OPERA: Rigoletto
Teater

OPERA: Rigoletto

OPERA: Rigoletto

 

 

 

Det Kongelige Teater – Operaen

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… en fascinerende opsætning med store stemmer …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigoletto er en evig aktuel opera. Den rummer elementer, der får publikum til at sidde åndeløse i sæderne. Handlingen kredser om nogle af de mest elementære følelser vi mennesker besidder, og som har været eviggyldige siden menneskets oprindelse: hævn, magt, jalousi, begær og ikke mindst altopofrende kærlighed. Samtidig er operaen dramatisk, hjerteskærende og fyldt med intriger.

 

Hovedpersonernes store følelser medfører, som det ofte er tilfældet i operaer, vildfarelse, sorg og død. Det bliver en kamp mellem det gode og det onde.

 

Rigoletto er en opera i tre akter af Giuseppe Verdi, 1813-1901, med tekst af Francesco Maria Piave (1810-1876) efter Victor Hugos skuespil Le roi s'amuse (1832). Operaen blev uropført i 1851 på La Fenice i Venedig.

 

Når man oplever en af Verdis operaer, kan man være sikker på ikke at blive musikalsk snydt. Ikke alene rummer de stærke og dramatiske handlinger, de er også sprængfyldt med fantastisk musik. Verdi har komponeret flere operaørehængere end nogen anden, og hans musik er både begivenhedsrig og dybt følelsesladet. Populariteten har holdt sig gennem årene, for musikken er tidløs, og det gælder i høj grad Rigoletto.

 

Denne aften var ingen undtagelse. Den berømte arie ’La donna è mobile’ blev sunget som en drøm i denne opførelse af den mexicansk-amerikanske tenor Galeano Salas som Hertugen. Salas er simpelthen vidunderlig, og satte salen i bevægelse med sin velkendte lethed og charme. Hans vokal har både bredde og skønhed, og ikke mindst var hans fraseringer perfekte. Salas var en fornøjelse gennem hele aftenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Handlingen

Rigoletto er Hertugens pukkelryggede hofnar. Han er ansat for at skulle underholde ved hans selskaber på en hånende og sarkastisk facon. Rigoletto er led ved selskaberne og hertugen og i særdeleshed de ydmygelser han bliver udsat for. Han har ét lyspunkt i sit liv og det er datteren Gilda, hvis mor er død. Rigoletto ved at Hertugen er en dameglad charlatan og vil for alt i verden beskytte sin smukke Gilda fra ikke alene ham, men alle mænd.

 

Gilda går i kirke hver søndag og en ung mand kaster stjålne blikke til hende. De forelsker sig, men det viser sig at det er hertugen, forklædt som en fattig ung student. Rigoletto trygler Gilda om ikke at have kontakt med ham. Rigoletto har beskyttet sin datter fra omverdenen for at hertugen ikke skulle få ideer, og forbudt hende at komme andre steder end i kirken. Det har medført, at datteren end ikke kender sin fars erhverv, heller ikke hans navn.

Amors pil

Gilda fortæller sin amme, Giovanna, at hun føler skyld over ikke at have fortalt sin far om den unge mand hun har mødt i kirken. Gilda siger også, at hun er blevet forelsket i ham, og at hun vil elske ham endnu mere, hvis han er en fattig student. Mens hun betror sig til Giovanna, kommer hertugen i strålende humør. Gilda kalder på Giovanna, men hertugen har sendt hende væk. Hertugen lader som om han er den fattige student, Gualtier Maldé. Stakkels Gilda er blevet ramt af Amors pil.

 

Gilda bliver kidnappet af Hertugens slæng. De tror at Gilda er Rigolettos elskerinde og vil hævne sig på ham. De er trætte af hans hån og spot. Rigoletto bliver ulykkelig. Han aner ikke sine levende råd og vil hyre en lejemorder. Herefter buldrer de dramatiske højdepunkter igennem scenerummet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidsskriftet KULTURINFORMATION

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Præstationerne

Alfredo Daza synger Rigoletto, nej han ER Rigoletto. Hans indlevelsesevne er formidabel. Han er nærmest en operaskuespiller med en fyldig baryton. Han formår at skildre det ulykkelige og arme menneske Rigoletto er. Ingen selvmedlidenhed, kun sorg og magtesløshed. Stor præstation.

 

Clara Cecilie Thomsen synger Gilda. Hun er allerede det jeg vil kalde en stjerne, faktisk ’diva’. Med hendes kun 35 år har hun opnået international berømmelse og sunget store partier rundt omkring i verden. Hendes stemme er særlig. Det er som om den ’bobler’, forfriskende, liflig kort sagt en sprudlende stemme. Og den er krystalklar og ren. Jeg har set hende i flere forestillinger og hun skuffer aldrig. Tværtimod, bliver hun bedre og bedre, hvis det kan lade sig gøre. Hendes Gilda i denne opsætning, er endnu en superpræstation Clara Cecilie Thomsen kan føje til sit CV.

 

I det hele taget er både operaens solister og kor i topform. Orkestret spillede vidunderligt, under musikalsk ledelse af Yi-Chen Lin.

Scenografien … øh….

Det er så til gengæld uforståeligt at scenografien er så fraværende som den er. Det begynder med en dejlig feststemning, dækkede border osv., men så skifter alt. I næste billede er vi konfronteret med en massiv mur, der klaustrofobisk spærrer både publikum og sangere inde i et lukket rum. Hvis den højere mening skal være intimitet, fortættet stemning eller andet nærværende, kunne der vel være andre løsninger. Tilmed er sangerne det meste af tiden siddende på en gesims, foran muren i profil. Desuden er der meget lidt scenecentrering. Alt foregår ude i siderne. Det kan være spændende, men ikke hele tiden.

 

I tredje akt fortsætter ’muren’ nu som en høj afskallet lagerhal væg. Det skal hertil siges, at der er en lille dør der lukker os ind i en værtshusstemning og det er her ’ Galeano Sala synger La donna è mobile’. Det virker godt.

 

Slutscenen er gribende med regndråber, tårer, der falder ned i det bare scenerum, men Rigoletto knuger sin elskede døde datter i sine arme.

 

En fascinerende opsætning med store stemmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidsskriftet KULTURINFORMATION

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigoletto. Opera i tre akter. Komponist-Giuseppe Verdi. Libretto: Francesco Maria Piave.

 

Medvirkende: Alfredo Daza-Rigoletto, Galeano Salas-Hertugen, Clara Cecilie Thomsen-Gilda, Henning von Schulman- Sparafucile, Elisabeth Jansson-Maddelena, Johanne Bock-Giovanna, Stephano Park-Grev Monterone, Dong Huy Kim-Marullo, Fredrik Bjellsäter-Borsa, Magnus Berg-Grev Ceprano, Helena Bjarkadottir-Grevinde Ceprano, Julie Husballe Hansen-En page, En vagt-Rasmus Ruge.

 

Det Kongelige Operakor, Korsyngemester-Aidan Oliver. Musikerne i Det Kongelige Kapel-korsyngemester-Mikkel Futtrup.

 

Musikalsk ledelse: Yi-Chen Lin. Iscenesættelse: Sofia Adrian Jupither. Scenografi: Erlend Birkeland. Kostumedesign: Maria Geber. Lysdesign: Ellen Ruge. Dramaturgi: Katarina Aronsson

 

Rigoletto synges på italiensk med danske og engelske overtekster. I samarbejde med Kungliga Operan, Stockholm.

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto – se mere her

 

 

 

 

 

 

OPERA: Rigoletto er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm