Litteraturanmeldelse | DANSK CIRKUS – Nostalgi og nutid
✮✮✮✮✮✮
' ……. Jeg har hele livet bevaret ærefrygten for cirkus. I mange år kæmpede vi for at få cirkus anerkendt som kunstart, og det lykkedes først mange år efter min tid, nemlig i 2026, hvor cirkus endelig kom på finansloven. For ja — cirkus ER kunst! ….. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Barndomsminder fra manegen
For mange af os er cirkus forbundet med latter og glæde. At komme i cirkus var tidligere ikke hverdagskost og er det stadigvæk ikke for mange. Det var en ting man så frem til den ene gang om året, det foregik. Jeg kan stadigvæk huske, at min mormor og morfar tog min mor og mig med i cirkus, og det skulle altid være i Cirkusbygningen i København. Højt oppe under loftet hang luftakrobaterne og svævede rundt i halsbrækkende numre. Jeg har et par gange oplevet løver og tigre i den bygning. Beskyttelsesburet blev sat op i pausen, og der var en gang til dyrene mellem manegen og buret, og så kom de vilde dyr ind. Domptøren knaldede med pisken og dyrene brølede. Hold da op, det var fantastisk. Jeg elskede det. Jeg kan stadigvæk huske spændingen. Senere har jeg ofte oplevet vilde dyr i cirkus. Man kan diskutere, om det er dyremishandling eller ej — jeg er bare fascineret.
En bog om mere end 250 år
Bogen beskriver cirkus gennem mere end 250 år i Danmark. Den er rigt illustreret med vidunderlige situationsbilleder og mange plakater. Du får et godt indblik i det hårde liv på landevejen, men du kommer også med i manegen, hvor de færdige numre bliver præsenteret i glamourøse kostumer. Du kan næsten høre orkestret spille. Desværre er det de færreste cirkusser, der nu om stunder har økonomi til et orkester, så indspillet musik er blevet et alternativ.
I Danmark har der været mange cirkusdynastier — eksempelvis Benneweis, Schumann, Bardino og Arli, nogle større end andre. I de gode cirkusdage var hestene glamournumrene. Jo flere jo bedre. Det var betagende at se de mange heste parere ordre, og der var altid et par stykker, der kunne et par ekstra tricks. I det hele taget spillede dyr en central rolle i cirkus. Det kunne være alt lige fra hvide duer, der blev tryllet frem fra et lommetørklæde, til søløver, lamaer, zebraer og elefanter. Cirkus har i generationer været en del af den danske folkesjæl.
Duften af savsmuld og lyden af trompeter
Når teltdugen blev slået op på marken i lokalområdet og duften af savsmuld blandede sig med lyden af trompeter og klovnerier, så vidste både børn og voksne, at noget magisk var på vej. Tidligere var cirkus et af de få steder, hvor almindelige mennesker kunne opleve det fantastiske. Her så man damer blive skåret over på midten, stærke mænd løfte vægte, artister der kunne stå fem mand høj, og klovne der kunne få os alle sammen til at grine.
I en tid uden mobiltelefoner og sociale medier var cirkus en levende verdensrejse, som kom direkte til byen og var sommerens store begivenhed.
Cirkus er stadigvæk eventyr
Cirkus var ikke bare underholdning, det var eventyr — og sådan er det stadigvæk. Intet er som levende optræden. Vi er der i nuet, og det kan ikke gøres om. Hvis artisten begår en fejl, prøver han igen og lykkes næsten altid. Cirkus samler folk på tværs af alder, arbejde og baggrund.
Vi sidder side om side rundt om manegen og holder vejret samtidigt, når trapezartisterne springer ud i mørket under teltets top. I dag lever cirkus videre i en ny tid. Moderne cirkus handler ikke kun om nostalgi, men også om kunst, musik, lys, akrobatik og fortællinger. Nutidens cirkus har udviklet sig og tilpasset sig verden omkring os, men har stadig den samme evne til at skabe fællesskab og forundring.
Netop derfor er cirkus stadig aktuelt. Vi lever i en digital tid, hvor meget foregår bag skærme, men i cirkus er alt levende og ægte. Man mærker suset i kroppen, når artisten balancerer, og latteren fra børnene, når klovnen kommer ind, er ægte — det kan kun opleves live.
Mod, disciplin og fantasi
Cirkus minder os om glæden ved det menneskelige — om mod, disciplin og fantasi — og ønsker at give publikum et øjebliks magi. Som i gamle dage på markedspladserne, når gøglerne kom til byen.
Det er kulturhistorie, tradition og levende kunst på én gang. Vi har brug for cirkus i Danmark, for at vi alle kan få lov til at bevare barnets nysgerrighed og forundring, musikken, lyset og drømmen om det umulige.
Et værk tung som en elefant
Bogen har tyve kapitler, er tung som en elefant og velegnet som Coffee Table Book. Skøn underholdning for alle, og ligger den fremme, vil den uvilkårligt animere til samtaler og minder. Det ville være umuligt at beskrive indholdet i alle kapitlerne, for de rummer ikke alene anekdoter om cirkuslivet generelt og om de pragtfulde mennesker, der bare ikke kan lade være med at lave cirkus. Både historierne bag cirkus og de 30 interviews med nulevende artister er med til at tegne et klart billede af cirkusfolket og den kulturelle værdi, de har haft og dermed præget vort danske DNA i flere århundreder. DANSK CIRKUS skal læses og ses. Den er underholdning på højt plan.
Freverts personlig forbindelse til cirkusverdenen
I mine yngre dage var jeg organiseret i både Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artistforbund, DAF. På et tidspunkt skulle vi otte, der var dobbeltorganiserede, vælge mellem de to forbund. Det var klart, at jeg blev i DAF. Jeg sad i bestyrelsen i mange år og var også næstformand i en årrække. Jeg har været heldig at møde mange af de personer, der er omtalt i denne bog. Desuden var det pragtfuldt at kunne følge cirkus på tæt hold, uagtet at vi var en fagforening. Vi havde tæt kontakt med medlemmerne, der i sagens natur var sæsonengagerede og ofte kom op på kontoret, når de var hjemme i Danmark. I 70'erne, 80'erne og 90'erne optrådte mange danske artister i udlandet. I de år var der en anden økonomi i verden til cirkus.
Jeg har hele livet bevaret ærefrygten for cirkus. I mange år kæmpede vi for at få cirkus anerkendt som kunstart, og det lykkedes først mange år efter min tid, nemlig i 2026, hvor cirkus endelig kom på finansloven. For ja — cirkus ER kunst.
Dansk Cirkus. Nostalgi og nutid. Forfatter: Jacob Wendt Jensen. Udgivet på forlaget Helmin. Fotokilder: Ole Ege-samlingen med op mod tusind fotos, Benneweis' historiske arkiv med 4.000-5.000 fotos, Ole Simonsens arkiv med tusindvis af fotos og cirkusprogrammer, Cirkusmuseets arkiv samt private fotos lånt ved interviews.
Litteraturanmeldelse | DANSK CIRKUS – Nostalgi og nutid – se mere her
Læs KULTURINFORMATIONs anmeldelser af Cirkus – her
Litteraturanmeldelse | DANSK CIRKUS – Nostalgi og nutid er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm