Hillestrøm
Teater

The London Toast Theatre I TIVOLI

The London Toast Theatre I TIVOLI

WHO KILLED DON CALZONE?

 

 

 

 

 

 

The London Toast Theatre I TIVOLI

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Oven på de forgangne års nedlukningsøretæver er Vivienne McKee og hendes team tilbage i Glassalen. I år kan vi opleve 2’eren af sidste års TELL ME ABOUT IT. Samtidig er det forestilling nummer 25, der afholdes i TIVOLIs Glassal.

Det ‘hæsblæsende’ plot

Publikum kan være ganske rolig. Hvis man ikke så sidste års show, kan man nemt springe ind i handlingen. Og vi snydes da heller ikke for et resumé af sidste års løjer – som desværre blev klippet midt over af en nedlukning.

 

 

 

 

 

 

 

The London Toast Theatre I TIVOLI

 

 

 

 

Vi befinder os i Miami i 80’er universet med Miami Vice på sidelinjen, gangsterfamilier og alligevel dukkede folk som Donald Dump også op. En karrusel af begivenheder, spas, gags og 80’er hits får med fuld power på alle tangenterne.

WHO KILLED DON CALZONE?

I år er der en mordgåde på tapetet, og i det smukke firefarvede program rådes vi til ikke at røbe, hvem morderen er – så hermed røber vi intet. Mon det er den sexede Dolce Vita Calzone (Katrine Falkenberg)? Er det mon smukke Lola Lotta Libido (Vivienne McKee)? Vores mund er lukket med 7 segl.

 

 

 

The London Toast Theatre I TIVOLI

 

 

 

 

 

Gensynsglæde

Som anmelder har jeg fulgt London Toast i mange år, og tænker det er en lettere fornærmelse at sige, at showet bliver bedre og bedre for hvert år. Hemmeligheden ligger i, tror jeg, at man vænner sig til den fabelagtige genre, og har opbygget en forventningens glæde og oplever så, at gensynsglæden indfries.

Nye folk i ensemblet

Som nyt skud på stammen i år medvirker Mikkel Hoé Knudsen, der allerede er legendarisk inden for teater og musicals. Mange husker ham som hovedrolleindehaveren Daniel i Rønnows nyligt opsatte SHE LOVES YOU. Det unge talent falder fuldstændig ind i teamets ånd.

 

 

 

 

 

 

 

Crazy Christmas Cabaret 2022

 

 

 

Styr på det ‘slemme’

Som tidligere nævnt i mine anmeldelser af revyer og varieté shows, så består balancen i at bevæge sig på knivsæggen af platheder, grotesk humor og slemme jokes, der ikke tager overhånd og giver vammel kvalme. Dette forstår London Toast Theatre at mestre og voksenunderholdningen bevares på et niveau, der er til at holde ud, og får givet motion til lattermusklerne.

Den mystiske Dr. Bent van Helsingør

Showet løftes også af særlige ‘sidevogne’ med gengangere af personer fra tidligere år. F.eks. snydes vi ikke for Dr. Bent van Helsingør, der er en slags Sherlock Holmes skråstreg professor Tournesol. Hvem der spiller denne pudseløjerlige figur vides ikke – måske er her slet ikke tale om en skuespiller, men en rigtig person? Det eneste, jeg har bemærket er, at Vivienne McKee sjældent er på scenen samtidig med Bent van Helsingør – det kan være en tilfældighed. Bent van Helsingør har endda sin egen fanklub.

 

 

 

 

 

 

 

Bent van Helsingør

 

 

 

 

 

 

Endelig er der også det faste element med publikumsinddragelse, og orkesterets medvirken i løjerne, og hele gamet er, at der spilles på sprogvanskeligheder/finurligheder dansk-engelsk i mellem.

Stort til lykke fra redaktionen

Jeg var cirka ti år gammel, da Jarl Friis-Mikkelsen inviterede det sprælske kvindemenneske Vivienne McKee ind i vores stue gennem monopol tv’et, og ingen anede jo selv sagt på det tidspunkt, at der skulle komme en dag, hvor den dansk gifte englænder kunne afholde 40-års jubilæum på scenen i Glassalen (som netop spilles her for 25. gang i træk) og i danskernes sind.

 

 

Til lykke Vivienne og til hele dit hold
London Toast varmer i en tid, der er kold
Vivienne McKee
har vi danskere altid godt ku’ li
Vi forventer, du bliver ved mange år endnu
i 40 år har vi givet dig bifald, så højt vi ku

 

 

 

 

 

 

 

 

Bent van Helsingør

Efter en vellykket premiere! Foto: Hasse Ferrold

 

 

 

 

WHO KILLED DON CALZONE? spiller til og med 14. JAN 2023

 

Skynd dig at købe billetter før din nabo her

 

Vivienne McKee har også beæret redaktionen med en skøn KLUMME – læs den her

 

Har du brug for et godt grin til bryllupsdagen eller firmafesten, så tjek ind på adressen londontoast.dk

 

The London Toast Theatre I TIVOLI er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION