rejsereportage | Githa Schultz: Sverige
Mellem skær, saltvand og svensk sommeridyl
Med vinden i sejlene gennem Sveriges vestlige skærgård
Skärhamn på Tjörn. Svensk skærgårdsidyl med fiskerhistorie, klipper og hav helt ind i byen. Foto Githa Schultz
Så løsnes fortøjningerne
Skärhamn bliver langsomt mindre bag os, mens sejlbåden glider ud mellem de svenske skær. Foran os ligger fem dage og fire nætter på vandet i Sveriges vestlige skærgård.
Vi er seks mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd. Nu skal vi spise, sove og sejle sammen på ”Rosa”, en 12 meter lang sejlbåd.
Det er et anderledes rejsefællesskab. På en båd er der ikke meget plads til høflig distance. Man mødes ved morgenmaden, på dækket, i kahytten og omkring middagsbordet. Man lærer hurtigt hinandens vaner at kende.
Skärhamn: hvor havet sætter kursen
Det er i Skärhamn på øen Tjörn, at rejsen begynder.
Det gamle fiskersamfund ligger tæt omkring havnen med sine røde og hvide træhuse. Byens historie er tæt forbundet med fiskeriet, og selv om lystbåde, restauranter og sommergæster i dag præger havnen, er forbindelsen til havet stadig tydelig.
På øen ligger også et akvarelmuseum. Akvarel har ikke ligefrem ry for at være kunstverdenens bad boy. Men her sker der noget. Foran Bohusläns nøgne granit får de bløde penselstrøg pludselig sten i skoene. Skærgården har med andre ord så meget kant, at selv akvarellen bliver rå.
Og så er der Pilane.
Her står den monumentale skulptur Anna højt i landskabet mellem græssende får, nøgne granitklipper og den blå horisont. Hun virker næsten som en tavs vogter over Bohuslän.
Anna siger ingenting.
Men hun har et imponerende overblik.
Jeg står stadig på land, men om lidt skal jeg ud på vandet.
Smögen i sigte. Vi glider ind mellem klipperne, mens de farverige træhuse langs kajen langsomt kommer til syne.
Björholmen: krebs, snaps og sang. Der bliver skålet, sunget og grinet, mens de unge holder kräftkalas, som det hedder på svensk. Foto Githa Schultz
Nanna ser ned i havet. Kort efter er hun i dykkerdragt, og forsvinder med fotoudstyret ned under overfladen. Foto Githa Schultz
Ud mellem skærene
Vores hjem de næste dage er en Dufour sejlbåd. Et klassisk enkeltskroget fartøj med kahytter, salon og cockpit.
Vi pakker ud, finder vores kahytter, gennemgår sikkerhedsreglerne og lærer båden at kende. Så løsnes fortøjningerne, og langsomt glider vi ud fra Skärhamn.
Herude på Sveriges vestkyst føles det, som om landkortet er gået i opløsning. Bohusläns skærgård er et virvar af øer, holme og skær, hvor istiden har slebet granitten rund, og havet har fundet vej ind mellem klipperne. Vige, smalle løb og små naturhavne dukker op mellem klippeøerne, mens små samfund ligger klemt ind mellem hav og land.
På en enkeltskroget sejlbåd opleves landskabet på en anden måde. Når vinden tager fat, krænger båden let, vandet løber tæt forbi skroget, og sejlene arbejder over os. Efterhånden forsvinder motorens brummen, og vi glider videre for vinden.
Det er ikke bare transport. Selve sejladsen er en del af oplevelsen.
Vi bor, spiser og sover om bord og mærker vejret, vinden og bådens bevægelser helt tæt på. Dagens destination afhænger ikke kun af planen, men også af det, der sker på vandet.
Det er netop tanken bag More Sailings rejser.
Anna kigger ud over Bohusläns landskab og den skærgård, vi snart skal sejle ud i. Foto Githa Schultz
More Sailing
Virksomheden blev grundlagt af Einar Halldin og Malin Stom på den svenske vestkyst i 2009, og arrangerer sejlerrejser flere steder i verden. Man behøver ikke selv være erfaren sejler. En professionel skipper står for navigation og sikkerhed, mens en vært tager sig af det praktiske omkring måltider og livet om bord.
Flåden består både af enkeltskrogede sejlbåde og katamaraner. De enkeltskrogede både giver en mere traditionel sejloplevelse, hvor man mærker vinden og bådens bevægelser tydeligere, mens katamaranerne har to skrog og generelt mere plads og stabilitet.
Flåden på mere end 60 fartøjer omfatter blandt andre modeller fra Dufour, Fountaine Pajot, Bali og Excess.
På den svenske rute sejler man fra Skärhamn rundt mellem øerne i Bohuslän. Ruten kan ændre sig undervejs, hvis vinden beslutter sig for at have en anden mening end skipperen.
Hvidt sejl mod blåt hav. Et smukt sejlskib glider forbi i det dybblå vand. Foto Githa Schultz
KULTURINFORMATIONs rejsejournalist i taknemmelig stilhed. På toppen af Marstrand åbner skærgården sig under mig, mens de smukke klassiske sejlbåde fra før 1944 nedenfor venter på vinden med sejlene hejst. Foto Githa Schultz
Otto har styr på kursen
Vores kaptajn hedder Otto.
Hver morgen breder han søkortet ud og fortæller os, hvor vi skal hen. Så bliver sejlene hejst, og vi får lov at stå ved roret og hjælpe til.
Det er overraskende tilfredsstillende at mærke, hvordan båden reagerer på vinden, når man selv har hånden på roret.
Indrømmet, på min vagt styrer vi direkte mod at snurre.
Roret er meget fintfølende, og mine evner som styrmand er foreløbig mere begejstrede end imponerende.
Men lysten til at lære er der.
Måske venter der en sejlerskole forude.
Sejlene sættes. Gæsterne tager fat, mens vinden bestemmer dagens videre kurs. Foto Githa Schultz
Erna sørger for resten
Mens Otto holder kursen, har Erna styr på køkkenet. Hun er også uddannet til at assistere på dækket, men som chief stew står hun først og fremmest for maden og servicen.
Og hun gør det med en ro, som om det er verdens mest naturlige ting, at drive restaurant fra en båd i bevægelse.
Morgenmad.
Frokost.
Snacks.
Drikkevarer.
Efter kort tid føler man sig næsten som gæst i den amerikanske reality-tv-serie ”Below Deck”. Bare i Bohuslän i stedet for Middelhavet og Caribien.
Lækkerier på dækket. Aftensolen er på vej ned, men vi er langt fra færdige med dagen. Foto Githa Schultz
Skaldyr om bord. Erna disker op med det ene lækre fad efter det andet. Maden er ganske enkelt to die for,
og en af turens mange gode oplevelser. Foto Githa Schultz
Nanna går under overfladen
Blandt vores medrejsende er Nanna, som er undervandsfotograf.
Hvor Anna i Pilane står højt, og ser ud over landskabet, gør Nanna det stik modsatte.
Hun går under det.
Med kamera og udstyr glider hun ned i vandet, graciøs som en havfrue, og forsvinder fra vores synsfelt. Når hun kommer op igen, har hun billeder med fra en verden, vi andre ikke har set.
Klipper, planter og livet under båden.
Vi ser overfladen.
Hun ser nedenunder.
Marstrand: svensk eventyr og uregerlig fortid
Efter Skärhamns fiskerihistorie føles Marstrand som et svensk eventyr.
Her er ingen biler. Små huse ligger tæt langs de snoede gader, og klipperne begynder næsten dér, hvor fortovet slutter. Der er noget uimodståeligt Pippi Langstrømpe-agtigt over stemningen. Farverigt, frit og en lille smule uregerligt.
Efter en dag tæt sammen om bord føles det næsten luksuriøst at gå alene. Jeg går på opdagelse, og ender et næsten fuldstændig øde sted med udsigt over havet.
Her bliver jeg ganske enkelt overvældet af skønheden.
For mit indre øre spiller Evert Taubes ”Så skimrande var aldrig havet”, og jeg står der med lidt salte tårer i øjnene.
Et øjeblik med en næsten ultimativ lykkefølelse.
Jeg fortsætter mod øens højeste punkt, hvor kunstneren Gaila sidder og mediterer, med udsigt over vandet. Hun fortæller om livet på øen, hvor havet er en del af hverdagen.
Men Marstrand har også en mere uregerlig fortid.
Oppe på øen troner Carlstens Fästning. Her sad den berømte svenske stortyv Lasse-Maja fængslet i 26 år indtil 1839, hvor han blev benådet af kongen. Han blev kendt for sine tyverier, og for at forklæde sig som kvinde.
En ganske anden slags historie end den idylliske udsigt, jeg står med.
Nedenfor ligger havnen fyldt med klassiske sejlbåde bygget før 1944. De smukke, slanke både har hejst sejlene i håb om vind.
Marstrand er vært for verdensmesterskabet i 12-meterklassens Vintage- og Antique-divisioner, de ældste kategorier inden for den historiske klasse, og her bliver sejlsportens historie pludselig levende.
Blandt bådene ligger den danske Vim med 16 mennesker om bord. De må vente, indtil vinden tager til. Senere møder vi dem til havs, hvor de gamle klassikere for alvor kommer til deres ret, og sejlene fylder himlen over skærgården.
Marstrand giver mig både stilheden, skønheden og historierne. Fra Lasse-Majas gamle fængsel til de elegante både, der venter på vind.
Käringön. Havneliv mellem klipper og træhuse. Foto Githa Schultz
På havets første parket. Vi sidder helt tæt på vandet, og mærker hver eneste bevægelse, når båden arbejder sig gennem skærgården. Foto Githa Schultz
Tidlig morgen i skærgården. Kaffe, morgenmad og stilhed, mens havet ligger næsten helt blankt omkring os. Foto Githa Schultz
Käringön: hvor tiden går langsommere
Fra Marstrand sejler vi til Käringön, der huser omkring 60 fastboende og cirka 1000 mennesker med sommerhuse.
Indsejlingen er blændende smuk. De små huse og smalle passager ligger tæt, og havet er aldrig langt væk.
Her opdager man hurtigt, at telefonen kan ligge urørt i flere timer.
Morgenmaden serveres klokken otte, så hvis jeg vil nå en morgentur, må jeg tidligt af sted.
Jeg går alene ud mellem klipperne, mens øen stadig sover.
Jeg møder nogle forholdsvis store fugle, som står på klipperne, og ikke har tænkt sig at flytte sig.
Jeg er ikke specielt modig, når fugle ikke skynder sig væk. De bliver bare stående, og kigger på mig, som om det er mig, der er gået forkert.
Lidt senere møder jeg en amerikaner fra New Jersey i det ellers øde landskab bortset fra the early birds. Da han nærmer sig fuglene, sker der noget mærkeligt.
De flytter sig.
For ham.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at fuglene åbenbart har mere respekt for amerikanere end for mig.
KULTURINFORMATIONs rejsejournalist i medvind. På dækket ligger jeg og nyder farten, vinden og den sjældne luksus ikke at skulle styre noget som helst. Jeg er meget taknemmelig. Foto Githa Schultz
Meditation med havudsigt. Kunstneren Gaila fortæller om livet på øen, hvor havet følger med i både hverdag og tanker. Foto Githa Schultz
Smögen: skaldyr og sommerliv
Så sejler vi til Smögen, der skaber associationer til Skagen, hvis Skagen havde fået flere klipper, en lang træbrygge og svensk sommerferietempo.
Her får jeg øjeblikkelig lyst til en cocktail. Men i Sverige køber man jo ikke bare en flaske vin eller spiritus i supermarkedet. Det foregår hos Systembolaget.
Så jeg går på bar.
Planen er enkel: En cocktail må da kunne købes her, og tages med tilbage til solnedgangen på båden!
Men sådan fungerer det ikke i Sverige.
Jeg når knap nok, at komme ud med mit spørgsmål på svensk med dansk accent, før beskeden lyder:
-Nej, du får bara dricka din cocktail här!
Okay, så meget for min mangel på autoritetstro!
Den går ikke!
Der bliver heller ikke serveret noget med promille på turen, men man må gerne tage sit eget vin og/eller alkohol med på båden!
Og det kan jeg garantere bliver nødvendigt med alt det gode fra havet, Erna serverer.
Den berømte havnepromenade summer af sommerliv, og fisk og skaldyr fylder menukortene.
Rejer, hummere, restauranter, barer, sommerkjoler og høj musik.
Smögen kaldes både skaldyrenes hovedstad og en festlig sommerdestination.
Morgenbad mellem skærene. Trappen ned i det svenske hav bliver dagens badebro, mens klipperne ligger stille omkring os. Foto Githa Schultz
Når skærgården spejler sig. Et ensomt hus ved vandet bliver dobbelt så smukt i den blanke overflade. Foto Githa Schultz
En dag på vandet
Inden næste stop ligger vi til ude i selve skærgården.
Her bader vi fra båden.
Hvis det ikke var for de store, brændende gopler, der ligger parat under overfladen, kunne man sagtens blive hængende lidt længere i vandet.
I stedet underholder vores kaptajn og chief stew os.
Vi nyder skærgården, spiller yatzy, Nanna dyrker lidt yoga og tager sin Batwoman-dragt på, inden hun hopper i havet.
Det er sådan nogle timer, jeg gemmer i hukommelsen.
Ikke fordi vi er på vej mod en bestemt destination.
Men fordi vi ingen steder skal hen lige nu.
Björholmen: krebs, snaps og sang
På Björholmen møder vi endnu en side af det svenske sommerliv.
Krebsegildet.
Langbordet er dækket, krebsene ligger klar, og snaps og sang hører naturligt med.
Det er svensk sommer koncentreret på en tallerken.
Vi lægger til, og bliver en del af stemningen.
Smögens berømte træbrygge snor sig langs havnen med klipper på den ene side og det åbne hav på den anden. Foto Githa Schultz
Det er ikke kun øerne
Efter nogle dage opdager jeg, at det ikke kun er destinationerne, jeg kommer til at huske.
Det er livet imellem dem.
Kaffen om morgenen.
Søkortet på bordet.
En hånd på roret.
Den første dukkert.
Samtalerne.
Nanna, der forsvinder under overfladen.
Erna, der kommer med frokosten.
Otto ved roret.
Guro, som lægger mærke til de stille eksistenser, som jeg selv kan være blandt. I en gruppe er der altid nogen, der taler mere end andre. Guro er en af dem, der opdager dem, der ikke behøver sige så meget, og giver plads til samtalerne, når de opstår.
Og de lange aftener på dækket, hvor solen forsvinder bag granitklipperne.
Det er måske den største forskel på, at rejse med båd.
Man er ikke bare på vej til noget.
Man er på vej.
Tilbage i Skärhamn
Fem dage senere nærmer vi os Skärhamn igen.
Husene står stille.
Vejen ligger fast.
Bilerne kører.
Landjorden har overtaget.
Det føles næsten lidt mærkeligt.
På få dage er båden blevet vores lille verden med sin egen rytme og sine egne rutiner.
Vi var seks mennesker, der ikke kendte hinanden, da vi sejlede ud.
Nu har vi delt fem dage og nætter på havet.
Anna står stadig oppe på sin klippe i Pilane.
Stadig tavs.
Stadig med udsigt over det hele.
Men efter fem dage på vandet ved jeg, at den svenske skærgård ikke kun skal betragtes fra land.
Den skal opleves.
Fra roret.
Fra dækket.
Fra vandet.
Og hvis man er Nanna, under det.
Kaptajn for en stund. Vi tager plads ved roret, mens Otto står ved siden af. Det føles næsten, som om vi har styr på det. Foto Githa Schultz
More sailing: find din egen måde at sejle på
Med besætning
Skipper og vært ombord, fuld forplejning og en planlagt rute. Sejl blandt andet i Sverige, Middelhavet og Caribien.
Sejl selv
Lej en sejlbåd og bestem selv tempo, rute og stop. More Sailing har 59 både i Kroatien og Grækenland.
Lær at sejle
Sejlkurser i Middelhavet for både begyndere og øvede. Eller kast dig ud i en Atlanterhavsoverfart fra De Kanariske Øer til Caribien.
Firma og teambuilding
Konferencer og teambuilding på vandet for både små og store grupper.
Vil du eje båden?
More Sailing tilbyder også charteradministration, hvor de tager sig af drift, vedligeholdelse og udlejning.
Fra København er der omkring seks en halv times busrejse til Skärhamn
Hop på FlixBus fra København til Göteborg, skift til lokalbus mod Skärhamn, og gør det hele igen den anden vej.
Tur/retur kan klares for under 500 danske kroner.
More Sailing læs mere her
rejsereportage | Githa Schultz: Sverige. Coverfoto: ”Rosa” sejler ud fra Skärhamn, mens Sveriges vestlige skærgård åbner sig. Foto © More Sailing
rejsereportage | Githa Schultz: Sverige er frembragt af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm