ballet | anmeldelse: KALEIDOSCOPE —

Kammerballetten og Concerto Copenhagen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvportræt. Foto: © Kiran West

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

' …… med dygtige dansere, koreografer og musikere er Kammerballetten et dejligt, velfungerende og professionelt ensemble …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konservatoriets Koncertsal er den perfekte ramme for Kammerballetten og Concerto Copenhagen til opførelsen af KALEIDOSCOPE. Tre værker, hvor moderne dans bindes sammen med klassisk og ny musik.

 

Den nuværende Konservatoriets Koncertsal blev oprindeligt opført som Radiohusets Koncertsal og var gennem mere end 60 år DR's store koncertsal på Frederiksberg. Koncertsalen er fra den sene funktionalisme. Stilen er enkel og funktionel med rene linjer og nøje udvalgte materialer og med stor vægt på akustik og lys. Salen regnes i dag for et hovedværk i dansk efterkrigsmodernisme.

 

Træ er et vigtigt element, især i vægbeklædningen og interiøret, fordi det giver en varm klang og en exceptionelt god akustik. Materialerne er nøje udvalgt og tæller blandt andet træ, grønlandsk marmor, messing, kobber og glas, som giver salen sin glød og klang. Interiøret er tegnet af Vilhelm Lauritzen i tæt samarbejde med eleven Finn Juhl, som stod for en stor del af inventaret og møblerne. Salen er ikonisk og uden sidestykke i Danmark. Den blev indviet den 11. september 1945. (Og med fuldt overlæg forhalede Lauritzen og Juhl færdiggørelsen af projektet – da tyskerne ville lave hovedkvarter i bygningen. De kloge arkitekter begrundede den planlagte forhaling med 'mangel på materialer' – de havde ikke travlt! Rettidig omhu! – red.)

 

Det er første gang, dansen har hovedrollen i Koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og det er et glimrende valg. Dristigt, vil nogen sige, men på en måde er der nu flere parametre, der gør forestillingen speciel. Moderne dans og koreografi til barokmusik er en strålende sammensætning. Her forenes kunstarter, som bliver forstærket ved at blive sat op mod hinanden, og hvor koncertsalen er kulissen og giver en perfekt ramme til denne specielle og alsidige aften.

Tobias Praetorius — uropførelse

Vi bliver i løbet af aftenen præsenteret for tre unikke koreografier. Den første (Armonico Tributo) er en uropførelse koreograferet af Tobias Praetorius. Et lyst og livligt intermezzo. Rene linjer og enkel stil er netop, hvad der kendetegner Praetorius' ballet. Den er munter og livsglad og udført med stor elegance. De seks dansere har en suveræn teknik og ER musikken. Danserne formår at formidle trinene til denne musik, og deres nøjagtighed i slagenes energi er formidabel. Praetorius har givet den sprøde, smukke barokmusik fornyet energi.

 

Stykkerne er ikke kendte, og det er vældig godt, for så associerer du ikke til velkendte balletter eller musikstykker. Koreografien er både moderne og klassisk, fint sat sammen, så du ikke på noget tidspunkt sidder og dissekerer samspillet mellem de forskellige stilarter og musikken. Det hele smelter sammen til en fortættet og intens helhedsoplevelse. De enkle kostumer i rødt, gråt og sort er yderst virkningsfulde og giver balletten et anstrøg af sanselighed. Genialt.

 

Dansere: Grace Curry, Tomoka Kawazoe, Liam Redhead, Nico Janssen, Vitor de Menezes, Meirambek Nazargozhayev. Kostumer: Gunilla Nordby, Søren Johannessen, Tobias Praetorius. Lysdesign: Frederik Skålerud Hougs. Musikere: Concerto Copenhagen.

Paul Lightfoot — drama og kamp

Næste ballet (Selvportræt) er af koreografen Paul Lightfoot og blev skabt i 2021. Det kan godt være, at der ikke er nogen scenografi til balletterne, men den savnes ikke i nogen af dem. Det store orgel pryder bagscenen og forstærker både salens indtryk og udtryk. Et bagtæppe i sig selv.

 

Musikken er komponeret af Alexander McKenzie, og jeg siger bare: wauv. Fra første anslag, hvor døren til bagscenen går op og en kvinde i en pompøs, lang, sort kjole træder ind, er du fanget af musikken, tempoet og dramatikken. Kvinden går langsomt rundt i scenekanten, imens to mænd udspiller en slags duel eller kamp. Det er meget stærkt og kan i virkeligheden være en kamp om en kvinde, magt, kærlighed, jalousi eller bare et samspil mellem mennesker. Det må være op til tilskueren.

 

Under alle omstændigheder er det en særdeles spændende koreografi. Den har det hele. Alexander McKenzies musik er intet mindre end fantastisk med en sjælden nerve. Eller også er det bare kombinationen af dans og musik, som går op i en højere enhed. Trinene er moderne og kan ikke sættes i bås som den ene eller anden stilart. Paul Lightfoot er en strålende moderne koreograf.

 

Dansere: Maria Kochetkova, Sebastian Pico Haynes og Roger Van Der Poel. Koreografi: Paul Lightfoot. Lysdesign: Frederik Skålerud Hougs. Kostumer: Paul Lightfoot. Costume Realization: Hermien Hollander, Joke Visser. Original musik: Alexander McKenzie. Musikere: Alexander McKenzie, Teresa la Cour, Jacob la Cour.

Sebastian Kloborg — Live on Tape

Live on Tape er aftenens sidste del af programmet og har koreografi af Sebastian Kloborg. Også dette værk er en førsteopførelse. Det kan nærmere betegnes som et stykke performanceteater med islæt af både moderne og klassisk dans. Forestillingen er nærmest totalteater og har elementer af sort humor, vanvid og ikke mindst et spændende sceneri og koreografi.

 

Sebastian Kloborg siger selv, at Live on Tape er en kærlighedserklæring til den levende musik og samtidig en leg med forsøget på at fastholde det flygtige øjeblik. Den gamle Radiohus-koncertsal bliver en aktiv del af værket og trækker samtidig tråde tilbage til dengang, musikken herfra blev sendt ud til hele landet. Musik og bevægelse opstår her og nu, men i samme sekund er øjeblikket allerede fortid. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at kende bygningens historie, fordi den er en del af værkets fortælling.

 

Det er denne modsætning mellem det levende og det fastholdte, som også ligger gemt i titlen Live on Tape. Danserne bevæger sig omkring og sammen med Concerto Copenhagen, så orkestret bliver en del af det sceniske billede. Barokkens Vivaldi møder samtidig den islandske komponist Hildur Guðnadóttir og en historisk optagelse med Alfred Deller. Den amerikanske kontratenor Nicholas Tamagna træder ind med sin usædvanligt høje mandsstemme og bliver endnu et bindeled mellem fortid og nutid. Hans stemme smyger sig ind i musikken som et næsten svævende lag mellem orkester og dans. Hos Kloborg bliver spørgsmålet derfor ikke blot, hvordan man bevarer musikken, men om det levende kunstneriske øjeblik overhovedet kan fastholdes.

 

En kontratenor er i øvrigt den højeste almindelige mandlige sangstemme, typisk omtrent i alt- eller mezzosopranlejet. Tamagna er en ret markant kontratenor — ikke den helt spinkle, æteriske type. Hans stemme beskrives netop som kraftfuld og dramatisk, og det er den. Han er et scoop for forestillingen.

 

Performere: Maria Kochetkova, Simon Kongsted, Alban Lendorf, Alexander McKenzie og Nicholas Tamagna. Instruktion og koreografi: Sebastian Kloborg. Musikere: Concerto Copenhagen. Musik: Meredi, Caroline Shaw og Antonio Vivaldi. Kostumer: Søren Johannessen, Gunilla Nordby og WAUW. Lysdesign: Frederik Hougs og Sebastian Kloborg. Tekst: Emily Brontë og William Shakespeare. Yderligere sangtekster: Nicholas Tamagna. Kreativt laboratorium: Maria Kochetkova. Live on Tape er skabt i tæt samarbejde og kreativ dialog med de medvirkende.

Ungdomsanmelder Valdemar på 14 år

KULTURINFORMATIONs ungdomsanmelder, Valdemar på 14 år, var meget begejstret. Især for den første ballet, fordi den var glad, og der var mange formationer på scenen — kort sagt en ballet med aktivitet. Nummer to var mere moderne, men holdt ham fanget på grund af dramaet, de store bevægelser og den kraftfulde herredans.

 

Den sidste var vanskeligere for ham at fatte. Det er forståeligt, for det tror jeg, flere vil synes. Valdemar synes dog, at det uventede og anderledes også kan noget. Hvad det "noget" var, kunne jeg ikke helt liste ud af ham, men noget i retning af, at kontrasterne mellem de medvirkende bidrog til, at man blev underholdt. Han har set en del forskellige genrer og kunne godt lide dette levende koncept. Jeg er helt enig.

Om Kammerballetten

Med dygtige dansere, koreografer og musikere er Kammerballetten et dejligt, velfungerende og professionelt ensemble.

 

Kammerballetten er et københavnsk dansekompagni, der skaber nye balletter med nogle af tidens mest markante koreografer, altid med levende musik spillet af Trio Vitruvi. Kompagniet blev grundlagt i 2018 og har på få år opnået stor anerkendelse både nationalt og internationalt. Kammerballetten ledes af pianist og komponist Alexander McKenzie, der også er en del af Trio Vitruvi sammen med violinist Niklas Walentin og cellist Jacob la Cour.

 

Medvirkende dansere: Grace Curry, Liam Redhead, Alban Lendorf, Maria Kochetkova, Meirambek Nazargozhayev, Nico Janssen, Sebastian Haynes, Tomoka Kawazoe, Toon Lobach, Vitor de Menezes. Koreografer: Sebastian Kloborg, Tobias Praetorius, Paul Lightfoot. Skuespiller: Simon Kongsted. Kontratenor: Nicholas Tamagna. Concerto Copenhagen under ledelse af: Emmanuel Frankenberg. Concerto Copenhagen: Violin I: Fredrik From, Johanna Andersson, Louise Gorm. Violin II: Hannah Tibell, Karin Samuelsson, Gabriel Bania. Bratsch: Antina Hugosson, Arsema Asghodom. Cello: Ira Givol. Bas: Megan Adie. Obo: Miriam Jorde Hompanera, Bethan White. Fagot: Jane Gower. Lut: Elisa la Marca. Cembalo: Emmanuel Frankenberg. Lysdesign: Frederik Skålerud Hougs.

 

 

 

 

 

ballet | anmeldelse: KALEIDOSCOPE — Kammerballetten og Concerto Copenhagen – se mere her

 

 

 

 

 

ballet | anmeldelse: KALEIDOSCOPE — Kammerballetten og Concerto Copenhagen er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm