier i sarte pastelfarver og et udtryk på et billede af verden, som har brug for mildhed, balance og energi. De senmoderne sarte pastelfarver er brugt til motiverne fra det ægte menneske med nøgne kroppe som en naturlighed i naturen og jagt som fornødenhed for at mætte munde og skabe klæder. Et billede på urmennesket. Lise Blomberg arbejder bevidst med firkantede strøg som går igen i de små firkantede malerier. En hårdhed i en firkantet verden, modsat naturen som ingen firkanter har.

Lise Blomberg. Solen er så rød mor. Foto: Frida Gregersen

Kathrine Ærtebjerg – sjælerejser

Kathrine Ærtebjerg (f. 1969), er en af Danmarks mest markante samtidskunstnere. Hendes billeder er farverige, figurative og surrealistiske, og de trækker tråde til eventyrets og drømmenes verden. Ærtebjerg er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, 1995–2002. Hendes værker balancerer mellem det uskyldige og det dystre. Samtidig er de fyldt med symbolik. De undersøger ofte emner som køn, identitet, transformation samt overgangen mellem det indre følelsesliv og den ydre verden. Den evige søgen efter at føle sig forbundet i et liv og her også i en tid der er både skrøbelig så vel i naturen som i mennesket.

Hendes værker i både maleri, akvarel, papmaché, porcelæn og relieffer, bevæger hun sig ud ad en poetisk sti, i en blanding af magiske landskaber på grænsen mellem noget der kan forstås, og andet som stiller spørgsmål. Ærtebjergs værker kan ses som sjælerejser i selskab med en smuk skabning, eller er det ensomme sjæle i deres bobler? I Gammelgaards have har Kathrine Ærtebjerg skabt et lille sted som kunne stille spørgsmålet: ’Er det her et hvilested og et billede på vores sidste rejse ind i lyset eller er det et bækken og en rejse ud i livet?’ Værkerne stiller flere spørgsmål end de svarer på, men sådan er det jo også i sangen.

Personligt har jeg altid haft et yderst anstrengt forhold til sangen. Når den blev sunget da jeg var barn, og stadigvæk når jeg hører den, bliver jeg virkelig forstemt. Den er for mig sørgelig. Ikke bevægende, meditativ eller f.eks. tankevækkende. Jeg var glad for at den ikke blev afspillet på udstillingen, men det var ikke det der var meningen. Her var det fire kunstneres fortolkning og begrebs- og forestillingsverden af sangen vi oplever.