SMK: Verdens største Hammershøi-samling suppleret

 

 

 

 

 – artikel af journalist og Hammershøi-kender Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

Vilhelm Hammershøi, Stue. Fløjdørene står åbne ind til et bagved liggende værelse med et lukket klaver, 1911, olie på lærred, 36 x 32 cm. Donation fra arkitekt Henning Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Hammershøi-billederne kan allerede nu opleves på SMK …… '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er Danmarks mest berømte maler. Og heldigvis rummer nogle af vores betydeligste museer omfangsrige Hammershøi-samlinger. Det gælder Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Ordrupgaard og sidst men ikke mindst Statens Museum for Kunst (SMK). Sidstnævntes samling, der er verdens største, er nu blevet tre malerier rigere, takket være en donation fra boet efter arkitekt Henning Larsen.

 

Det er ikke tilfældigt, at det blev netop dette museum, der modtog den enestående gave. De donerede værker relaterer sig nemlig alle specifikt til allerede eksisterende Hammershøi-værker i SMKs samling. De vil derfor komme til deres fulde ret i museets løbende forskning af den verdenskendte maler.

 

At netop disse værker har tilhørt Henning Larsen er indlysende. Han var om nogen lysets arkitekt på samme måde som Hammershøi var lysets maler. Et af de donerede værker har endda to stearinlys som motiv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vilhelm Hammershøi, To lys på et bord, ca. 1901, olie på lærred, 31 x 22,5 cm. Donation fra arkitekt Henning Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verdensmester i hvidt

Hammershøi er uden tvivl verdensmester i at skabe nuancer af hvidt, når det gælder om at redegøre for lysets stemningsfulde refleksioner i motiverne. Hvordan han bar sig ad, fremgår af SMKs nylige forskningsprojekt ”ViHDA” (The Vilhelm Hammershøi Digital Archive). Hvidt er ikke bare hvidt, men overraskende nok tilsatte Hammershøi farven rød i mange af maleriernes grundering.

 

Nuancer af rødt giver motiverne en indre varme. En glød, der forlener hans grå motiver med det violette og i videre forstand en ulmende lidenskab, som kunstneren holder i ave. Det skaber spænding i hans værk!

2 x Bredgade 25

Det mest spændende af de tre donationer er utvivlsomt “Stue. Fløjdørene står åbne ind til et bagved liggende værelse med et lukket klaver”, 1911, olie på lærred, 36 x 32 cm.

 

Når dette billede er særligt interessant i forhold til SMK, skyldes det, at stuen er den velkendte fra Bredgade 25, hvor Hammershøi boede sammen med sin hustru Ida i perioden 1909 til 1913. Det er den samme stue og de samme fløjdøre, som optræder i SMK’s maleri “Interiør med kunstnerens staffeli” fra 1910.

 

Billederne er et godt eksempel på, hvordan Hammershøi flyttede rundt på møbler og genstande for at skabe nye og interessante motiver inden for det samme interiør. Her er kobberstikket på væggen flyttet fra stuen med staffeliet til den tilstødende stue.

 

Staffelibilledet er allerede undersøgt i forskningsprojekt ”ViHDA”, og her var undermalingen hvid. Måske er det også tilfældet med nyerhvervelsen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Interiør med kunstnerens staffeli”, 1910, olie på lærred, 84.2 x 69.5 cm. SMK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gådefuldt landskabsbillede

I de senere år er der velfortjent kommet et betydeligt fokus på Hammershøis landskabsbilleder. “Unge ege”, 1907, fra Henning Larsen donationen skildrer et smukt, men gådefuldt landskab, hvor de spinkle stammer og åbne trækroner tegner sig mod en lysende himmel. De er anbragt i midten af billedet og deler himmelfladen i to næsten lige store dele. Hammershøi var ikke bange for det tomme rum og brugte det til at skabe ro og monumentalitet.

 

Men lige så smukt billedet er, lige så gådefuldt er det også. Hammershøis landskabsbilleder er lige så gådefulde som hans interiører. Det, der interesserer ham her, er lyset – især modlyset. Det giver landskabet en metafysisk dimension. Hammershøis verden indeholder nemlig en anden verden, som Henrik Wivel anfører i den nylige biografi om Hammershøi “Vilhelm Hammershøi – Maleri som poesi”. Læs Lyksteds anmeldelse HER

Stearinlys på et bord

Som nævnt har et af de donerede værker to stearinlys som motiv. Det drejer sig om “To lys på et bord” fra ca. 1901 – et motiv Hammershøi benyttede i flere sammenhænge.

 

Formentlig er donationen et forarbejde til et af kunstnerens absolutte hovedværker: ”Fem portrætter”, der tilhører Thielska Galleriet i Stockholm. SMK har flere forarbejder til det store maleri, men studiet af de to lys er også interessant for museet, fordi Hammershøi i 1909 brugte det samme motiv i maleriet ”Interiør. Kunstigt lys”, som SMK erhvervede i 2012.

 

To slanke stearinlys var i det hele taget et stemningsskabende motiv, som Hammershøi brugte i interiørbilleder fra Strandgade 30.

Lundstrøm

Donationen fra boet efter Henning Larsen omfatter ud over de tre Hammershøi-billeder maleriet “Opstilling” fra 1937 af Vilhelm Lundstrøm (1893-1950). Der er tale om et stort og koloristisk interessant motiv, der fornemt supplerer SMK’s omfangsrige samling af Lundstrøm. Dette værk skal dog gennemgå konservering, inden det kan vises for offentligheden.

 

Hammershøi-billederne kan allerede nu opleves på SMK.

 

 

 

 

 

 

 

 

“Interiør. Kunstigt lys”, 1909, olie på lærred, 60 x 82.8 cm. SMK.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SMK: Verdens største Hammershøi-samling suppleret – se mere her

 

 

 

 

Coverfoto: Vilhelm Hammershøi, Unge ege, 1907, olie på lærred, 55 x 77 cm. Donation fra arkitekt Henning Larsen

 

 

 

 

SMK: Verdens største Hammershøi-samling suppleret – besøg den forunderlige platform 'ViHDA', og gå på opdagelse på alle tænkelige måder i malerierne. Tjek de ultramange muligheder ud her

 

 

 

 

 

SMK: Verdens største Hammershøi-samling suppleret er en artikel af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm