GENNEMBRUD

– Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag

af Eva Pohl

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

I Danmark har vi en lov kaldet ‘Ligestillingsloven’. Som kort fortalt går ud på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. Lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds ligeværd. I erhvervslivet og på universiteter bliver denne lov blandt andet brugt, når spidskandidater af begge køn har lige evner og der kun skal udvælges en til stillingen.

Køn, eller ej

Er der en køns skævvridning af stillingsbetegnelsen i forvejen, så bliver det køn, der er mindst repræsenteret udvalgt. Det er som regel en kvinde. Hvorfor skal kønnet i nogle tilfælde være afgørende for job og karriere? Grunden er, at det gennem historien har forholdt sig lige omvendt. Kvinder er også blevet bedømt på deres køn, … og valgt fra. Blandt andet inden for kunstens verden.

 

 

 

 

Nina Steen-Knudsen. ‘Og dette er den store’ (fra serien Love and Fear), 2009

Olie på lærred – 234 x 358 cm. Konventum, Helsingør. Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

Dannelse

Det laver Eva Pohl om på i det gedigne opslagsværk GENNEMBRUD. Kvindelige danske kunstnere bliver bragt frem i rampelyset set gennem historiens vingesus. Begyndende fra 1600-tallet, med Leonora Christina som multikunstner, over Kamma Rahbeks dannelses ”Kunst Commerzen” (fra kap. 1. ’En ny identitet som skabende kunstner blomstrer op’ ) og Marie Luplau´s progressive malerier, Agnes Lunns dyrestudier, Anne Marie Carl-Nielsens famøse skulpturer ( kap. 2. ’Pionerer’). Anne Anchers kolorisme, Marie Krøyers sarte maleriske udtryk (fra kap. 3. ’Det nære og det eksperimenterende’). Og mange flere spændende kunstneriske individer op gennem årene. Vi har hver især vore yndlinge eller får det.

 

 

 

 

Marie Krøyer .’Solbeskinnet pergola fra Ravello’, 1890

Olie på træ – 32 x 42,5 cm. Skagens Kunstmuseer

 

 

 

 

Det historiske aspekt

Der ligger her mange timers ja års arbejde for at bringe disse kunstnere ud af skyggerne. Hvor de nu helt sikkert har en plads ved siden af deres mandlige kollegaer. Kunsthistorien i Danmark er blevet meget mere nuanceret. Og i hvert enkelt tilfælde bliver der formidlet en fortælling i kunsthistorisk sammenhæng. Også i kvindekønnets fremturen om plads deri. De mange citater i bogen vidner med deres eget formsprog om denne kamp.

 

 

 

 

 

 

 

Susanne Ussing. ‘I drivhuset’, 1980. Blandede materialer. Ordrupgaard. Foto: Carsten Hoff

 

 

 

 

Kunstværker

Det er interessant at se, hvordan nogle af malerierne fra første færd modigt portrætterer kvinderne ved deres staffelier med pensler i hånden. Provokerende på den tid. Til senere portrætter af stærke kvinder, som kikker direkte ud på beskueren, med lærred og malergrejet liggende brugt og klar bag dem. Over offentlige mosaikker ved Christine Swane, ‘Figurlig komposition’. Ikke mindst Hanne Varmings nærværende skulpturer i bybilledet. Og vore dages performancekunst blandt andet set i Sofie Duponts eksistentielle spørgsmål. For at nævne ganske få.

 

 

 

 

 

 

Rita Kernn-Larsen. ‘Spejlets revers’, 1937. Olie på lærred – 120 x 84 cm.
MSJ – Kunstmuseet i Tønder.  Rita Kernn-Larsen / VISDA

 

Insiderviden – Vidste du at ….?

Vidste du, da Leonora var indespærret i Blåtårn, blev hun nægtet redskaber, men fandt alligevel veje til at udtrykke sig? Vidste du, at de første kvindelige elever, der blev optaget på Det Kongelige Kunstakademi, var i 1888?, selvom der havde været få æresmedlemmer før. Dog adskilt fra akademiet ved en kvindeskole. Og først fusioneret i 1908? Ved du hvilken kvindelig kunstner, der er illustreret på Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, og hvor? Ved du hvor mange kvinder, der er i Cobra-gruppen? Kender du Pia Arkes grønlandske fotoskildringer?

En milepæl

Er der forskel på kvinder og mænds kunst? Jeg kan nogle gange se de feminine vinkler i værkerne. Men ej som den røde tråd. Døm selv, kunst er vel et universalt sprog, talt af alle slags mennesker på vor klode. Og reflekterer alt hvad der sker omkring og inde i os. For at udtrykke os selv, nå andre i samtiden eller fremadrettet. GENNEMBRUD er en milepæl i den rejse, der rummer oplysning, fordybelse, inspiration og om muligt skubber til den skabende proces.

 

 

 

 

 

Bertha Wegmann. ‘Malerinden Jeanna Bauck’, 1881. Olie på lærred – 106 x 85 cm. Nationalmuseet, Stockholm

 

 

 

Et aktiv

GENNEMBRUD af Eva Pohl får max antal stjerner. Det er et værk, der skal stå, og bruges aktivt, på enhver boghylde, der befinder sig i et kunstinteresseret hjem eller institution. Kan GENNEMBRUD stå alene? Nej – den skal ses i sammenhæng med, hvad der ellers er sket og sker på den kunstneriske scene i Danmark. Men slet ikke undværes!

 

GENNEMBRUD – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag, af Eva Pohl er udkommet på Strandberg Publishing.

 

 

Indlægget er skrevet af Weibell, KULTURINFORMATION