Heerup Museum | anmeldelse: NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER
– Et landskab behøver ikke være malet
✮✮✮✮✮✮
' ….. Ikke nostalgisk håndarbejde, men et levende kunstnerisk greb, hvor materialet hele tiden får lov til at svare igen …. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Det kan også være spundet, farvet og vævet frem, tråd for tråd, indtil natur, farve og fantasi smelter sammen. Det er præcis, hvad Nanna Hertoft har gjort gennem mere end seks årtier.
På Heerup Museum møder 16 monumentale billedtæpper hinanden i NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER.
Her bliver væven ikke bare et redskab, men et sted, hvor landskaber kan åbne sig, opløses og begynde forfra.
Nanna Hertoft, født i 1936, har arbejdet med væven siden debuten på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1960. Seks årtier senere er det stadig håndens arbejde, farverne, materialerne og nysgerrigheden, der driver værkerne.
Og de kan noget.
De har både tyngde og lethed, både struktur og spontanitet. Man kan se dem på afstand, men de belønner især den, der går tæt på.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER, hænderne arbejder, trådene finder vej og væven lever i forbindelse med Nanna Hertofts udstilling. Foto: Githa Schultz
Når garnet får lov at bestemme
Hertoft er autodidakt billedvæver, og står selv for hele processen. Hun spinder og indfarver sine garner, blandt andet med kraprod, porse, indigo, lyng og lav, før hun begynder på selve vævningen.
Naturens farver bliver dermed ikke bare et visuelt valg. De er fysisk til stede i værket.
Men Hertoft kopierer ikke naturen. Hun bearbejder den.
Hun sætter sig foran væven uden en færdig skitse, der skal følges slavisk. Kompositionen tager form undervejs, intuitivt og spontant.
Hun arbejder fra bagsiden af billedtæppet, så motivet er spejlvendt, mens hun væver, og bruger en følgeskitse med afstandsmarkeringer til, at holde styr på kompositionen.
På de store billedtæpper lader hun også materialet få lidt mere spillerum. Forneden er der ofte åbne bundkanter, små slidser eller vævespalter, som gør, at tæppet kan give sig uden at bule eller bukle. Det er både en praktisk løsning og en synlig del af strukturen, som næsten er blevet en lille signatur i hendes værker.
Det er en temmelig imponerende måde at holde overblikket på.
Og det er ikke hurtigt arbejde. Et værk kan tage år fra den første idé til det færdige resultat. Den langsomhed kan mærkes. Hånd, garn og farve arbejder sig ind i hinanden, mens billedet finder sin form.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. ”På kryds og tværs 1993”, uld, hør og japansk kasuri-materiale, plantefarvet med indigo og krap, i kunstnerens eje. Fotograf Malle Madsen
Landskaber med fri fantasi
De fleste af billedtæpperne tager afsæt i landskabet. Fugle, himmel, hav, læhegn og strandenge dukker op, men Hertoft laver ikke naturillustrationer.
Et træ bliver til en silhuet. Fugle bliver til rytme. Lyset bliver til farve.
Nogle værker åbner sig næsten som udsigter, mens andre lukker sig om beskueren i strammere kompositioner. Hertoft arbejder både med landskabstæpper og modultæpper, hvor geometriske former får lov at dominere.
I ”Japansk Islæt I og Japansk Islæt II,1992” gentages og varieres parallelogrammer, mens indigofarvede stofstrimler og japansk kasuri-materiale skaber små lysglimt og forskydninger i overfladen. Det geometriske bliver aldrig helt køligt, fordi materialerne hele tiden insisterer på deres egen levende karakter.
Og så er der ”Spring i rødt, 1984”.
Det er et af de værker, der ganske enkelt trækker én hen til sig. Den røde farve har en umiddelbar intensitet, men jo længere man ser, desto flere nuancer og strukturer dukker op. Det er ikke et værk, der bare står og lyser. Det arbejder.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. ”Læhegn 2005”, uld, hør og japansk kasuri-materiale.
Plantefarvet med indigo og cochenille, tilhører Psykiatrisk Center Glostrup. Fotograf Malle Madsen.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER, torsdag d. 24. september 2026. Nanna Hertoft foran værket ”Basaltklipper,
Selfoss, Nordisland 2015”, uld, hør og japansk kasuri-materiale, plantefarvet med indigo, stenlav, kraprod og
cochenille 260 cm x 241 cm, tilhører Hobro Kunstsamling. Foto Githa Schultz.
En anden kvinde ved væven
Det er svært ikke at tænke på Anna Thommesen, når man ser Hertofts værker (Læs Schultz´ anmeldelse af Anna Thommesens værker her: Statens Museum for Kunst: ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER – KULTURINFORMATION Kunst ).
De to kunstnere mødes i interessen for det håndvævede billedtæppe, naturmaterialerne og ønsket om at løfte tekstilkunsten ud af kunsthåndværkets mere traditionelle ramme. Og forbindelsen er ikke kun kunstnerisk. Nanna og Anna kendte hinanden, og var venner hele livet, fortæller Nanna til KULTURINFORMATION.org
Men herfra går deres veje hver sin retning.
Hos Thommesen er vævningen præget af en nærmest musikalsk disciplin, hvor gentagelse, variation og stramme geometriske strukturer skaber et abstrakt univers. Formen er nøje afstemt, og selv de mindste forskydninger synes at være en del af systemet.
Hertoft arbejder friere. Hos hende er det ikke formen, der først og fremmest styrer materialet, men materialet, farven og naturindtrykket, der får lov, at skubbe til formen.
Geometrien kan opløses, et landskab kan dukke op, og en farve kan pludselig ændre hele billedets rytme.
Hvor Thommesens tæpper ofte undersøger, hvad der kan opstå inden for en stram struktur, undersøger Hertoft, hvad der sker, når strukturen får lov at åbne sig.
Det er måske netop dér, forskellen mellem de to bliver mest interessant. De deler troen på, at tekstil kan være kunst, men de bruger væven til at stille forskellige spørgsmål.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. ”Fuglespor 2004”, Håndspundet uld fra brune får og japansk kasuri-materiale.
Plantefarvet med cochenille, i kunstnerens eje. Fotograf Malle Madsen
Datteren, der blev sin egen
At udstillingen vises på Heerup Museum, giver naturligvis en særlig ramme. Nanna Hertoft er datter af Henry og Mille Heerup, og de familiære spor er synlige.
Henry Heerups granitskulptur ”Nanna i stol,1936” og Mille Heerups billedtæppe ”Lysning,1977” knytter hende til familien, ligesom historien om hendes nære forhold til sin far gør det.
Men det interessante er netop, at Nanna Hertoft for længst har bevæget sig ud af rollen som Heerup-datter.
Hun har skabt et selvstændigt kunstnerskab, og samtidig arbejdet aktivt for tekstilkunstens plads i dansk kunstliv. Hun var blandt andet formand for den Nordiske Tekstiltriennale, har været formand for Koloristerne og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab og Akademirådet. Hun har modtaget Eckersberg-Medaljen og Statens Kunstfonds Hædersydelse.
Det er en imponerende kunstnerisk og kunstpolitisk indsats.
Men heldigvis behøver man ikke kende alle meritterne for at blive fanget af værkerne.
Farver, der bliver hængende
Noget af det stærkeste ved udstillingen er, hvordan værkerne ændrer karakter, når man går tæt på.
På afstand ser man de store kompositioner. Tæt på opdager man garnets struktur, de små forskydninger, ujævnhederne og farverne, der ligger skjult mellem de mere markante.
Hertoft får det taktile til at blive en del af selve billedoplevelsen. Man får næsten lyst til at røre, selv om man naturligvis ikke må.
Hertoft taler selv om håndens og tankens arbejde. Det er præcis det, man oplever her. Ikke nostalgisk håndarbejde, men et levende kunstnerisk greb, hvor materialet hele tiden får lov til at svare igen.
Og så står kunstneren der stadig selv med en energi og en udstråling, der nærmest matcher værkerne. Alder taler vi ikke om.
Men man kan godt tillade sig at tænke, at hvis man en dag når alderens tinder med samme nysgerrighed, vitalitet og sympatiske udstråling, er man ganske godt gået.
”Kosmiske Landskaber” er en stille udstilling, men bestemt ikke en forsigtig én.
Hos Nanna Hertoft bliver garn aldrig bare garn.
Det bliver farve, landskab, rytme og erindring.
Og pludselig står man der og opdager, at man er blevet hængende foran et tæppe.
NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. Fotograf Malle Madsen.
LÆS OGSÅ:
Kunstudstilling: Karel Appel i Herning
KunstCentret Silkeborg Bad | Udstilling: Henrik Martensen
NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Skovens tid
Nivaagaards Malerisamling: Janus la Cour – STILHED
Heerup Museum | anmeldelse: NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. Udstillingen vises frem til 21. februar 2027. Besøg udstillingen
Heerup Museum | anmeldelse: NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER. Coverfoto: NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER, ”Spring i rødt, 1984”, hvid naturfarvet uld og uld plantefarvet med kraprod, cochenille og lav, 205 cm x 276 cm, tilhører Nørre Åby Skole. Fotograf Malle Madsen.
Heerup Museum | anmeldelse: NANNA HERTOFT – KOSMISKE LANDSKABER er skrevet af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm