KUNSTEN | anmeldelse: Inuuteq Storch

Heart Beats Hope

Foto: Niels Fabæk

✮✮✮✮✮

' …… en udstilling, hvor man både kan mærke det grønlandske folks og den grønlandske naturs åndedræt ….. '

– Pia Haupt, KULTURINFORMATION

Varme isninger ind i sjælen

Jeg bryder mig faktisk ikke specielt meget om at se fotoudstillinger, fordi de meget tit minder om hinanden. Men da jeg så Inuuteq Storchs fotografier, blev jeg virkelig ramt. De gav mig varme isninger helt ind i sjælen, fordi der var en sjælden, sitrende nerve i dem. Det føles, som det virkelige liv — the real stuff. Noget ægte og råt.

Inuuteq Storch er født og vokset op i Sisimiut i Grønland, hvor han tidligt blev fascineret af sine forældres kamera. Som ung var han en del af skatermiljøet. Han var ikke den bedste på boardet, så han begyndte i stedet at tage fotografier af de andre. Kameraet kom med overalt, og pludselig fandt han ud af, at han faktisk var ret vild med at tage fotos.

Keepers of the Ocean, 2019, Inuuteq Storch

Foto: Niels Fabæk

Fra Grønland til New York

I 2015 tog Inuuteq Storch et syvmileskridt. Han rejste til New York for i et år at studere fotografi på International Center of Photography. Fra naturens vilde bjerglandskaber med dyreliv og dybe kløfter var landskabet nu skabt af mennesker. Højhuse og trafikerede veje. Roen blev afløst af stress og jag.

Som inspiration fra mødet med New York — som han har et temmelig ambivalent forhold til — lavede han i 2019 serien "Flesh" med 31 farvefotos. Serien er en af de syv fotoserier, som Kunsten udstiller med Inuuteq. Fotografierne er printet på ubestrøget papir, krøllet sammen og derefter nogenlunde glattet ud igen. Uden at vide det vil jeg gætte på, at det er Inuuteqs kommentar til New Yorks køb-og-smid-væk-mentalitet — stik modsat den grønlandske tankegang, hvor man kun dræber det, man skal bruge, og intet går til spilde.

Et livslangt kærlighedsbrev til Grønland

Det første, jeg tænkte, da jeg så Inuuteq Storchs fotografier, var: dette er på godt og ondt et livslangt kærlighedsbrev til Grønland og dets befolkning. Han fotograferer ikke Grønland for at vise os, hvordan det ser ud. Han fotograferer det for at vise os, hvordan det føles at leve der. Og han har en særlig evne til at indfange det tilsyneladende betydningsløse og gøre det betydningsfuldt.

Nogle gange er ord for små til at beskrive noget. Sådan har jeg det med Inuuteq Storchs fotos. Der er intet fisefornemt over dem. Flere af dem er helt bevidst antiperfekte, hængt op med søm og med en råhed, som om de er fotograferet med "bind for øjnene". Men wow, hvor det virker. Og det er the main thing.

Foto: Niels Fabæk

Tæt på motivet — tæt på menneskene

Inuuteq er ikke bange for at gå tæt på — så tæt, at man næsten kan lugte motivet. Hans fotografier kredser om området i og omkring Sisimiut, hvor venner, naboer og familie er hans motiver. I landskaberne finder man en sjælden ro. Man kan næsten høre stilheden.

Man fornemmer tydeligt, at en del af hans DNA ligger i relationerne til de mennesker, han elsker. Uanset om de udstråler humor, sorg, nærvær eller glæde, møder han dem med stor varme og respekt. Vi er inviteret med som gæster i deres liv. Ikke omvendt.

Foto: Niels Fabæk

Syv fotoserier på Kunsten

Kunsten har skabt en virkelig spændende og helstøbt udstilling, hvor de syv fotoserier hænger adskilt fra hinanden, hvilket giver et ekstra fotografisk kick.

Inuuteq arbejder med forskellige formater og teksturer. Nogle fotos ligner grafiske tryk, der har fået alt for meget sort tryksværte — men det virker. De sort/hvide fotos viser mere enkle motivvalg og har et nøgent, til tider dystert men meget effektfuldt udtryk.

Inuuteq fotograferer ikke, han leger. Og han går aldrig i stå med at eksperimentere. Det ses mest tydeligt i hans "pjattefotos" af hans venner, hvor farverne får noget ekstra kontrast, så motiverne virker mere afslappede og varme.

Keepers of the Ocean — 20 meter harmonikaværk

Til sidst vil jeg nævne det 20 meter lange harmonikaformede værk "Keepers of the Ocean". Da jeg så det, tænkte jeg helt spontant på de musetrapper, man lavede til jul som barn. Værket rummer 110 fotos, primært nærbilleder af mennesker, han holder af. Her mærkes tydeligst det tætte nærvær mellem dem. For ligeså millimeterpræcist som fotomontagen er samlet, lige så tilfældige og uhøjtidelige er motiverne.

Dette er, kort skrevet, en udstilling, hvor man både kan mærke det grønlandske folks og den grønlandske naturs åndedræt.

Men ikke en anmeldelse fra mig uden et afsluttende citat:

"Fotografiet er en direkte forlængelse af øjet. Det er historieskrivning fra vores eget perspektiv." — Inuuteq Storch