STUPID MAN – THE MUSICAL | anmeldelse: TIVOLIS KONCERTSAL
Når Helmig bliver musical – og står udenfor og banker på
Fotograf: Miklos Szabo
✮✮✮
' …… hvor sangene føles ægte og velkendte, føles historien flere steder som noget, der er smurt ovenpå bagefter …. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Kan man bygge en musical på 21 sange fra Thomas Helmigs sangskat uden at ende med en lang række hits, der står og venter på deres tur?
Det er det store spørgsmål i STUPID MAN – THE MUSICAL, hvor Helmigs sange bliver lagt ind i en fortælling om beboerne i en helt almindelig opgang.
Her går en weekend hurtigt fra almindeligt naboskab til kærlighed, konflikter, sammenbrud og hemmeligheder, mens søndagens gårdfest nærmer sig.
Det er en klassisk musical-idé! Tag en elsket sangskat, byg en ny historie omkring den og håb på, at publikum både vil synge med indvendigt og interessere sig for personerne.
Fotograf: Miklos Szabo
Fotograf: Miklos Szabo
Trine Pallesen har styr på opgangen
Som Jette, opgangens elskelige farmor, er Trine Pallesen en af forestillingens stærkeste kræfter. Hun er først og fremmest en tryghedsfaktor, en kvinde med ordentlighed, erfaring og blik for mennesker omkring sig.
Jette vil samle naboerne til gårdfest, men de andre beboere har naturligvis vigtigere ting at slås med. Eller tror de i hvert fald. Undervejs viser det sig, at Jette også har både erfaring og følelser i bagagen.
Pallesen giver rollen en dejlig jordforbindelse. Hun er aldrig bare en type, men et menneske, og hendes rolige tilstedeværelse bliver en fin modvægt til opgangens mange forviklinger. Hun får de alvorlige øjeblikke til at lande.
Szhirley synger sig ind
Szhirley er som Emilie, alenemor til teenagedatteren Ida, et sikkert kort. Hun bevæger sig ubesværet mellem skuespil og sang, og har en scenisk naturlighed, der gør figuren troværdig. Samtidig har hun flere gode, morsomme replikker, som hun leverer med sikker timing.
Emilie er fanget mellem ansvar, moderskab og ønsket om også at have et liv for sig selv. Et genkendeligt dilemma, som forestillingen ikke ligefrem opdager for første gang. Szhirley giver det til gengæld personlighed og nærvær.
Og så har hun naturligvis stemmen. Når Helmigs melodier skal løftes, er hun i sit rette element, et dansk svar på Nicole Scherzinger på Broadway. Her er der både power, præcision og divine optræden.
Fotograf: Miklos Szabo
Fotograf: Miklos Szabo
Søren Torpegaard Lund løfter taget
Søren Torpegaard Lund spiller Simon, der sammen med Mikkel, spillet af Christopher Schøllhammer Rørmose, befinder sig midt i et noget vaklende familieliv.
Rollen giver plads til både komik og alvor, og Torpegaard Lund har overskud til begge dele.
Det bliver tydeligt, da han synger Thomas Helmigs ”Dybt Inde I Mit Hjerte”. Her får sangen både fylde og følelse, og Helmig bliver sunget ind i forestillingen frem for blot at blive sunget.
Torpegaard Lund stod senest med en helt anden slags spotlight som vinder af Dansk Melodi Grand Prix i 2026. Her viser han, at han ikke bare kan ramme tonerne, men også formidle dem.
Fotograf: Miklos Szabo
Fotograf: Miklos Szabo
Punk og grunge i opgangen
Som den lidt magelige vicevært Lars får Martin Greis-Rosenthal en rolle, der let kunne være blevet for meget. Greis-Rosenthal er uddannet fra Statens Teaterskole i 2004 og kendt fra blandt andet Steppeulven, Druk, Kursk, Fædre og mødre og Bispebjergs Hemmelighed. Nu kaster han sig over musicalgenren som Lars.
De skiftende T-shirts undervejs signalerer grunge, punk og en musiker, der stadig rumsterer et sted derinde, mens ansigtsudtrykkene indimellem følger lidt for godt med.
Det bliver svært at tage helt højtideligt i ”Op Og Ned”, hvor han står med kost og spand og et fortabt udtryk. Jeg tager mig selv i at smågrine, men det er ikke Greis-Rosenthals præstation, jeg griner af.
Det er den næsten ubønhørligt bogstavelige situation. Den punk/grunge-klædte vicevært synger om livets op og ned, mens han bogstaveligt talt fejer sig gennem tilværelsen. Symbolikken er så enkel, at den næsten fejer benene væk under sig selv.
Greis-Rosenthal spiller det med en oprigtighed, der gør Lars til mere end en karikatur. Han finder et menneske i en rolle, der på papiret let kunne være blevet en kliché. Hvor manuskriptet serverer symbolikken med kost og spand, giver Greis-Rosenthal den faktisk liv.
Amalie, Malaika og resten af opgangen
Rundt om de mere markante roller er resten af rollelisten og ensemble med til at holde opgangen levende. Jakob Femerling Andersen spiller den lidt distræte Jonas, og vokalt indimellem rammer han heller ikke altid helt rent.
Malaika Berenth Mosendane er et frisk pust som den unge Misha, mens Monica Isa Andersen som Ida bidrager med både musikalitet og nærvær. Cristopher Schøllhammer Rørmose giver som Mikkel energi til familielivet, og Amalie Husted Mørup markerer sig med en lækker vokal og et vist komisk talent som Sarah.
Max-Emil Nissen som Martí holder gang i kærlighedsforviklinger og kaos.
Hele historien udspiller sig i en opgang og blandt beboerne i lejligheder, der langt fra er grå og anonyme. Den spraglede, levende og farvestrålende scenografi giver miljøet masser af energi. Der er faktisk mere fantasi i væggene, end der er i historien.
Fotograf: Miklos Szabo
Når historien tager trapperne én gang for meget
For selv om de medvirkende gør meget for forestillingen, er manuskriptet dens svagere led.
Der sker næsten for meget. Alle skal have deres konflikt, hemmelighed, kærlighedsproblem og helst også en lille personlig erkendelse, inden gårdfesten løber af stablen. Resultatet bliver omstændeligt, overfladisk og forudsigeligt.
Manuskriptet virker flere steder, som om personerne er skabt for at få sangene til at passe ind, snarere end at sangene vokser naturligt ud af personernes liv. Når en bestemt følelse skal føre videre til den næste Helmig-sang, kan man næsten høre drejebogen bladre.
Det bliver især tydeligt i løsningen af konflikterne. Nogle erkendelser kommer så belejligt, at man som publikum ikke længere følger personerne, men manuskriptets plan. Her bliver figurerne funktioner i stedet for mennesker.
Idéen om en opgang som et lille udsnit af Danmark er til gengæld god. Her er den hjælpsomme nabo, den besværlige, den nysgerrige, den konfliktsky og den, der helst vil vide alt om alle. Figurerne er ikke nødvendigvis dybe, men de er genkendelige.
Fotograf: Miklos Szabo
Helmig-effekten kan mærkes
Og så er der selvfølgelig Helmig.
”Malaga”, ”Det Er Mig, Der Står Herude Og Banker På”, ”Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og ”Stupid Man” har allerede deres eget liv i dansk musikhistorie. Derfor skal der ikke meget mere end de første toner til, før publikum ved, hvad der kommer.
For man kan ikke konkurrere med publikums egne minder. Når en gammel Helmig-sang rammer, følger der 30 års privat bagage med. Den slags kan ingen manuskriptforfatter skrive sig til.
Gabriel Bier Gislason, der står bag manuskriptet, forsøger ikke at fortælle Thomas Helmigs liv, og det er klogt.
I stedet bruger han sangene som følelsesmæssige markører i en ny fortælling. Men her bliver udfordringen også tydelig; sangene har ofte mere historie i sig end de karakterer, de skal give liv til.
At Gislason er søn af Susanne Bier, som er Executive Producer på forestillingen, er naturligvis en kuriøs del af historien, men det afgørende er, om manuskriptet kan stå på egne ben.
Det kan det til dels. Men sangene er stadig de ubetingede stjerner.
STUPID MAN – THE MUSICAL lever først og fremmest på det, publikum allerede kommer med. Helmigs sange har deres eget liv, og når de rammer, behøver de ikke meget hjælp for at fylde salen.
Det er også forestillingens styrke og dens svaghed. For hvor sangene føles ægte og velkendte, føles historien flere steder som noget, der er smurt ovenpå bagefter.
Som musical er den ikke svær at gennemskue. Som Helmig-oplevelse er den sværere at afvise.
Og det er i sidste ende Helmig, man går hjem med. Ikke historien.
Foto: Githa Schultz
Rolleliste:
Szhirley: Emilie
Trine Pallesen: Jette
Jakob Femerling Andersen: Jonas
Cristopher Schøllhammer Rørmose: Mikkel
Søren Torpegaard Lund: Simon
Monica Isa Andersen: Ida
Malaika Berenth Mosendane: Misha
Martin Greis-Rosenthal: Lars
Amalie Mørup: Sara
Max-Emil Nissen: Marti
Ensemble:
Rikke Buch Bendtsen
Anton Wammen
Maria Corydon Hellborn
Rasmus Grandt
Tobias Arentoft Gräs
Clara Dragsted Hansen
Det kreative hold:
Manuskript: Gabriel Bier Gislason
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Musikalsk arrangement: Joakim Pedersen
Scenograf: Kirsten Brink
Koreograf: Peter Friis
Kostumedesigner: Grith Deleuran
Visuel Designer: Simon Ternowitz
Lysdesigner: Balder Nørskov
Lyddesigner: Magnus Hansen
Executive producer: Susanne Bier
Sange og musik af Thomas Helmig
Premieredatoer:
Premiere 16. september 2026 Tivolis Koncertsal frem til 25. oktober 2026.
Premiere 31. oktober Musikteatret Holstebro
Premiere 11. november Vejle Musikteater
STUPID MAN – THE MUSICAL | anmeldelse: TIVOLIS KONCERTSAL – besøg forestillingen
LÆS OGSÅ:
Teaterkoncert GNAGS – DE VILDE KANINER | Østre Gasværk Teater
WE WILL ROCK YOU – The Musical
TIVOLIS Koncertsal: Jersey Boys
TIVOLIS Koncertsal: Les Misérables in Concert
Andrew Lloyd Webber Concert-Gala 2024 – i Tivolis Koncertsal
STUPID MAN – THE MUSICAL | anmeldelse: TIVOLIS KONCERTSAL er en anmeldelse af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm