Litteratur | anmeldelse: FRA GÆR TIL GALAKSER

 

 

Dansk grundforskning støttet af Carlsbergfondet – 150 nedslag i 150 år

 

 

 

 

 

 

Fra alle os – til alle os

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… ved eftertanke inviterer de mange opdagelser også til ydmyghed. De minder os om, at der stadig er uendeligt meget, videnskaben endnu ikke har givet os svar på ….. '

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NÅR VI betaler for et krus øl, giver vi samtidig en lille skærv til os selv. I hvert fald hvis øllet er fra Carlsberg/Tuborg. De mange små bidrag går ned i en meget stor pengekasse – en ølkasse, om man vil. Og fra den kasse går der hvert år nogle enorme beløb til formål, vi alle nyder godt af.

 

På en måde går pengene altså fra os selv til os selv. Hvad bliver de brugt til? En ny bog giver et ret spændende indblik i det.

Den store ølkasse

Carlsbergfondet er den enhed, der ejer og styrer bryggerierne med diverse aktiviteter og fonde. Brygger J.C. Jacobsen oprettede fondet i september 1876, altså for 150 år siden, med det formål at lade en stor del af fortjenesten gå til almennyttige formål, først og fremmest til videnskabelig grundforskning inden for både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

 

Det har været en succes. I de forløbne år har penge fra fondet hjulpet med at opnå resultater, vi i dag tager for givet.

 

Og det drejer sig ikke om småpenge. Alene sidste år uddelte Carlsbergfondet støttemidler for over en milliard kroner. Hvis milliarden kommer fra lutter små slurke, må der har været mange af dem, og de mange bække har givet en rigtig stor å.

Jubilæumsbog med nedslag

Carlsbergfondet fejrer blandt andet sine 150 år med udgivelsen af den flotte bog FRA GÆR TIL GALAKSER. Bogens titel hentyder vel til vejen fra ølgær til opdagelser i verdensrummet – et vejforløb, man kan både forundres og glædes over.

 

Kristian Hvidtfeldt Nielsen fra Aarhus Universitet, kendt som en dygtig formidler, har stået for redigeringen af bogen. Adskillige journalister og forfattere har bidraget med tekster, og journalist Lone Frank har fået gode pointer frem i interviews med en række forskere. Troels Faber fortjener anerkendelse for den grafiske tilrettelægning.

 

Jubilæumsbøger er en genre for sig, og de er ikke altid vellykkede. Men her har Carlsberg heldigvis undgået at gøre bogen til en kedsommelig præsentation af direktører og fabriksbygninger. I stedet har man valgt at illustrere de 150 år med 150 udvalgte forskningsprojekter eller -resultater. Det er “nedslag” i et meget stort materiale, men nedslagene er læservenligt præsenteret og giver et indtryk af, hvor meget godt der kan komme ud af, at penge fra øl kommer tilbage til samfundet.

 

Her nogle få eksempler på forskning, som Carlsbergfondet har støttet: Fra Big Bang til den digitale verden

 

Nils Finsen, der senere modtog Nobelprisen, fik støtte til forskning i den vitale lysbehandling (1893).

 

August Krogh, hvis udvikling af insulin har været livreddende for utallige, fik støtte fra 1908.

 

Videnskabelige ekspeditioner til fjerne egne er blevet støttet – for eksempel til Thule og Østgrønland (Knud Rasmussen), Island (Daniel Bruun) og Mongoliet (Henning Haslund-Christensen).

 

Og der er givet støtte til at søge svar på gode spørgsmål – som:

 

Hvorfor har vi overhovedet stof i dag – hvis stof og antistof blev til samtidig ved Big Bang, hvorfor udslettede de så ikke øjeblikkelig hinanden?

 

Hvordan kan et godt liv se ud i en digital verden, hvor vi er omgivet af forstyrrende apparater?

 

Hvad vil det sige at opleve verden? Kan verden opleves, uden at der er et ”jeg”, der gør det?

Hvordan læser man sådan en bog?

Trods bogens indbydende layout kan det føles overvældende at åbne den. Man tænker uvilkårligt: Hvornår får jeg tid til at læse de 432 sider? Det vil være udbytterigt at læse den fra først til sidst, men man kan også nøjes med nedslag – for at bruge bogens eget udtryk. Uanset hvor man slår ned, vil man finde en fængende præsentation.

 

Man kan også benytte sig af bogens gode registre (dem skal udgiverne roses for). Kig ned over stikordsregistret eller navneregistret og lad dig fange af et eller andet. Slå op og læs – om det så handler om giraffens blodtryk eller Grauballemandens alder. Gem bogen et par dage, og find så noget nyt i den.

Fondets privilegium og udfordringer

Det må føles som et stort privilegium at være fondsbestyrelse og kunne uddele millionbeløb. Så meget glæde og optimisme man kan sprede, når man er den stenrige onkel, der deler gaver ud! Men det er også en stor magt og et stort ansvar, der skal bestyres på vegne af de mange forbrugere, der skaber formuen.

 

Intet tyder på, at bestyrelsen tager let på sit ansvar, men udfordringerne må være store. Bliver den rige fond ikke bestormet med ansøgninger, den skal vælge og vrage mellem? De ansvarlige beslutter sig selvfølgelig efter mange gode anbefalinger – men også i forskningens verden er der ambitioner, lidenskaber, jalousier, drømme og skuffelser. Den magtfulde bestyrelse må sidde med mange dilemmaer hvert år. Vi andre ser selvfølgelig bare resultaterne, og intet forhindrer os i at glæde os over gaven “fra alle os – til alle os”.

 

Bogen FRA GÆR TIL GALAKSER inspirerer til taknemmelighed over, at der er ildsjæle, som søger efter stadig flere fakta, og at der er mæcener som Carlsbergfondet, der stiller nødvendige midler til rådighed.

 

Ved eftertanke inviterer de mange opdagelser også til ydmyghed. De minder os om, at der stadig er uendeligt meget, videnskaben endnu ikke har givet os svar på.

 

 

 

 

Litteratur: FRA GÆR TIL GALAKSER: Redigeret af Kristian Hvidtfeldt Nielsen & Lone Frank i samtale med en række forskere. Strandberg Publishing / Gyldendal. 432 sider.

 

 

 

Litteratur | anmeldelse: FRA GÆR TIL GALAKSER – se mere her

 

 

 

 

Litteratur | anmeldelse: FRA GÆR TIL GALAKSER er en anmeldelse af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Gær til Galakser — English Abstract

 

This ambitious work of popular science by Danish author M. Bjørk traces the biological and cosmological trajectory of life itself — from the single-celled yeast organism (Saccharomyces cerevisiae) to the outermost reaches of the observable universe. The volume opens in the legendary Carlsberg Laboratory in Copenhagen, where Danish mycologist Emil Christian Hansen (1842–1909) first isolated and cultivated pure yeast cultures in 1883 — a breakthrough that simultaneously revolutionised the global brewing industry and inaugurated the modern science of microbiology. From this distinctly Danish scientific origin point, Bjørk expands his inquiry through evolutionary biology, astrobiology and cosmology, interrogating the fundamental question of whether the biological conditions that generated life on Earth may be replicated elsewhere in the universe. The narrative incorporates the Nobel Prize-winning work of Niels Ryberg Finsen (1860–1904) alongside contemporary research into extremophile organisms — life forms capable of surviving conditions of extraordinary hostility — as evidence for the remarkable adaptability and tenacity of biological systems. Written with exceptional clarity and narrative momentum, the volume successfully bridges the considerable epistemological distance between microbiology and astrophysics without sacrificing scientific rigour.