NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Skovens tid

 

 

 

 

 

 

 

– en dokumentarisk kunstudstilling om skoven før og nu

 

 

 

 

 

 

Rune Bosse, Træfald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… det bliver spændende at se, hvilken rolle skoven kommer til at spille i fremtidens Danmark ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye sæson på NIVAAGAARDS MALERISAMLING er åbnet med en alternativ udstilling om skoven i Danmark.

 

Skoven spiller på mange måder en stor rolle, ikke alene i selve naturen, men også i kunsten og litteraturen. Politisk har der gennem tiden været fokus på skoven fra mange forskellige vinkler. Den har kort sagt været et tema for mennesket gennem århundreder. Senest er det ’Den grønne treparts’ forhandlinger, som har sat øget fokus på skoven.

Skoven i Danmark

Hensigten med udstillingen har været at samle forskellige materialer, som relaterer til skoven på den ene eller anden måde. Den er tænkt som et nedslag, en form for status over, hvor vi nu er rent kulturelt i Danmark i forhold til skoven. Udstillingen kan tillige ses som et tilbageblik, fordi den også er informativ. Vi kommer vidt omkring.

 

Det store spørgsmål er i hvilken retning vi er på vej hen i forhold til skoven. Det er måske klart med alle de tiltag der for tiden sker med skovrejsningsprojekter og alligevel ikke. At plante træer er en ting, men vi ved jo, at det tager flere generationer før de vokser op. Det tager tid og træer bliver plantet for fremtiden. Danmark skal atter være et skovland. Men hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen, når vi i flere hundrede år er rykket væk fra den? Først og fremmest kræver det forståelse og ikke mindst tålmodighed.

 

Jeg tror også man kan se udstillingen som en art opsummering. Hvor vi er i dag i forhold til tidligere? Det kan være vanskeligt at sammenligne, fordi alt ser anderledes ud. Derfor bliver det mere en samling af øjebliksbilleder sat op mod fortiden. Hvad betyder skoven for den enkelte person, bruger vi den eller taler vi bare om at den skal være der! Hvilken rolle spiller kunsten historisk og aktuelt i vores forestillinger om skoven?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: David Kahr

 

 

 

 

 

 

 

Jens Juel, Skovinteriør med hjorte, efter regnvejr, 1783-87. Ny Carlsberg Glyptotek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Danmark er ca. femten procent af arealet dækket af skov, ca. 75.000 hektar, og det skulle meget gerne blive mere. I den grønne trepartsaftale er bl.a. et af delmålene, at man frem til 2045 forøger skovarealerne med 250.000 hektar. Engang var Danmark tæt bevokset af skov, det bliver måske ikke helt så massivt som tidligere, men grønnere end nu.

 

I Danmark var år 1800 et lavpunkt, når det kommer til skovarealer. I flere århundreder havde man fældet træer, og at skulle bruge brænde til opvarmning med mere, tærer selvfølgelig på ressourcerne. I Nederlandene malede man på træ og de tre vidunderlige renæssancebilleder på udstillingen, med jagtmotiver fra starten af 1600-tallet, er fra de sidste årtier hvor oliemalerier blev lavet på træ. De er indlånt fra Rosenborg Slot og vi kan på bagsiden se, hvordan de blev malet på træet. Det var før lærred begyndte at dominere, bl.a. fordi Nederlandene havde udtømt deres egne skove, og prisen på importeret træ blev for høj.

 

Træ blev i det hele taget brugt til mange ting. Bygning af skibe var også et område, hvor det blev anvendt i uanede mængder. I 1800-tallet førte ny videnskab, krig og et stigende befolkningstal til en systematisk genplantning af skovene. I dag er det klimaforandringer, biodiversitetskrise og et voksende ønske om skoven som et rekreativt sted, som sætter dagsordenen.

 

De fleste har et eller andet forhold til skoven og derfor vil den per automatik indgå i den danske kultur. Bare tænk på en sang som ’Når skoven falmer trindt om land’, der blot er et af hundredvis af eksempler på at skoven er dybt rodfæstet i den danske folkearv. Den repræsenterer også det magiske, romantiske, mystiske og ubevidste. Endelig husker mange også I skovens dybe, stille ro fra højskolesangbogen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: David Kahr

 

 

 

 

 

 

 

 

Detalje fra videoværk: Jesper Just, Interoceptions, 2024. Jesper Just og Galleri Nicolai Wallner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samtid & datid

De udstillende samtidskunstnere er bl.a.: Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke, Rasmus Myrup og Rune Bosse. Kunstnerne har alle skoven som en central del i deres værker, blot med forskellige indgangsvinkler. Nogle af kunstnerne arbejder med at genetablere menneskets forbindelse til naturen og I udstillingen møder vi også nogle af museets egne historiske malerier.

 

På udstillingen er der mange forskelligartede skovmotiver repræsenteret. Bl.a. har Pia Rönicke skabt en videoinstallation, Rasmus Myrups vilde skulptur pryder indgangen til udstillingen. Der er noget for enhver smag af nyt og gammelt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: David Kahr

 

 

 

 

 

 

 

Jagtscenemesteren, Landsby ved kanal med mole og kirke, ca 1627-1620. Slots- og Kulturstyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En, om man så kan sige, ’grøn kunstner’ er Rune Bosse. Han har mange ideer til, hvordan vi kan implementere kunsten i natur og skov. Han eksperimenterer selv med træer og planter og på udstillingen vises en del af hans værker, med snoede, vredne og pudsige naturkreationer. Rune Bosse bidrager med både fotografier, tegninger og andet.

 

Udstillingen er anderledes end det vi plejer at se på NIVAAGAARDS MALERISAMLING. Vi ser nye og gamle kunstnere hænge side om side, med hver deres opfattelse af skovens betydning for mennesket. Vi bevæger os i mange retninger og det maner til eftertanke. Hvad vil du med skoven? Hvor langt vil du gå for at bevare eller genetablere minderne fra din barndom, hvor bøgetræernes trækroner suste i vinden? Eller skal vi bare se til og vente på at andre tager et initiativ?

 

Der er i årevis blevet fortalt historier om dyr, overnaturlige væsener og farlige mennesker, der levede dybt inde i skoven. Vi er blevet skræmt, men vi har sandelig også glædet os over den. En ny æra er begyndt, og det ser ud til at det er ved at blive skovens tid, igen. Det bliver spændende at se hvilken rolle skoven kommer til at spille i fremtidens Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: David Kahr

 

 

 

 

 

 

 

 

Detalje fra videoværk af Pia Rönicke, 'Fredløs' 2026.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Skovens tid. Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå. Lise Grønvold er kurator på udstillingen, og den kan opleves frem til og med 19. april 2026

 

 

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Skovens tid – se mere her

 

 

Coverfoto: James Aldridge, Slow Burn, 2022. James Aldridge og Christian Ouwens Galerie (2 x 8 m.)

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Skovens tid er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm