KUNSTFORENINGEN GL STRAND: Rune Bosse

EFTER ILD

✮✮✮

‘ ……… det er et mørkt univers vi stifter bekendtskab med …….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Rune Bosse (f.1987), er en kunstner der finder sin inspiration i naturen og i bogstaveligste forstand bruger den i sine værker. Denne udstilling er ingen undtagelse. Han flytter rundt på naturen og skaber landskaber i rummet. Han er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i 2016. Desuden har han studeret på Olafur Eliassons eksperimentelle kunstskole, institut für Raumexperimente i Berlin.

I Rune Bosses værker er naturen omdrejningspunktet. I tusindvis af år har mennesket og naturen levet side om side på godt og ondt. Vi en del af den. Vi tager naturen som en selvfølgelighed omkring os, men vi respekterer den desværre ikke altid. Han vil have os til at forstå, at vi hører sammen med naturen. Vi ved det jo godt, men Bosse finder alle mulige eksperimenterende tiltag, for at henlede vores opmærksomhed på, at der er mange måder at opleve på. Også at se naturen på en ny måde.

KUNSTFORENINGEN GL STRAND: Rune Bosse

Eksempelvis var hans afgangsopgave fra Kunstakademiet, hvor han havde samlet et bøgetræ til en installation, med små stykker træ, i særklasse. Rune havde indsamlet bøgetræ fra de fire årstider. Selvsagt havde det taget et år at få de forskellige tider indsamlet. Det siger lidt om hans metodiske og tålmodige arbejde med naturen. Han ønsker at gøre op med vanetænkningen.

Rune vil jeg betegne som en poetisk rebel. Jeg har set andre af hans værker, hvor han dissekerer naturelementer, og igen sætter dem sammen på en anden oplevelsesrig måde. Det er ret modigt, for er naturen ikke det mest sublime og fuldendte vi har? Jo, som sådan, men nogle gange skal tingene ses fra en anden vinkel. Det skaber dynamik, får fantasien i gang, vi ser os selv på en anden måde i for eksempel vores forhold til kunsten.

KUNSTFORENINGEN GL STRAND: Rune Bosse

Udstillingen

I udstillingen: EFTER ILD, udfordrer Rune Bosse beskueren til at udforske ildens dualisme. Ild kan være destruktiv, men den er også livgivende. Liv opstår efter en brand, den hjælper naturen til at gendanne sine egne processer. I det store lokale på tredje sal, træder vi ind i et afbrændt landskab. 6-7 bunker af trækul ligger pænt placeret på gulvet, hvor brændte, krogede grene stikker op.

Det er næsten uhyggeligt og giver associationer til lemmer der stikker frem af dybet. Måske fordi det lige har været Halloween, kommer disse forvrængede billeder op på nethinden. I hver bunke er der plantet et træ, henholdsvis Kirsebær Laurbær og Sten Eg. Over hvert træ hænger der en vækstlampe. I løbet af udstillingen er det meningen at træerne skal spire og græs gro frem. De bliver vandet ofte. Der er en duft af brændt træ, som minder os om vores skrøbelighed over for den altfortærende ild. I det andet rum er der to afbrændte træstammer der står frit i rummet og afsvedne trækulsfragmenter. Det er et mørkt univers vi stifter bekendtskab med, mere dunkelt end det vi tidligere har set hos Bosse. Det kan godt være, at det store rum over nogle måneder skifter til en grøn opløftende oase, for det er intentionen, at fra ingenting opstår alting.

EFTER ILD

Jeg kan nu have mine tvivl. Jeg synes det er ærgerligt at vi ikke også ser andre sider af Rune Bosse. Han er en alsidig og dedikeret kunstner, med fine budskaber. Jeg kan godt lide at kunst kan ses og forstås på mange måder, men det kan også blive lidt for fortænkt, så man mister budskabet. Udstillingen er desværre hurtigt overstået. Indrømmet, de grå og sorte nuancer i trækulsbunkerne trådte smukt frem, fordi solen stod skarpt ind ad vinduet. Man fornemmer at der er tænkt mange tanker, også pga. det fine digt, som Bosse har skrevet på væggen i rum to, men det er en lidt kedelig udstilling.

EFTER ILD