SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL
Kunst Litteratur Rejser Teater

SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL

SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL

En Ballet

 

 

 

SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

Med stående applaus blev repremieren af SNEDRONNINGEN søsat i Tivolis Koncertsal. Balletten, bygget over H.C. Andersens eventyr af samme navn, modtog bifald på over ti minutter og fremkaldelserne varede ved.

 

Det ypperligste stykke arbejde er blevet leveret af et fantastisk team, der allerede præsenterede forestillingen i 2019. Og for mange vil der helt sikkert være tale om gensynsglæde.

 

 

 

SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL

 

 

 

 

 

Ikke bare en snedronning, men en rigtig dronning

Som den fremmeste teamplayer ses ingen ringere end H.M. Dronningen, der ikke blot har kreeret kostumerne, men også den smukke visuelle scenografi. Vi har altså ikke blot en dronning, der af navn vil fremstå kulturel, men også en uovertruffen udøvende kunstner.

 

Kostumerne lader absolut intet tilbage at ønske. Den ene genistreg efter den anden trækker dybe spor i fortællingen om Gerda og Kay. At remse alle disse fabelagtige frembringelser op er en umulighed, men smukke insekter og også krager finder vej på scenen. Sidstnævnte spiller endda en central rolle og gør et stort indtryk som krager – de bjergtog undertegnede.

 

 

 

SNEDRONNINGEN i TIVOLIS KONCERTSAL

 

 

 

 

Fortryllende scenografi

Scenografien, der fungerer forunderligt med projektorer og rekvisitter, hiver os hele vejen med op på scenen i eventyrverdenen. Vi hvirvles ind i snestorme, kulde og blæst, men også sol og sommer. Vi besøger røverbander, men kommer også til Finneland, med samere og overtro. Alt sammen frembragt af Regenten, med tegninger, der signalerer stor kunst, men også nærværende hjemlig hygge ved kaminen.

 

 

 

 

 

 

H.C. Andersen

 

 

Musikken og koreografi

Ovennævnte kan naturligvis ikke stå alene. Musikken er skabt af Oh Land, og er så eminent orkestreret og sat sammen, at det hele bare spiller. Og det samme kan siges om selve balletten og de mange dansere. Et gigantisk ensemble på over 30 dansere fra mange lande, der med deres kroppes ekvilibristiske bevægelser forklarer og bruger sprog uden ord.

 

Man føler sig så usigelig opløftet efter de to timer, som balletten varer, at man kigger i kalenderen efter, hvornår der er ledige billetter igen. Så SNEDRONNINGEN viser altså ikke kun den onde fiktive figur fra eventyret, men også en rigtig Dronning – en fortryllende eventyrverden af fantastiske dimensioner.

 

 

 

H.C. Andersen

 

 

 

 

Fakta: Eventyret om SNEDRONNINGEN blev skrevet af H.C. Andersen i 1844. Som i ‘Den Grimme Ælling’ er temaet en metafor for voksenlivet. Legekammeraterne Kay og Gerdas forhold og venskab ændrer sig pludseligt, da den onde snedronning ‘stjæler’ Kays hjerte. Og Gerda gør alt for at finde ham igen. Dette bliver en rejse gennem fremmede kulturer, folkeslag og lande inden det lykkes.

 

 

 

 

SNEDRONNINGEN

 

 

 

 

SNEDRONNINGEN kan nydes i Tivolis Koncertsal t.o.m. 23. december 2021 – se mere om SNEDRONNINGEN her.

 

Se mere om ballet i vores interview med kongelige balletdanser Magnus Christoffersen her.

 

Fotograf: Henrik Stenberg

 

 

 

 

 

 

SNEDRONNINGEN

Fotografen Hasse Ferrold fangede H.M. Dronningen under prøverne til SNEDRONNINGEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roxnakowsky

Foto: Roxnakowsky

 

 

Redaktionen retter en særlig tak til fotograf Hasse Ferrold

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION