Anmeldelse: DEN SIDSTE VIKING

Fotograf: ROLF KONOW

✮✮✮✮✮

' ……. hvis alle er lige skæve, er alle jo lige, men det er ikke så lige til endda, og i øvrigt har filmen aldrig set sin lige ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Som mange ved fik den kendte børnebogsforfatter Werner De König sit store gennembrud med værket DEN SIDSTE VIKING, der blev en bestseller og er oversat igen igen på mange sprog og mange på hinanden følgende oplag.

Königs bog har fået filmmanden Anders Thomas Jensen til at bygge en helt filmkomedie op om værket.

Vi er landet i en art blandingsgenre af sort komik, tragedie, alvorlig film grænsende til dokumentar, komedie og sidst men ikke mindst en gakket ballade, der rent faktisk er lykkedes.

Anders Thomas Jensen har skabt et univers op om en børnebog – der i øvrigt IKKE er for børn, men for 'voksne børn' der husker 1980'ernes pædagogiske børnetv – (i øvrigt godt indtalt af Benjamin Kitter). Bogen er herlig makaber og med praktisk taget omvendte moraler – og det rammer plet. Her skal ikke røbes for meget, men forestil dig en børnebog, der hedder 'Peter vil have en is' – Peter vil have en is, han stjæler en 5 kroner fra sin mors pung, så nu kunne Peter få is. Peter var glad, husk det er godt at stjæle, hvis du vil have en is!

Fotograf: ROLF KONOW

At lave gakkede film er langt vanskeligere, end mange tror. På teatret og i revyens verden har man publikumskontakt – på film: INGEN. Og at sætte et hold sammen af landets dygtigste skuespillere gør ikke nødvendigvis en film sjov – heller ikke selv om plot og instruktion er god. En magi skal opstå – en magi, der opstod i de mange Olsen banden-film. DEN SIDSTE VIKING har ramt åren og skuffer ikke et publikum, der er nysgerrig på efterfølgere til 'Blinkende lygter' (2000), 'De grønne slagtere' (2003) eller 'Retfærdighedens ryttere' (2020). Omvendt hvis ikke man ikke er til den slags – så bliv hjemme og mug, og se en dokumentar om opsætning af fliser i badeværelset eller kystsikring. Læs KULTURINFORMATIONs anmeldelse af 'Retfærdighedens ryttere' – her

Plottet

Det, med vilje fortænkte plot, er så forskruet, at jeg nægter at spoile ved at gengive det, men lidt info bør læserne jo få. Vi kommer ind fra sidelinjen efter at filmens hovedperson Anker (Nikolaj Lie Kaas) har fået udgang fra 15 års fængsel. Et mislykket kup har sat sine spor, men heldigvis er pengene aldrig fundet, og de befinder sig et sikkert sted, nemlig i en skov angiveligt i Sverige – alt hvad Anker skal gøre er blot at lokalisere den nøjagtige position og så grave pengene op og leve lykkeligt til sine dages ende.

Den vagtsomme læser kan nok regne ud, at den del af det ikke kommer til at gå så godt. Husk at alt krydres af barndomstraumer i flashbacks og naturligvis den makabre børnebog.

Fotograf: ROLF KONOW

En perlerække af sorte præstationer

Nikolaj Lie Kaas er fortrinlig til Anker-figuren. En herlig hystade, der bedst kommunikerer med en knyttet hånd, men der som 'kriminel' dog er den tæt ved mest 'normale' af alle i filmen. NLK deler i øvrigt præcis den samme fødselsdato med undertegnede og næsten samme fødegang, men det er en helt anden historie.

IGEN skal vi glo på Mads Mikkelsen – det lyder negativt, men det er det ikke. I denne præstation er han nemlig ude i at formidle den retarderede og småautistiske og ikke mindst lidt psykotisk-personlighedsspaltede bror til Anker, figuren Manfred, der nu (ikke er blevet til kvinde som er så moderne) er blevet til 'John'. 'John' har hang til selvmordsforsøg, og at stjæle hunde – det er ligesom hans hobby og vej frem i livet. Og 'John' ved endda hvor pengene er gravet ned, det vil sige, at det må han ikke røbe for Manfred!

De to brødre har også en storesøster Freja, som er endt som en slags moder for dem. Her ser vi igen Bodil Jørgensens skuespiltalent i fuldt flor. Hun er en stakkels skikkelse, der er rendyrket underdanmark med whitetrash og lowlife på toppen.

Lars Brygmann er psykiateren, Lothar. Brygmann er efterhånden en personality-skuespiller i disse komiske roller og er dejligt forrykt – han kan spille alvorlig og sort på samme tid. Hvad og hvem er hvad? I hvert fald er det godt skuespil.

Sofie Gråbøl er i én af sine bedste roller længe. Hun kører noget Lara Croft stil, blandet med lidt personlighedsforstyrrelser, og tosserier.

Søren Malling er gift med Gråbøl og rødvin spiller en stor rolle i hans liv. Om der er blot én scene uden et rødvinsglas i hånden, tvivler jeg på. Jeg tvivler dog ikke på, at murersvenden, der blev skuespiller, leverer varen, for det gør han. Han er yderst troværdig i sin rolle som den mislykkede excentriker, der vil være modecreateur, og ikke mindst børnebogsforfatter – ringer der en klokke? Måske måske ikke.

Endelig er Nicolas Bro en 'human' torturbøddel, der gør sit bedste for at lemlæste folk på en pæn måde – 'Vi er jo mennesker' siger han. Han passer blot sit job som torturmester og afpresser og han gør det så pænt, at man næsten holder med ham, men også kun næsten. Han har dog værktøjskassen i orden, det må man gi' ham.

Lars Ranthe er en lort (undskyld mit spanske, men det hedder det altså, med mindre man hellere vil sige ekskrement, rådden kartoffel med orm, skid eller andre passende ord) af en fader, der ikke i drengenes barndom var helt så rar, som han burde være. Spillet er perfekt og især hans hår er så grimt, at man redder sig en kvalme.

Fotograf: ROLF KONOW

Lad dehydratoren stå – du må hellere gå

Ovenstående er blot et lille udsnit omkring, hvad der venter biografgængeren. Her må nemlig helst ikke råbes unødvendige afsløringer. For hvem er 'John'? Og lykkes det Anker at finde pengene? Og hvad er moralen i DEN SIDSTE VIKING? Selv siger den, at hvis alle er lige skæve, er alle jo lige, men det er ikke så lige til endda, og i øvrigt har filmen aldrig set sin lige.

At filmen er blevet godt modtaget i udlandet både det ene og andet sted skræmmer mig lidt – for her er klart tale om sort dansk humor, omvendt ved vi at Olsen Banden ikke blot blev populær i Norden, men også sågar i DDR. Så måske er udlandet ikke så dumme, som vi går og forestiller os.

Under alle omstændigheder gør filmen tykt nar af os alle og ingen bør eller kan føle sig trådt over tæerne, eller i det mindste være glade for at være tilbage med tæer, der kan trædes på.

Det lykkedes redaktionen at få et udsagn om filmen af den legendariske Roxnakowsky – han udtaler: 'DEN SIDSTE VIKING viser hvordan vores løbske 'alt-skal-accepteres-mentalitet' får et fur gennem dehydratoren og presses ud af livets store affaldskværn'. – citat slut.

Anskaf dig allerede i dag et eksemplar af bogen DEN SIDSTE VIKING fra Carlsens Forlag her – lige nu kan den fås med en økse i rabat. Bogen kan læses af alle fra 13 til 999 år.