Nivaagaard Malerisamling: Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild

 

 

 

Naturen omkring kunstnerkolonierne i Hornbæk og Arild var vidt forskellig: klipper ved Arild og badestrand ved Hornbæk. (Tv) Olof Krumlinde (1856-1945): “Havet”, 1882. (Th) Frants Henningsen (1850): “Strandparti fra Hornbæk”, 1883. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ …… fremragende research og et generelt højt kunstnerisk niveau på begge sider af Sundet ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Kunstnerkolonien i Skagen er velkendt blandt alle kunstinteresserede her i landet. Men hvad med kunstnerkolonierne i Hornbæk og Arild? Nogen vil utvivlsomt have hørt om kolonien i Hornbæk, takket være P.S. Krøyers berømte billede “Fra Smedien i Hornbæk”, 1875. Maleriet blev siden vist på verdensudstillingen i 1898. Men hvad med Arild på den anden side af Sundet?

 

Kunstnerkolonien Arild på Kullen har de færreste danskere formentlig hørt om til trods for, at Krøyer og kollegerne Frants Henningsen, Viggo Johansen og Kristian Zahrtmann benyttede den flittigt. Og til trods for, at der var et nært samarbejde kolonierne imellem.

 

Det vil Nivaagaard Malerisamling nu råde bod på med udstillingen “Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild”. Den byder på en lang række spændende værker, der blev udført af fremragende danske og svenske kunstnere – berømte såvel som mindre kendte – fra slutningen af 1800-tallet til ind i 1900-tallet.

Kunstnerkolonierne

De to kunstnerkolonier kunne ikke være mere forskellige, når det gælder den lokale natur. Hvor Hornbæk kunne byde på brede strande, en plantage med vindblæste nåletræer og en skov med bøgetræer, bød Arild på lynghede, et utal af søer samt ikke mindst Kullens dramatiske, blåviolette klippeformationer.

 

Alligevel var der noget, der bandt kolonierne sammen. Interessen for at gengive naturen og den jævne befolkning blandt andet inspireret af Georg Brandes “moderne gennembrud”, som var den tids opgør med nationalromantikken.

Guldalderen

Interessen for at male i naturen opstod imidlertid allerede i guldalderen, hvor professor C.W. Eckersberg (1783-1853) ændrede undervisningen på Kunstakademiet radikalt. Det klassiske historiemaleri blev dengang afløst af naturstudier, hvor eleverne blev opfordret til at tage ud i felten og skabe grundige skitser og studier i det fri. Motiverne skulle findes i det danske landskab og være en hyldest til fædrelandet.

 

Allerede dengang var fiskerlejet i Hornbæk populært mål for de studerende. Afstanden fra København var nemlig overkommelig, og så var naturen i Nordsjælland rig på motiver. Læg hertil at vejret, lyset og farverne var i evig forandring over havet. Det var lige noget for nationalromantiske malere som P.C. Skovgaard (1817-1875) og hans gode ven og kunstnerkollega J. Th. Lundbye (1818-1848).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emila Lönblad (1865-1946): “Portræt af Noemi Nilsson”, u.å. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Kunstnerkolonien i Hornbæk

I 1870erne var det den ny tids malere, som fik øje på Hornbæk. Blandt dem var den helt unge P.S. Krøyer (1851-1909) samt hans venner og kolleger Kristian Zahrtmann (1843-1917), Frants Henningsen (1850-1908), Holger Roed (1846-1874), Bernhard Middelboe (1850-1931) samt Viggo Johansen (1851-1935).

 

I det lille maleriske fiskerleje kunne de for alvor male naturen, de smukke huse og den jævne befolkning. Hertil kom muligheden for socialt sammenhold i Hornbæk Kro, der blev det mest populære samlingssted for den nyoprettede kunstnerkoloni.

Vejrbidte ansigter

I 1874 udførte Krøyer en række akvarelportrætter af utrolig høj kunstnerisk kvalitet med stor livagtighed og realisme. Her blev intet udeladt eller forskønnet. Det er tydeligt, at den unge Krøyer har været fascineret af deres vejrbidte ansigter. Året efter skabte han det tidligere omtalte, berømte maleri “Fra Smedien i Hornbæk”.

 

Mens en stor del af kunstnerne i Hornbæk foretrak at male udendørs, var der enkelte undtagelser. Viggo Johansen valgte på sigt at indlogere sig i lokale hjem, hvorfra han kunne male autentiske interiørmotiver med fiskerfamiliernes daglige gøremål.

 

Carl Locher (1851-1915) bosatte sig i Hornbæk, efter at han forinden havde været i Frankrig og stifte bekendtskab med datidens nye strømninger i fransk kunst. Når han kiggede ud ad sine vinduer, kunne han med fransk naturalisme i tankerne få mulighed for at studere det samme scenarie i forskelligt lys.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ligner et billede af Degas, men det er det ikke. Stefan Viggo Petersen (1891-1965): “De badende, Röda Hallar”, 1916. Kunstnerkolonien i Arild rummede en lang række kvindelige kunstnere, der i forhold til tidens normer levede og arbejdede ”emanciperet” sammen med deres mandlige kolleger. Man badede sammen – undertiden nøgne. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Skræmt væk

Efter kunstnernes storhedstid i Hornbæk i 1870’erne følte de sig i slutningen af 80’erne og 90’erne mere og mere skræmt væk af de nytilkomne turister og søgte mod det afsidesliggende Skagen. Enkelte blev dog tilbage. Frants Henningsen var en af dem, som gerne delte nordkysten med andre.

 

L.A. Ring (1854-1933) har også malet fra Hornbæk Strand. Det var dog om efteråret, når badegæsterne var væk og landskabet var øde. Det var den rene natur, som kom til at fylde billedet – bølger, den brede strand med tang og kystlinjen.

Kvindelig kunstnerkoloni

I 1920’erne og tyve år frem blev der skabt en kvindelig kunstnerkoloni i Horneby, kun et stenkast fra fiskerlejet Hornbæk. Ebba Carstensen (1885-1967) og Astrid Holm (1876-1937) var to af de helt centrale skikkelser i denne koloni.

 

Kvinderne malede de helt nære omgivelser, typisk hinanden og deres haver. Deres værker var langt mere modernistiske og pegede i en helt ny retning i dansk kunst. De bevægede sig væk fra det figurative og detaljerede formsprog til et maleri med fokus på klare farver, linjer og forenklede former, hvor maleriets iboende kvaliteter var det vigtige. Naturalismen blev hos dem erstattet af et mere ekspressionistisk udtryk.

Kunstnerkolonien i Arild

Lige som guldaldermalerne tidligt fik øje på Hornbæk, blev Kullen også et attraktivt mål for romantikkens kunstnere. Den norske maler J.C. Dahl (1788-1857) var en af dem. Han faldt for naturens storladne formationer og ubegribelige kræfter og gengav naturen inspireret af den engelske landskabsmaler J.M.W. Turner (1775-1851).

 

I tiårene omkring 1900 skabte primært svenske og danske kunstnere og kulturpersonligheder en kunstnerkoloni i fiskerlejet Arild. Mange af dem var gengangere fra kolonien i Hornbæk. Heriblandt Krøyer, Zahrtmann, Viggo Johansen og Bernhard Middelboe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Midt for på den røde væg (fra venstre): Georg Achen (1860-1912): “Portræt af Hans Matson, Kullaberg”, 1882, samt P.S. Krøyer: To fiskerportrætter fra Hornbæk. I montren herunder kan man se gæstgiveriet Mor Cillas gæstebog, der rummer henved 60 kunstnernavne. Tv ses motiv fra Kullen. Th ses Hornbæk strand. Bagerst på den hvide væg ses to studier til Krøyers berømte værk “Smedjen i Hornbæk”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Mor Cilla

Nogle lejede sig ind hos de lokale fiskere, andre i Mor Cillas gæstgiveri, der lå tæt ved havnen. Gæstgiveriet blev, hvad Hornbæk Kro var for kunstnerkolonien i Hornbæk, og hvad Brøndums Hotel siden blev for kunstnerkolonien i Skagen.

 

Mor Cilllas gæstebøger er bevaret. De rummer alskens navne på forfattere og celebriteter, herunder henved 60 kunstnernavne, hvoraf omkring en sjettedel er danske. Blandt disse var P.S Krøyer, Bernhard Ulrik Middelboe, C. F. Sørensen, C. F. Aagaard, August Jerndorff, Viggo Pedersen, Peter Tom-Petersen og Christian Zacho.

 

Blandt de svenske kunstnere kan nævnes Marcus Larsson, Richard Bergh, Gustaf Cederström, C. F. Hill, Elisabeth Keyser, Olof Krumlinde, Justus Lundegård og Emilia Lönblad.

 

Det, der definerede kunstnerkolonien i Arild, var kulturmødet på tværs af to nordiske lande. Det samme kendetegnede kolonien i Skagen, hvortil der ligeledes kom svenske og norske kunstnere, men ikke i samme omfang.

 

I Arild fandt kunstnerne et beskyttet helle med et vidunderligt blidt og gyldent lys, og dertil et mildt klima lidt i læ fra Nordsøens storme i skyggen af Kullens klippemasse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De svenske kvindelige kunstnere malede ofte hinanden. (Tv) Elisabeth Keyser (1851-1898): “Portræt af Emila Lönblad”, 1896. (Th) Emila Lönblad (1865-1946): “Portræt af Elisabeth Keyser”, 1894. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Krøyer i Arild

P. S. Krøyer var i Arild hver sommer i årene 1871-75 og 1881 og for sidste gang i 1895. Lige som i Hornbæk skildrede han de lokale fiskere, deres hustruer og døtre.

 

Efterhånden ændrede hans malerier karakter fra det genrebestemte og folkloristiske til et mere solidarisk udtryk, som vi kender fra hans malerier fra Skagen. De portrætterede mennesker blev nu vist som præget af miljø og arv, ikke som typer.

 

Krøyers billeder fra Arild er i små formater og vidner om kortvarige ophold og det forhold, at kunstneren mest har arbejdet i det fri med malerkassen.

 

Vennen Bernhard Ulrik Middelboe malede som Krøyer i en fransk inspireret naturalistisk stil, og hentede sine motiver, dels i landskabet omkring Arildsgården, dels blandt fiskerne på havnen og deres både.

Kvinderne i Arild

Kunstnerkolonien i Arild var – efter datidens målestok – kendetegnet ved det usædvanligt store antal kvindelige, svenske kunstnere. Karakteristisk for dem var deres selvbevidsthed. De portrætterede sig selv og hinanden som kunstnere, men malede også de samme motiver som deres mandlige kolleger.

 

I dag er de fleste kunstnere forsvundet fra Arild, der i lighed med Hornbæk og Skagen, er blevet en by for velhavere og feriegæster tre hektiske uger hver sommer. Kunsten er døet ud sammen med fiskeriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Herman Österlund (1873-1964): “Landskab med Kullen/Arild”, 1924. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Vurdering

Den Hirschprungske Samling satte i 2019 velfortjent fokus på kunstnerkolonien i Hornbæk, men noget tilsvarende har ikke været tilfældet med kolonien i Arild. At sammenkæde de to kolonier på en og samme udstilling er derfor noget af en bedrift.

 

Når det er lykkedes, skyldes det i høj grad forfatter, dr.phil. Henrik Wivels indsats. Han har som sommerhusejer i Arild gennem mange år stort lokalkendskab. Hertil kommer ikke mindst en omfattende og minutiøs forskning, der kaster nyt lys over denne spændende periode i dansk/svensk kunst. Udstillingen er derfor kurateret i et nært samarbejde med Wivel.

 

Med “Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild” har vi således omsider fået indsigt i et hidtil ubeskrevet kapitel af den danske kunsthistorie. Udstillingen er blevet realiseret takket være mange museumsudlån, men en væsentlig del af de udstillede malerier er fra privateje. Derfor får publikum her en enestående mulighed for at opleve værker, der ellers ikke hidtil har været udstillet – og måske ikke bliver det i fremtiden.

 

Udstillingen fortjener ubetinget at blive præsenteret for et større publikum takket være fremragende research og et generelt højt kunstnerisk niveau på begge sider af Sundet.

 

 

 

 

 

Nivaagaard Malerisamling: “Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild”. Udstillingen vises frem til 11. juni 2023. I tilknytning hertil er udarbejdet et rigt illustreret katalog med spændende tekster af Ida Lehrmann Madsen, Henrik Wivel og Birgitte von Folsach.

 

 

 

 

 

Se mere om Nivaagaard Malerisamling: Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild her

 

 

 

 

 

 

Nivaagaard Malerisamling: Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION