OPERA | Werther: Det Kongelige Teater

Gamle Scene

✮✮✮✮✮

' …… det er de store følelser og det helt store drama ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Werther er uden tvivl en af de mest dramatiske operaer, der er skrevet. Den rummer hele følelsesregistret, i særdeleshed det passionerede og lidenskabelige. Følelserne bliver krænget ud, og smerten er altfortærende. Det er et hjerteskærende drama. Følelserne driver ned ad væggene.

Handlingen

Historien kort: Charlotte, sunget af Elisabeth Jansson, er den ældste i en søskendeflok og sørger efter moderens død for hele husstanden. På moderens dødsleje har hun lovet at gifte sig med Albert, sunget af Theodore Platt. Den unge, følsomme Werther, sunget af Jacob Skov Andersen, følger Charlotte til et bal og forelsker sig hovedkulds i hende. Da han følger hende hjem, erklærer han hende sin kærlighed. Men Charlotte fortæller ham om sit løfte, og Werther ser sin lykkelige fremtid forsvinde.

Charlotte gifter sig med Albert, men Werther kan ikke holde sig væk. Albert mærker, at der foregår noget. Sophie, Charlottes yngre søster, synges af Ava Line Shokooh, som har en fortryllende stemme. Hun prøver at gøre indtryk på Werther, men uden held. Charlotte beder ham rejse væk og holde afstand, men nævner også, at de måske kan ses igen. For Werther bliver de ord et håb, han ikke kan slippe.

Månederne går, og Charlottes egne følelser viser sig tydeligere. Hun læser Werthers breve igen og igen og længes efter ham, selv om hun holder fast i sit ægteskab. Werther vender tilbage, og et øjeblik giver de efter for kærligheden. Så holder Charlotte igen sine følelser tilbage og siger, at de aldrig kan ses mere. Werther beder om at låne Alberts pistol. Charlotte forstår, hvad han vil gøre, skynder sig efter ham, men kommer for sent. Hun finder ham dødeligt såret og fortæller ham endelig, at hun også elsker ham. Werther dør i hendes arme.

Et instruktørportræt

Tatjana Gürbaca er tysk operainstruktør, født i Berlin og uddannet på Hochschule für Musik Hanns Eisler. Siden 2001 har hun arbejdet på en lang række europæiske operahuse, blandt andet Opernhaus Zürich, Wiener Staatsoper, Oper Frankfurt og Den Norske Opera. Fra 2011 til 2014 var hun operachef på Staatstheater Mainz. I 2013 blev hun af tidsskriftet Opernwelt kåret til årets instruktør for sin opsætning af Wagners Parsifal. Hendes iscenesættelse af Werther havde premiere på Opernhaus Zürich i april 2017 og præsenteres nu på Det Kongelige Teater i samarbejde med Zürich.

I Gürbacas iscenesættelse er scenografien og psykologien hovedingredienserne. Scenografen Klaus Grünberg har konstrueret et trangt, lukket og nærmest klaustrofobisk rum med døre og kasser, som de medvirkende kommer ind og ud af. Rummet kan ses som et samfund med regler, normer og forventninger, hvor Werthers og Charlottes følelser er fanget. Udenfor findes den store verden og friheden, men personerne når ikke derud.

Charlotte i centrum

Charlotte bliver pludselig hovedpersonen. For elsker hun egentlig Werther? Musikken taler sit klare sprog og siger ja. Men Charlotte er splittet mellem Alberts ordnede og trygge verden og den drømmeverden og frihed, Werther repræsenterer. I nogle øjeblikke lader instruktøren personerne på scenen fryse fast. Dermed står hovedpersonernes følelser skarpt frem, når de synger alene. Her er instruktør og komponist enige: Charlotte får større dramatisk og følelsesmæssig vægt, end hun har i Goethes roman.

Komponisten Massenet

Jules Massenet, 1842–1912, var en betydelig fransk operakomponist i slutningen af 1800-tallet. Han studerede på konservatoriet i Paris og vandt den prestigefyldte Prix de Rome i 1863. Hans mest kendte operaer er Manon, Werther og Thaïs. Musikken forbindes ofte med lyrik, sensualitet, stærke melodier og en elegant orkesterklang. Massenet er særlig god til at lade musikken vise de følelser, som sangerne ikke sætter ord på. I Werther bliver vi ført gennem en stormfuld forelskelse og kan næsten høre desperationen og længslen efter den uopnåelige kærlighed. Det gør operaen til en stærk følelsesmæssig oplevelse.

Fra roman til opera

Operaens libretto er skrevet af Édouard Blau, Paul Milliet og Georges Hartmann på baggrund af Johann Wolfgang von Goethes roman Den unge Werthers lidelser fra 1774. Romanen gjorde med ét Goethe berømt.

Den fik stor betydning for europæiske unge og udløste en ’Werther-feber’. Nogle klædte sig som romanens hovedperson med støvler, gule bukser og blå jakke. I en tid, hvor fornuften blev hyldet, gav bogen plads til følelser og lidenskab. Men Werther er også ekstremt optaget af sine egne behov. Da hans kærlighed ikke bliver gengældt, kan han ikke se nogen anden udvej end døden. Det er de store følelser og det helt store drama.

I virkeligheden er det en enkel kærlighedshistorie, men der er mange lag og skift i musikken. I scenerne med Albert og Charlotte hører vi den ordnede, rene verden. Når Charlotte og Werther er sammen, buldrer den følelsesladede musik omkring dem. Det er, som om Massenet bruger orkestret til at vise, hvor meget der foregår inde i mennesker, selv når den ydre handling er ganske enkel.

Sangerne

Tatjana Gürbacas opsætning giver Charlotte en ekstra dimension, som gør operaen moderne og vedkommende. Elisabeth Jansson lader hende udvikle sig gennem aftenen. Fra at være kontrolleret og fattet kan Charlotte til sidst ikke længere styre sine inderste følelser. Facaden krakelerer, og den velordnede verden braser sammen. Hun er ikke bare en kvinde, der afviser Werther. Hun er selv fanget mellem kærlighed og pligt. Derfor kan man næsten sige, at operaen rummer to tragedier: Werther kan ikke leve uden sin kærlighed, og Charlotte tør ikke eller kan ikke leve den ud.

Jansson er en af vores største stemmer på operascenen, og hun kan det hele. Endnu en gang bjergtager hun publikum med sin stærke udstråling og store, klare stemme.

Theodore Platt er glimrende som Albert. Den nydelige mand med den pæne facade er ramt godt, og Platt har en flot stemme. Jacob Skov Andersen er formidabel som Werther. Hans fraseringer er eminente, og han formår at lægge mange følelser i stemmen. Det er intet mindre end betagende.

Medvirkende: Charlotte: Elisabeth Jansson. Sophie: Ava Line Shokooh. Werther: Jacob Skov Andersen. Albert: Theodore Platt. Amtmanden: Kyungil Ko. Schmidt: Jens Christian Tvilum. Johann: Simon Duus. Brühlmann: Albin Jansson. Kätchen: Line Hugger Viderup. Amtmandens seks yngre børn: Ingrid Owe Askehave, Asta Salima M. W. Hansen, Hedvig Marie Dannebrog Hertle, Maria Emilia Nacheva, Fiona Emilia Blond Olsen, Olivia Hegedal Alves Pinto, Olivia Vaz Pires, Clara Schelling, Zoe Shabalina og Sophia Isabella Woller. Statister: Jakob Haahr Andersen, Marianne Balding, Jonas Cohen Damgaard, Jane Isabella Engelund, Peter Gottlieb, Sisse Nielsen Hald, Malthe Heiberg, Bodil Merethe Laier, Lone Lauritzen, Linnea Nicosia, Marcus Klavins Olsen, Robin Zingenberg Rostrup, Lene Strate, Sabine Thun og Lone Tøttrup.

Komponist: Jules Massenet. Musikalsk ledelse: Marie Jacquot. Iscenesættelse: Tatjana Gürbaca. Instruktør ved genopsætning: Jean-François Kessler. Scenografi og design: Klaus Grünberg. Kostumedesign: Silke Willrett. Orkester: Det Kongelige Kapel. Koncertmester: Tobias Sneh Durholm. Korindstudering: Signe Alsted.

Werther synges på fransk med danske og engelske overtekster. De danske overtekster er af Ida Elling Magnus. Operaen er et lyrisk drama i fire akter og fem billeder. Den havde urpremiere på Hofoperaen i Wien den 16. februar 1892.

Werther. Dramatisk opera. Opføres på Det Kongelige Teater, Gamle Scene – besøg forestillingen

LÆS OGSÅ:

OPERA: Rigoletto – Det Kongelige Teater

OPERAEN: Rosenkavaleren

Det Kongelige Teater: IDOMENEO

Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA

OPERAEN: Cavalleria rusticana & Pagliacci

OPERA | Werther: Det Kongelige Teater er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm