Maleriets møblement
– kunstfilosofi for viderekomne
✮✮✮✮✮
Anmeldelse af Forskellen er ens – en monografi om Albert Mertz
Vi kender godt det at et nysgerrigt eller videbegærligt barn skiller en ting ad, ikke for at ødelægge, men simpelt hen for at finde ud af tingen består af eller hvordan den virker. Kunstneren Albert Mertz (1920-1990) brugte en del år på at dekonstruere maleriet som fænomen, for at nå ind til kernen af kunsten, forstå dens rolle og mening, og muligvis endda genopfinde maleriet.
Cirkus, 1950, Olie på masonit, 81,5 × 122 cm Holstebro Kunstmuseum
Dette er en anmeldelse af et pragtværk om Mertz, udgivet af Strandberg Publishing med støtte af en række fonde, i anledningen af 100-året for hans fødsel. Samtidig har der været planlagt udstillinger i 2020 og 2021 på Sorø Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum, aktiviteter som må have været kraftigt berørt af nedlukninger og restriktioner.
Tre dele, 500 værker
Bogen er opbygget i tre dele: en introduktion om kunstsyn skrevet af Camilla Jalving, vicedirektør/samlings- og forskningschef på Statens Museum for Kunst, dernæst en kronologisk og tematisk præsentation af kunstnerens udvikling og hans værker, samt endelig en præsentation af kunstnerens noteværk, begge dele skrevet af Christian Hald Foghmar. Bogen indeholder op mod 500 eksempler på Mertz’ kunst.
Snapstinget, Christiansborg Slot, København, 1989 Foto: Statens Kunstfonds arkiver
Mange kunstnere foretrækker at lade deres kunst tale for sig selv, men Mertz søgte gennem mere end 50 år stædigt at udforske forholdet mellem kunst og virkelighed. Fra midten af 1930’erne og frem til sin død i 1990 arbejdede han sig gennem en række genrer og eksperimenterede figurativt, realistisk, abstrakt, med film, popkunst, collager, installationer og udsmykning, alt imens han leverede omfattende og systematisk dokumentation af processen og sine overvejelser i dagbøger, skitsebøger, aviskronikker og med milepæle langs vejen i form af udstillinger ledsaget af regulære manifester.
Således tumlede han med spørgsmål som: hvad er kunst, hvad er et maleri, hvad er kunstens rolle og mening. Vi har at gøre med en kunstfilosof, hvis liv i sig selv også nærmer sig et stykke kunsthistorie.
Maleriet som camouflage
Bland andet foretager han en ret gennemført ’dekonstruktion af maleriets møblement’, som en af hans udstillinger hed. I et manifest beskriver han maleriet som en camoufleringsproces. Maleriet dækker lærredet, lærredet dækker rammen, som igen dækker væggen. Maleriet bliver en del af væggen og rummet, billedet påvirker rummet og bliver en hændelse eller en situation, der involverer betragteren. Herved modsiger han en af modernismens ideer, at værket er autonomt og skal ses isoleret fra omgivelserne.
Farvel, 1964, Olie på lærred, 73 × 92 cm Privateje Foto: Anders Sune Berg
Han ser efterhånden maleriet eller værket ikke som en abstraktion, men som en realitet, en figur, form, struktur. Selv farven er en ting. Han søger tilbage til kunstens fundament eller udgangspunkt. Under denne dekonstruktion reducerer han efterhånden maleriet til de rene fysiske bestanddele, rammer, lærreder, og motivet til enkle geometriske former i kun to farver, rød og blå. Her er virkelig tale om dogmekunst. Under disse selvvalgte begrænsninger udforsker han forholdet mellem kunst og virkelighed.
I et essay fra 1976 skriver han: ”Det er ikke kunstværkerne som er væsentlige, men tanken og handlingen fordi de er beviset for eksistensen af en egenskab hos mennesket som går ud over det rationelle og materielle, det man i gamle dage turde benævne: ånd.”
Og om forholdet mellem afsender og modtager skriver han, at kunstens opgave er at holde mennesket vågent. Kunsten må ikke være ligeglad med modtageren, mennesket, der så til gengæld må hengive sig så åbent og fordomsfrit som muligt og huske at afsenderen er et andet menneske, som gerne vil have ham i tale, som har noget at betro ham.
Albert Mertz i Savigny-sur-Orge, 1968 Foto: Susanne Mertz
Indlægget er skrevet af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION