Interview Kunst Litteratur

Fantastiske Kvinder på Louisiana♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Når overflødighedshornet løber over med viljestyrke og trækkes gennem de højhælede i Bearnaisen

FANTASTISKE KVINDER

 

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

Vi er på Louisiana. Skridttælleren viser ‘Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo’. Vi stiger ned i ‘Surrealisme, temaer og kunstnere’ helt frem til 8. november 2020.

 

‘Selvportræt’ Oil on canvas (ca. 1937-38) , Leonora Carrington, The Metropolitan Museum of Art

 

Kan et museum som Louisiana overgå sig selv? Næppe, og alligevel er det det, vi ser i udstillingen om de ‘FANTASTISKE KVINDER’. Flere end 260 værker af 34 forskellige kunstnere fra 14 lande er repræsenteret, så en verdenssensation vil være et dækkende ord.

Tilblivelsen

Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Schirn Kunsthalle Frankfurt, der få uger efter åbningen med den mest massive pressedækning nogen sinde, må sætte hængelås på døren og indfinde sig under lockdown, som resten af de europæiske museer. Udstillingen opnår forlængelse efter genåbningen og nyder derved fuld spilletid. Tilbage stod så Louisiana der ellers havde imødeset at kunne erhverve sig udstillingen for månedsvis siden.

 

Da der er mange private udlånere til udstillingen og naturligvis en række museer skulle hver og én kontaktes og tigges om forlængelse af udlånet – hvilket på forunderlig vis er lykkedes, med trækning i diverse tråde og gamle kontakters mellemkomst.

Den sammensatte mosaik af de ‘Surreelle Verdener’

De over 260 værker tæller malerier, collager, skitser, blæktegninger, skulpturer, fotografier og film. Omdrejningspunktet er fokus på den første halvdel af det 20. århundrede, selv om vi da også kommer helt op i 60’erne og 70’erne. Endelig har mandelige kunstnere ‘adgang forbudt’ som udstillere, da det jo netop var mændene, der ofte rendte af med det meste af flæsket blandt surrealisterne, mens kvinderne måtte holde sig i baggrunden. Dog er der et par automat-tegninger af den officielle grundlægger af surrealismen André Breton, som er sluppet med ind på Louisianas vægge.

 

André Breton (1896-1966) er den franske forfatter, der i 1924 får lov til at sætte sin krusedulle på et manifest, der hedder: Manifeste du Surréalisme – se nedenfor.

 

Vi præsenteres for en lang række kendte internationale bannerførere, som angivet i titlen. Vi har f.eks. Meret Oppenheim (1913-85), der var kæreste med Max Ernst, men som forlader ham. Senere vender lykken hende ryggen og en depression bider sig fast, men hun frigør sig fra den og kommer på banen som kunstmaler og surrealist. Læg især mærke til hendes ‘Gul maske med pels’, der ligner en figur fra The Muppet Show, selv om Oppenheims papmachéhoved kom på banen ca. 40 år før de kendte dukker.

 

Den mexicanske Frida Kahlo (1907-54), er lidt udstillingens omdrejningspunkt og trofæ om man vil, da det er hendes ‘selvportræt’ fra 1940, der pryder Louisiana plakaterne. Kahlo maler også frugter, der går over i de O’Keefske (Georgia O’Keeffe, 1887-1986) kendinge med meget kvindelige associationer.

 

Kay Sage, Til den aftalte tid, 1942, Newark Museum of Art

 

Af de mindre kendte fremhæver vi Dora Maar (1907-1997), der huskes som Picassos kæreste og som egentlig er fotograf. Men hun skaber sig selv en karriere indenfor surrealismen. Efter bruddet med Picasso melder der sig dog en indadvendthed og hun beskriver det selv med ordene: ‘Han brugte mig, indtil der intet var tilbage af mig!’

 

Endelig har vi også sådan én som Rachel Baes (1912-83), hvis motiver er enkle men monstrøse og med de dybeste flotte blå farver. Hendes motto er: Poesi – Oprør – Ensomhed. Det sidste ord ensomhed kunne i nogen udstrækning godt beskrive snart sagt alle kunstneres virke, hvor mestendels af tiden unægtelig går på den solitære dyrkelse af passionen, fordybelsen og det man i dag videnskabeligt kalder for ‘flow’. Kunsten laver jo ikke sig selv.

Skandinavien ikke glemt

Museumsinspektør og kurator Kirsten Dengel for de FANTASTISKE KVINDER har ikke overraskende også sammensat en afdeling med nogle af de skandinaviske surrealister. Så vi snydes ikke for Elsa Thoresen (1906-94) Rita Kernn-Larsen (1904-98) og svenske Greta Knutson (1899-1983). Se mere om Elsa Thoresen her.

 

Et fremtrædende værk af Rita Kernn-Larsen er ‘Fantomerne’ fra 1934. Kernn-Larsen opnår en gunstbevisning, der kun er få kvindelige kunstnere forundt, nemlig en røffel af gejstligheden for sin usædelige kunst. I 1934 udstiller hun billedet ‘Fantomerne’ i Oslo det motiv, hun selv beretter om, som stående hendes hjerte mest nær. ‘Fantomerne’ er bygget op om en chokerende hændelse, som hun oplevede på en badestrand i Normandiet – et vældigt uvejr rammer uventet stranden, og badegæsterne må springe for livet. To af badegæsterne forsvinder i naturens kræfter, og man finder dem aldrig. Chokket sætter sig i Rita Kernn-Larsen og for at forlige sig med disse ubehagelige fakta bliver værket ‘Fantomerne’ til. Maleriet skildrer to mennesker, der ligner fisk. På udstillingen i Oslo bliver kunstneren lyst i band af biskoppen, der fordømmer dette ‘erotiske’ værk. Når man som beskuer ser på værket, skal der god fantasi til at få noget ligefrem ‘erotisk’ ud af disse figurer, men så igen, kritikeren var jo også biskop. Værket har i dag normalt hjemme som et nationalt klenodie på SMK.

Biografierne

Udstillingen har ikke så mange baggrundshistorier om selve hvert enkelt værks tilblivelse, som vi f.eks. ser med Kernn-Larsens ‘Fantomerne’. Men vi får serveret righoldige biografier med fokus på surrealisternes netværk, hvor ‘hvem’ ‘hvad’ ‘hvor’ og ikke mindst ‘hvornår’ bringes for en dag. Og også ‘hvordan’.

 

Sæt god tid til side når du skal se overflødighedshornet af mere end 260 værker, der løber over med viljestyrke og trækkes gennem de højhælede i Bearnaisen.

 

Jane Graverol, Forfængelighedens skole, 1967, Olie og collage på lærredsplade, Foto: Renaud Schrobiltgen

 

 

Bonus: Surrealisme definition
Alle kan slå begrebet op i en ordbog. Her bringer vi det korte abstrakt, der vil fremhæve, at Freud’s univers om psykoanalysen af sindet kom på banen omkring 1916. Mennesker har et indre sjæleliv, med følelser ‘bevidst eller ubevidst’ og ofte fornemmer de fleste af os dette indre liv i drømme. Det er det Surrealisterne vil portrættere. Det indre menneske på lærred. Man kunne også kalde det Psykorealisme af det underbevidste jeg.

 

Mange melder sig på banen med disse nye tanker i starten af tyverne, men på lige fod med andre af historiens tvistigheder, som f.eks., hvem der opdagede Amerika og lige præcis hvornår, bliver det den franske forfatter André Breton (1896-1966), der i 1924 får lov til at sætte sin krusedulle på et manifest, der hedder: Manifeste du Surréalisme. Og så var Surrealismen officielt skabt. Salvador Dali og Max Ernst er med i forreste linje i disse metafysiske universer.

 

Fantastiske Kvinder på Louisiana kan ses t.o.m. 8. november 2020.

 

Tjek louisiana.dk for det righoldige program af arrangementer til udstillingen. Sæt kryds den 26. august når Johan Zimsen Kristiansen fortæller om de skandinaviske surrealister på Louisiana Lecture.

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION