Frederiksbergmuseerne: CISTERNERNE

Taryn Simon: ‘Start again the lament’

Foto: Torben Eskerod

✮✮✮✮

‘ …………. du bliver suget ind i drypstenshulens stille mystik ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Cisternerne er aldrig bange for at kaste sig ud i utraditionelle udstillinger, også fordi lokalerne indbyder til at indeholde ualmindelige installationer. Hvad almindelige så end måtte være. Denne gang har man bevæget sig ud i noget, som ikke tidligere er blevet set i Danmark, i denne størrelse.

Det er den amerikanske kunstner Taryn Simon (f. 1975), der står for dette meget omfattende værk. Hun er uddannet på Brown University. Hun startede med miljøstudier, men skiftede til kunstsemiotik. Semiotik er studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og lagring af betydning ved hjælp af tegn. Det gælder ikke alene i tale og skrift, men også ikke-sprogligt. Et tegn er et element, der repræsenterer eller står for noget andet. Det kan være et ord, et billede, en gestus eller en anden form for kommunikationsmiddel. Hun har desuden fået kurser i fotografi og blev BA i 1997.

Simon er en multikunstner med utallige udstillinger bag sig, bl.a. på Tate Modern-London, Museum of Modern Art-New York, Neue Nationalgalerie-Berlin og mange flere.

Kunstneren arbejder med mange forskellige medier såsom fotografi, skulptur, performance, lyd og gerne med og i kombinationer af disse. Det er de skjulte og utilgængelige ting omkring os Simon vil afsløre, for at se hvordan de påvirker os. Det giver mening med hendes uddannelsesmæssige tilgang til installationerne, når man ser hendes udstilling i Cisternerne.

Foto: Torben Eskerod

Sorg og klage i mørket

Det hele handler om sorg og om hvordan vi tackler den. Der er klagesange fra mange forskellige folkeslag og steder i verden, med hver deres fortælling. F.eks. Wayuu-folket, en indfødt etnisk gruppe på Guajira-halvøen i det nordligste Colombia og nordvestlige Venezuela, der næsten var ved at blive udryddet. Wayuu-sproget er en del af den arawakanske sprogfamilie. Klagesangene sikrer videre færd.

Der er græske epirotiske klagesange, Epiros ligger i den nordvestlige region i Grækenland ved grænsen til Albanien. Jeremiaderne forbinder livet med dets efterliv. Yazidierne er et kurdisk-talende folk, hvis historie kun er overleveret via mundtlige beretninger. Sangene handler om et folk med forflytninger og eksilets topografi. Vi kommer vidt omkring. Det er ret elegant af Simon, at det ikke er døden, der er temaet i udstillingen, men det den afstedkommer. Ved at fokusere på sorgen, bliver døden implicit en del af temaet.

Der er udgivet en lille pjece med sangene på originalsprog, engelsk og dansk. Interessant læsning. Det er ikke bare klagesange, men digte, hvor smerte og dybe følelser bliver sagt højt. Sangene viser tydeligt den individuelle måde en sorg kan blive tacklet på. En har en tekst om sin far der hylder ham som en fæstning, en anden er uforstående over for at have mistet sin søn, en mor er gået bort og familien er fortvivlet over at deres samlingspunkt er forsvundet og teksterne fortsætter. Taryn Simon sætter fokus på både den personlige og offentlige måde vi håndterer vores hjertesorg på. Det er en tung og medrivende installation.

Lyd & Lys

Når du går ind ad døren, træder du ind i en anden verden. I mørket. Lyden brager igennem og slår mod betonhvælvingerne og kommer tilbage med, som der står, 17 sekunders efterklang. Det er meget. En underlig, voldsom og omsluttende fornemmelse borer sig ind i kroppen. Du kan ikke undslippe den, du bliver næsten opslugt af det monotone, messende lydbillede. Det er både skræmmende og fascinerende. Lyden er det primære. Simon har lavet det som om du bevæger dig på mørke stier, lidt uhyggeligt som i et dødsrige, gennem et lydunivers, oplyst af få velvalgte lysinstallationer.

Historien om Cisternerne

Cisternerne er et tidligere drikkevandreservoir bygget i perioden 1856-1859, som forsynede København med vand. Cisternerne består af tre lige store rum på i alt 4.320 m2. Højden er 4.2 meter og med en maksimal vandstand på 3,7 meter, kan reservoiret rumme 16 millioner liter vand. Cisternerne blev tømt i 1981, men det var først i 2001, at de genåbnede, denne gang som et museum for moderne glaskunst. Temperaturen kan svinge mellem 4-16 grader, så det er lige stedet du kan blive afkølet en glohed sommerdag. Cisternerne er blevet en af Danmarks mest interessante kunsthaller. Du bliver suget ind i drypstenshulens stille mystik.

Foto: Torben Eskerod

Man skal ikke besøge udstillingen, hvis man er dårligt gående, svagtseende, eller har lidt klaustrofobi. Træder man ved siden af, får du en våd sok. Kombinationen af mørke og lyd kan også påvirke balancen hos nogen. Men bortset fra det, er det virkelig en vild oplevelse. Man skal selv opleve den. God fornøjelse.

Læs også Freverts anmeldelse af bogen om Cisternerne her