KAMMERATER! – en filmanmeldelse

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

Filmen KAMMERATER! Er bygget på en sand historie.

 

KAMMERATER! begynder med at vise, at to mennesker har hygget sig med lidt lækker mad i sengen aftenen i forvejen. Der bliver næste morgen taget tøj på, men ikke badet og gårsdagens trusser genbruges. Derefter bliver der trukket nylonstrømper på, der bliver holdt oppe af hofteholdere.

Lyuda og byrådet

Hovedpersonen Lyuda (Julia Vysotskaya f. 1973) står tidligt op, da hun skal sikre sig at få nogle af godterne i en af forretningerne, hvor der er lang kø. Men da hun sidder i byrådet springer hun køen over og går ind i bagbutikken, hvor hun får udleveret ‘rigtig gode madvarer’, der er svære at få fat på som f.eks. en ekstra god ost, cigaretter til faderen med tændstikker til, som ellers ikke er til at få fat på og noget virkelig god ungarsk spiritus med flere andre ting, hvorfor Lyuda lover ekspedienten et par strømper, som ellers ikke er til at opdrive.

 

Vi befinder os i USSR, Novocherkassk ca. 1000 km fra Moskva, juni 1962.

 

 

 

 

 

 

Utilfredshed

Det er som bekendt under socialismen i Sovjetunionen. På en nærliggende elektronik fabrik er der utilfredshed med, at lønningerne bliver sat ned og fødevarepriserne op. Det får arbejderne på fabrikken til at gå i strejke og demonstrere, hvilket gerne skulle være uhørt under sovjettiden, da alle gerne skulle have det godt og ikke behøvede at strejke og demonstrere mod noget. Men det gør arbejderne og de omringer den bygning byrådet sidder i og kaster sten ind af vinduerne. Byrådet får hjælp til at flygte ud af en bagdør. Lyuda foreslår selv, at arbejderne skal have den strengeste straf.

 

I byrådet diskuterer man at sætte militæret ind mod de demonstrerende arbejdere, men det er forbudt ifølge lovgivningen, bliver det fremsat. Alligevel bliver militæret sat ind og skyder en hel del arbejdere. Da man ikke vil være sig denne hændelse bekendt, da den ikke er særlig tro mod kommunismens ideer, vil man gerne slette det af historien. Derfor bliver pladsen efterfølgende spulet, men det forslår ikke. Der er stadig blodspor og pladsen asfalteres, så alle spor skjules.

 

 

 

 

 

Tavshedserklæring

Alle der havde fået kendskab til episoden, som f.eks. sundhedspersonalet på hospitalet, hvor nogle af de døde og sårede var blevet anbragt, skulle alle underskrive en tavshedserklæring om, at denne episode ikke havde fundet sted og at de ikke ville omtale det for nogen.

Forsvunden datter

Lyudas datter Svetka er forsvundet under al tumulten og Lyuba indleder sin egen eftersøgning efter datteren. Men kan hun finde datteren?

Hemmeligholdelse og opklaring

Denne nedskydning af arbejdere er blevet hemmeligholdt og det er først i 1992 30 år efter og efter Sovjetunionens fald, at den første officielle undersøgelse bliver foretaget om episoden den første og anden juni 1962. Man vil gerne have klarlagt grundene til og omstændighederne omkring disse menneskers død i Novocherkassk, USSR.

 

 

 

 

Efterskrift

En efterskrift mangler i filmen. Man ville gerne vide, hvad der fremover skete med Lyuda. Fortsatte hun med at arbejde for det kommunistiske parti eller hvad skete der hende fremover? Blev lønningerne hævet eller gik oprøret mod lønningerne bare upåagtet hen? Hvad skete der i det hele taget i fremtiden? Hvem blev draget til ansvar for massakren? Alt det ville man gerne have oplyst.

Sjælen følger med

Filmen kører i et langsomt tempo, så man kan få sjælen med. Den er i sort/hvid. Den viser klart og tydeligt med en eminent scenografi, hvor nedslidt Sovjetunionen var, og den går ikke i vejen for at portrættere toiletbesøg. KAMMERATER! Møder os med et let forståeligt russisk, hvis man har en smule kendskab til sproget. Dog nyder man god gavn af de danske undertekster. Jeg har selv opholdt mig igennem længere tid i Rusland og Ukraine og kan bevidne filmens autensitet.

 

Filmen giver et godt indblik i en fremmed russisk kultur og det socialistiske system.

 

KAMMERATER! Er Ruslands bud på en Oscar nominering 2021 og filmen er højaktuel. I dag næsten 60 år senere finder der stadig overgreb sted mod civile borgere stik imod den russiske lovgivning.

 

 

 

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION