PULS – Danseforestilling

 

 

Glassalen Tivoli

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Flemming Gernyx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. intensiteten og kvaliteten i Selenas dans og koreografi er indiskutabel ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med smittende energi og med rytmen hårdt bankende gennem Glassalen, indtager Selena Muñoz scenen. Med koreografier af forskelligartet karakter og tempo, kommer vi på en musikalsk rejse som er centreret om de fire universelle elementer.

 

PULS er er danseforestilling, med passioneret dans og musik. Den er anden del af forestillingen 7SENSES fra 2021. Du kan sagtens se denne forestilling uden at have set den anden, da de er vidt forskellige.

 

Denne forestilling er endnu en hyldest til musikken og dansen, der har et universelt sprog. Vi kan befinde os på hver sin side af jordkloden, og kan som mennesker have den samme glæde over musik og dans. Det er vidunderligt ikke at behøve denne ellers altid tilstedeværende ’ talen alting op eller ned’, du kan nyde og suge indtrykkene ind, som en tør plante, der bliver genoplivet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Henning Sjøstrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fire 'billeder'

VAND er det første. Udgangspunktet er Guldsmeden, der i Japan betragtes som et udtryk for den universelle kraft, som forbinder naturens elementer og skaber harmoni mellem jord, vand og himmel. De to dansere, Selene Muñoz og MacLean Hopper, er iført kimonolignende kostumer med lange skørter under, der giver associationer til havfruer, vanddyr og meget mere. Trinene er nøje afstemt med vandets bløde bevægelser. Dansen er rolig, men bombastisk overbevisende. Kimonoerne bliver en del af dekorationen. Det er meget elegant tænkt. Store trommer står som dekoration på scenen og trækkes frem som bølger. Danserne og percussionist David Hildebrandt leverer et gedigent rytmisk nummer med kraft. Ikke et slag rammer ved siden af.

LUFT

Uden LUFT kan vi ikke ånde og pulsen fra naturen og den nordiske friske luft kommer helt ind i salen. Urkraften damper fra scenen. Igen må kostumerne have et ord med på vejen. Der er syet små klokker på kostumerne, og de ringer kun ganske svagt når danserne illuderer rener. De er ikke udklædt som rener, men har en slags samerjakker på, og klokkerne synes som på rygraden af dyret. Lederrenerne har klokker på, så man kan finde dem. Også her foregår koreografien i et adstadigt ’nordisk’ tempo. Der er et flot samspil mellem sang, musik og dans. Jesper Paasch, Jesper Thorn og David Hildebrandt, leverer sang der harmonerer med de specielt sammensatte instrumenter. Jesper Thorns cello-kontrabas har en central rolle i forestillingen og giver ballast og kontrast til alle de rytmiske instrumenter.

ILD

ILD holder os varme i kulden, den tænder vores begær, den er en evig glød i vores kroppe. I anden akt er der hængt drops ned fra sceneloftet i frynser. Det giver et let og lyrisk udtryk og skaber energi, rytme og bevægelse i scenerummet. Selene bruger et af dem i åbningen, ved at lege med det, drapere det om selv, gå igennem det etc. kostumerne er holdt i sort-rødt og får det hele til at gnistre endnu mere. Et af de bedste indslag var, hvad jeg vil kalde ’de musikalske vifter.’ Alle medvirkende slår rytmen med de røde vifter og pludselig udfolder der sig musik, hvor vifterne bliver brugt i en koreografisk symfoni. Det er forrygende. Selene brillierer med flamenco teknik. MacLean Hopper er den ideelle partner hele forestillingen igennem. Han understøtter Selene glimrende i deres dynamiske partnerarbejde, men han viser også i små bidder sin formåen. Han har en stærk udstråling.

JORDEN

Vi er kommet til sidste del: JORDEN. Den er basen for vores eksistens. I dette element får livsglæden lov til at blomstre, kreativiteten udfolder sig, der er rytme for fuld udblæsning. Jeg blev hensat til sol, ’Cuba Libre’, gamle biler, kort sagt jeg var tilbage på Cuba. Selene er bedårende i en 50’er kjole og herrerne er iklædt skødesløse sommerskjorter. Og så bliver den ellers trykket af. Alle 5 ’spiller’ et stokkenummer, hvor de banker rytmen i gulvet med i alt 10 træstokke. Og det er ikke Selene der holder sig tilbage. Det er intenst. Der bliver flyttet ekvilibristisk rundt med trækasser, man kan sidde, spille og stå på. Løjerne vil ingen ende tage. Koreografisk er det godt skruet sammen med mange overraskelsesmomenter og nytænkning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Henning Sjøstrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lys, mørk og mere lys

Første akt er lidt ’mørk’, sagt på en anden måde, den symboliserer liv og død, lys og mørke etc. I anden akt er det som om ’lyset bliver tændt’. Jeg tror, man med fordel havde kunnet kombinere elementerne på en anden måde. På den anden side kan jeg sagtens se meningen med, at vi ikke skal glemme vores rødder og det er vigtigt at bevare sjælen i alt hvad vi foretager os. Det hele er jo ikke tant og fjas! Men som helhed er det en velfunderet forestilling. Al musikken er komponeret af de medvirkende kunstnere og fremføres live, kombineret med loop-effekter, der smelter stilarter og udtryk sammen til en nyskabende genre. Man glemmer tid og sted. Virkeligt interessant.

Iltert og sydende

Intensiteten og kvaliteten i Selenas dans og koreografi er indiskutabel. Hun viser, at man i det ellers lidt grå Danmark, undskyld hvis jeg her trådte nogen over tæerne, kan vise et ilter, næsten sydende temperament. Hun formår at sætte koreografi til musik, så du næsten glemmer hvad du ser og hører. Det der står tilbage er et stærkt indtryk, der vibrerer og får ’pulsen’ op. PULS er er en forestilling hvor du ikke som sådan behøver kende eller forstå dansens sprog, men kan opleve dans og musik smelte sammen til en helhed. Dette er dans for dansen. En vel gennemarbejdet forestilling.

 

Som tidligere nævnt er scenografien og kostumerne en bærende og integreret del af forestillingen. Det er voluminøst uden at gå over stregen. Luna Design har et sjældent blik for detaljen og helheden. Lysdesigner Martin Danielsen har jongleret rundt med effekter og farver. Især i anden akt, hvor lyssætningen på frynsedroppene var overraskende skiftende. Lyd, Casey Wille, var upåklagelig. Man kunne hele tiden fornemme stemmerne og de forskellige instrumenter. Alle nuancer var med.

Selena Muñoz

Selena Muñoz (f. 1988,) er en dansk-spansk danser og koreograf. Hun er født på Mallorca og flyttede med sine forældre til Danmark, da hun var 4 år. Hun har formået at slå igennem internationalt, både som danser og koreograf. Selena Muñoz formidler dans og musik på en nyskabende måde. Hun blander flamenco, moderne dans og klassik ballet, så udtrykket bliver kraftfuldt og imponerende. Hendes sanselige koreografier er næsten anmassende. At hun kan være pågående i sit udtryk, får blot kontrasten til hendes blide og lyriske side til at fremstå knivskarpt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Henning Sjøstrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PULS – Danseforestilling. Glassalen i Tivoli. Medvirkende dansere: Selene Muñoz og MacLean Hopper. Percussion & komposition: David Hildebrandt. Sang og komposition af dele af i Nordisk scene: Jesper Paasch. Kontrabas og komposition: Jesper Thorn. Kostume og scenografi design: Luna Design. Lysdesign: Martin Danielsen. Lyddesign: Casey Wille. Producent Andreas Belliche Mathew.

 

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse af Selena Muñoz´ første forestilling ’7SENSES’ – her

 

 

 

 

PULS – Danseforestilling – se mere her

 

 

 

 

 

PULS – Danseforestilling er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm