Gammel Strand | anmeldelse: Olivia Holm-Møller
Blød som smør, modig som en hare
Olivia Holm-Møller, Farve og Rytme (1945). Gammel Strand 2026. Foto: David Stjernholm
✮✮✮✮✮
' ….. Gammel Strand tegner en fremragende kunstnerisk profil af Olivia Holm-Møller, som en af de mest egenartede kvindelige skikkelser i dansk modernisme …… '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Opvækst i Homå
Olivia Holm-Møller, 1875-1970, var en af sin samtids markante personligheder, født i Homå ved Grenaa på Djursland. De var fjorten søskende. Faderen var lærer, og moderen var datter af forstanderen på Nimtofte Højskole. Olivia voksede op i et hjem præget af Grundtvig og højskolebevægelsen. Det kom til at sætte et aftryk på hele hendes oeuvre. Olivia kom på højskole som 17-årig og arbejdede som højskolelærer i dansk, gymnastik og håndgerning frem til omkring 1900.
Vejen til kunsten
Da hun var 25 år gammel, rejste hun til København for at blive kunstner. Først gik hun på Emilie Mundts og Marie Luplaus private tegne- og maleskole. På det tidspunkt fik kvinder ikke almindelig adgang til Kunstakademiet samtidig med mændene. I 1888 var der blevet oprettet en særskilt Kunstskole for Kvinder ved Akademiet. Først senere i 1924 blev kønnene ligestillet i selve akademiuddannelsen. Så da Olivia kom ind omkring 1901, gik hun altså på den særlige kvindeskole og videre til Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Hun afbrød studierne og arbejdede blandt andet på C.M. Hess' jernstøberi i Vejle, hvor hun modellerede motiver til kakkelovne. Hun vendte senere tilbage til Akademiet og forlod det endeligt i 1910 uden afgangseksamen.
Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Fra naturalisme til ekspressionisme
Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1908, hvor skulpturer og relieffer var det primære for hende. På udstillingen er der præsenteret nogle af hendes værker fra elevtiden, og de vidner om et stort talent allerede dengang. Det er tydeligt, at hendes stil er et bevidst valg. Hendes tidlige værker er super naturalistiske, for derefter at bryde op og gå i ekspressionistisk retning. Bagved relieffer og skulpturer hænger et abstrakt billede af en sol. Jeg ville aldrig have troet, at det var samme kunstner. Det er selvfølgelig set masser af gange tidligere, at kunstnere skifter spor, men lige i Olivias tilfælde er kontrasten eklatant.
I 1914 begynder hun at finde sin form med maleriet som central udtryksform. Samme år flyttede hun tilbage til Homå og blev plejemor for sine to små nevøer, efter at hendes svigerinde var død i barselsseng. Hun boede sammen med broderen, men droppede ikke sin kunst. Hun fik bygget et atelier og fortsatte sit virke. Olivia blev aldrig gift.
Olivia Holm-Møller, Høstbillede med sol (1933), Gammel Strand 2026. Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Et liv på egne præmisser
Hun var selvstændig og egenrådig og ligeglad med etablerede institutioner og hvad andre syntes om hendes kunst. Olivia satte hele livet kursen i sit eget liv. Selv hvis der var bump på vejen. Hun har skrevet mange breve og til en veninde skrev hun: ’Jeg er blød som smør og modig som en hare.’ Det siges om Olivia, at hun ’havde skarpe kanter’, var en bestemt dame, men også et følsomt gemyt.
Rejser og religiøs søgen
Hele livet var hun søgende, ikke direkte religiøst, men hun ledte efter noget mere i livet. I hendes værker ses tydeligt hendes higen efter en form for guddommelighed, spiritualitet, og i de fleste af malerierne drages vi ud i enten horisonten eller universet. Hendes billeder indeholder altid enten stjerner, måner, solen, og i nogle er der en enkelt person. Det kan være hende selv i sin rastløse vandring efter svarene på den uendelighed, der omgiver os.
Mennesket har siden tidernes morgen søgt svar på de store spørgsmål. For Olivia gav det sig udslag i en udlængsel. Af sin tid betragtet, rejste hun mere end de fleste, og Olivia rejste alene. Ganske usædvanligt for en kvinde på den tid. På det tidspunkt rejste mange kunstnere udenlands, men hendes rejser blev mere og mere udfarende. Hun rejste udenfor Europa og var f.eks. både i Afrika, Kina, Mexico og Indien. Samtidig malede hun på livet løs. Det er i hendes femoghalvfems leveår blevet til hundredvis af billeder.
Foto: David Stjernholm
Farve og Rytme
Udstillingen repræsenterer ikke alle kunstnerens perioder, men sidst i trediverne begyndte hun at male serien ’Farve og Rytme’, baseret på farverne blå, rød og gul. Naturinspirerede kosmiske følelsesudladninger kaldte hun værkerne. Hun har haft en forståelse for en slags kosmisk livsfornemmelse eller en forståelse for, at alt er forbundet. Og så tror vi i vor tid, at det er vores tanker, kunst og filosofi som er lysende nye. Næ, der er blevet tænkt store tanker i mange tusinde år.
Olivia har nok aldrig helt sluppet sin grundtvigianske baggrund. I perioder malede hun også religiøse billeder. De er ikke med på udstillingen. Det er et lille udsnit af hendes livslange karriere, der er udstillet på Gammel Strand, til gengæld er de fint udvalgte og tegner en fremragende kunstnerisk profil af Olivia Holm-Møller, som en af de mest egenartede kvindelige skikkelser i dansk modernisme.
En generation af stærke kvinder
Olivia Holm-Møller stod ikke alene, selv om hun i høj grad var en ener. Omkring hende og i generationerne efter voksede en række stærke kvindelige kunstnere frem, blandt andre Christine Swane, Ebba Carstensen, Anna Klindt Sørensen, Astrid Noack, Franciska Clausen, Else Alfelt og ikke at forglemme Gerda Wegener. De arbejdede vidt forskelligt, men fælles var viljen til at skabe på egne præmisser i en kunstverden, hvor mændene stadig sad tungt på ’flæsket’, både hvad angik institutionerne og anerkendelsen. Kvinderne repræsenterer forskellige modernistiske retninger, men fælles er, at de som kvinder etablerede markante kunstneriske positioner på deres egne vilkår. De ville ikke rette ind og lade sig kue. De var stærke og ikke mindst modige.
Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Blød som smør, modig som en hare. Olivia Holm-Møller. Gammel Strand. Gammel Strand 48, 1202 København K. Mandag: lukket. Tirsdag–onsdag: 10–17, torsdag: 10–20. Fredag–søndag: 10–17. Udstillingen vises til 10. januar 2027. Der er samtidig udstillingen ’Still Joy’, der viser ukrainsk og international samtidskunst.
Gammel Strand | anmeldelse: Olivia Holm-Møller – besøg udstillingen
LÆS OGSÅ:
KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days
Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA
KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd
EFTER STILHEDEN – kunstens kvinder tager ordet
Gammel Strand | anmeldelse: Olivia Holm-Møller er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm