ARoS | kunstkritik: FAVORITTER FRA SAMLINGEN
Favoritterne fænger delvist på ARoS
Tony Matellis installation ”Fucked Couple” fungerer i en form for bizar samklang med Michael Kviums kæmpemaleri ”Double Brown” fra 2005. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
✮✮✮✮
'Når man tidligere i en lang proces har set værker fra en museumssamling, bliver en udstilling af værkerne let til en tur op og ned ad Mindernes Allé ….. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Da jeg første gang deltog i et pressemøde på ARoS, var da museet i Aarhus åbnede i april 2004. Jeg var naturligvis spændt på, hvordan det nye kunstmuseum, som jeg med en vis skepsis havde fulgt byggeriet af, ville fremstå indvendigt.
Jeg kan her, for jeg ved ikke hvilken gang, bekræfte museets interiør som langt mere æstetisk fængende, end den byggeklods i mursten, som tegnede den udendørs profil. Hvad der imidlertid stod som et bemærkelsesværdigt greb i det nye museums profil, var en skulptur, der fremstillede en overdimensioneret dreng, som sad på hug og stirrede forbavset ud i rummet.
”Boy” er fløjet fra reden – midlertidigt
Der var naturligvis tale om den newzealandske billedhugger Ron Muecks legendariske og livagtige ”Boy”, som dog siden har fået suppleret sin status som vartegn for museet først i kraft af Olafur Eliassons installation ”Your Rainbow Panorama” på toppen af Schmidt Hammer Lassens bastante arkitektur og siden med James Turrells Skyspace ”As Seen Below – The Dome”, som blev indviet i sommer.
Publikum må dog spejde forgæves efter ”Boy”, da skulpturen er fløjet fra reden for at gæste Museum Voorlinden i Holland i forbindelse med museets 10 års jubilæum. Til gengæld er der kommet et kunstværk den modsatte vej, så ARoS nu kan vise Ron Muecks hyperrealistiske værk ”Couple Under an Umbrella”, som med sin enorme dobbelt-menneskestørrelse og detaljegrad bringer en ny, livagtig dynamik midlertidigt ind i samlingen.
Den indlånte skulpturgruppe er symbolsk placeret, hvor ”Boy” i adskillige år efter ARoS’ åbning kunne ses. Således skaber den en form for introduktion til FAVORITTER FRA SAMLINGEN, der illustrerer, hvordan større værker over årene er inkluderet i museets samling af mere eller mindre monumentale kunstværker.
Stemningsfuldt installationsfoto fra Bill Violas fem-delte videoværk ”Five Angels for the Millenium”. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
Lys i en høj- og lavteknologisk rolle
Til en indledning præsenteres man for tidligere nævnte Olafur Eliassons lysinstallation ”Inverted Panorama House” fra 2004. I et særegent prospekt baseret på en cirkelformet skærm, ændrer farverne og lyset sig i en, synes det, uendelig proces. Værket er ganske effektfuldt og betoner de optiske fremtoninger, man ofte oplever hos Eliasson.
I samme rum overrumples jeg af en serie kunstværker, som jeg har set en milliard gange tidligere. Her er lys og rum taget under behandling på en langt mere lavteknologisk måde, end man oplever det hos Eliasson. Asger Jorn lavede eksperimentet sammen med fotografen Poul Pedersen helt tilbage i 1953, hvor Jorn i bogstavelig forstand malede med en lommelygte i luften, hvor Pedersen lod et kamera fange bevægelserne ved hjælp af et objektiv med en enorm lang eksponeringsfrekvens.
Hermed får museet skabt en vedkommende kunstnerisk forbindelse mellem to af de største danske kunstnere i moderne tid.
Olafur Eliassons lysinstallation ”The Inverted Panorama House” ses i fotoet her fra den udvendige side. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
Dansk og international videokunst
Det bør næsten være indlysende, at ARoS har investeret i videoinstallationer, og det er påfaldende, at to af Danmarks fremmeste kunstnere inden for genren Hanne Nielsen & Birgit Johnsen med installationen ”Camp Kitchen” skaber et dramatisk hverdagsrum med masser af indbygget symbolik.
Internationalt har Shirin Neshat sat sine helt egne standarder for, hvordan videoinstallation kan repræsentere en kunstners verdensbillede, og det foregår aktuelt i videoværket ”Munis”, som er et afsnit i den fremragende filmserie ”Women Without Men”. Neshat har skildret kvindens rolle i hendes oprindelige hjemland Iran gennem flere år.
Det bør være soleklart, at jeg har oplevet pressevisninger til langt de fleste skiftende udstillinger på ARoS, siden museet åbnede i 2004. Nogle husker jeg tydeligt og andre befinder sig på de bagerste sider i glemmebogen. Tony Matelli husker jeg imidlertid tydeligt, og det gør jeg ikke mindst på grund af den bizarre installation ”Fucked Couple”, som befinder sig i museets samling.
Et par er på vej gennem et landskab og på deres vej er der ikke den ulykke, som ikke er overgået dem. Det er brutalt, og de er ikke blot gennemboret af adskillige knive og sværd i deres halvnøgne kroppe, men det ser ud, som om et flygel er smadret i hovedet på dem, og resterne af instrumentet kan ses som fragmenter i deres kølvand. Parret er i sandhed ”fucked”.
Erik A. Frandsens kæmpemæssige værker i højglanspoleret stål fungerer som spejle, hvilket installationsfotoet her tydeligt illustrerer. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
Kvium og Matellis uhyrligheder
En lille genialitet i iscenesættelsen er, at man har placeret dette godt og vel groteske tableau i selskab med et kæmpstort og et mindre maleri af Michael Kvium, som i sine værker kan synke ned i et visuelt mudderlandskab, hvor en person optræder med en – ja, undskyld mig – lort på hovedet. Monstrøse elementer er ikke fremmede for Kvium og ofte kan morsomhederne opleves som lidt anstrengte; men aktuelt fungerer et ellers ret Kviumsk værk udmærket som baggrund for Matellis uhyrligheder.
Jeg bliver stærkt overrumplet af en omfattende installation af Rose Eken, som jeg adskillige gange har oplevet, når hun kunstnerisk ved hjælp af keramiske værker, undersøger de æstetiske virkemidler i en kultur, man ellers forbinder med rock and roll. Installationen ”Tableau” består af i hundredvis af genstande minutiøst udfærdiget som keramiske organismer.
Det er mageløst og stærkt, og Eken er sikkert uden skyld i, at hun optræder i selskab med den amerikanske samtidskunstner Wes Lang, som jeg oplever som en kunstner, tiden er løbet fra. Der er dog mening med tingene, da Lang befinder sig i et socialt univers, der både tæller Eken og den for nyligt afdøde amerikanske, ekspressionistiske maler John Copeland, som Eken har brugt som illustrativt udgangspunkt i sine egne værker.
Installationen ”Tableau” af Rose Eken består af i hundredvis af genstande fra kunstnerens atelier minutiøst udfærdiget som keramiske organismer. Foto: Lars Svanholm
Bill Violas hovedværk
Bill Violas fem-delte videoværk er i sig selv et hovedværk i ARoS’ samling. Man er ude på dybt vand i den skræmmende scene i ”Five Angels for the Millenium”. Vandets styrke har ofte udgjort et tema i Violas værker og det gælder også i den aktuelle videoinstallation, der fungerer som en flydende grænsezone mellem liv og død, fødsel og genfødsel samt det jordiske og det guddommelige.
Der er en stor distance fra Violas eksistentialisme til Tony Ourslers langt mere flygtige videoinstallationer, der sætter karikerede karakterer ind i et univers, som det ser ud til, at kunstneren har tænkt længe over for blot at nå et lidt corny udtryk.
Der er naturligvis flere værker repræsenteret, end jeg har skitseret i denne anmeldelse, og jeg bliver næsten helt glad over at opleve Erik A. Frandsen anno 2004, hvor højglanspoleret stål var et grundelement i en udsmykning, som Frandsen skabte til ARoS’ restaurantområde til åbningen.
I dag er Erik A. Frandsen optaget af klassiske discipliner inden for billedkunsten, hvilket man vil være i stand til at opleve ganske snart i en udstilling med malerier af kunstneren blot få hundrede meter fra ARoS hos Charlotte Fogh Gallery.
Alt i alt er FAVORITTER FRA SAMLINGEN præget af til dels fængende kunstværker, men for én, som har været med på ARoS-rejsen gennem alle årene, står udstillingen samtidigt klart som en tur op og ned ad Mindernes Allé.
I 1953 malede Asger Jorn i bogstavelig forstand med en lommelygte i luften, hvor fotografen Poul Pedersen lod et kamera fange bevægelserne ved hjælp af et objektiv med en enorm lang eksponeringsfrekvens. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
FAVORITTER FRA SAMLINGEN er kurateret af ARoS’ samlingsansvarlige Anne Mette Thomsen og kan ses på ARoS, Aros Allé 2, Aarhus, frem til den 29. august 2027
ARoS | kunstkritik: FAVORITTER FRA SAMLINGEN – se mere her
ARoS | kunstkritik: FAVORITTER FRA SAMLINGEN. Coverfoto: Ron Muecks hyperrealistiske værk ”Couple Under an Umbrella” erstatter en af ARoS’ identitetsmarkører ”Boy” i en periode. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026
LÆS OGSÅ
ARoS | anmeldelse: As Seen Below – The Dome
Kunstmuseet ARoS: The Populace
ARoS | kunstkritik: FAVORITTER FRA SAMLINGEN er skrevet af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION. Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm