Statens Muesum for Kunst: Jessie Kleemann
Kunst

Statens Museum for Kunst: Jessie Kleemann

TIDEN LØBER LØBER TIDEN

 

Statens Museum for Kunst: Jessie Kleemann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Statens Muesum for Kunst: Jessie Kleemann

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ …. giv dig god tid og oplev værkernes åndedrag og blæstens susen ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Hvis der ikke umiddelbart ringer en klokke når navnet Jessie Kleemann bliver nævnt, er det fordi hun ikke er særlig kendt i den store offentlighed. Til gengæld er Jessie en kendt figur på samtidskunstens scene. Hun har eksperimenteret med videokunst, eksperimentalteater og performancekunst i det subkulturelle miljø og har gjort sig bemærket som en kendt performer i 3 årtier. ‘Tiden løber løber tiden’, er Jessies første soloudstilling på et dansk Kunstmuseum. Jessie Kleemann (f. 1959) er født i Upernavik, Grønland. Jessie tager fat på de udfordringer vi alle mærker i hverdagen, men som i særdeleshed er påtrængende i Grønland.

SLÆDEN

I installationen, Slæden-2023, giver Kleemann et godt bud på, hvordan fremtiden kan risikere at tage sig ud. Jessie havde været i Grønland på familiebesøg og havde set en masse hundeslæder ligge hulter til bulter. De kunne ikke længere køre på isen, den var smeltet. Hun blev inspireret til denne installation og byggede en uendelig lang slæde på 22 meter. Den er fremstillet af ædeltræ, silkesnore, vinylbeklædt krydsfiner, aluminium og ATV dæk. Det siger lidt om den dystre fremtid vores smukke klode kan gå i møde.

 

Dette kunne være fremtidens køretøj på Grønland, en personbil eller turistbus på kæmpedæk! Hendes videoinstallation, TIDEN LØBER LØBER TIDEN, kører som baggrund for båden. På fire store skærme løber Jessie. Hvad løber hun efter? Hvor løber vi alle sammen hen? Hvad stræber vi efter? De fire skærme symboliserer døgnets 4 tidsintervaller, morgen, middag, aften, nat. Kommer vi til at følge efter andre? Eller vil der komme en selvstændighed? Jessie har mange niveauer indlagt i sine værker. Ikke alene smelter isen, vi skal løbe hurtigt hvis vi skal redde jorden. Og får Grønland selvstændighed?

 

 

 

 

 

 

 

 

Statens Muesum for Kunst: Jessie Kleemann

Jessie Kleemann, Without consent – with consent, 2019, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Greenland National Museum & Archives, Photo: Jakob Skou-Hansen / SMK

 

 

 

 

 

 

 

 

Klima og flydende spæk

Vi kommer vidt omkring. Ikke alene er det klimaspørgsmålet der er i centrum, hun stiller også andre kritiske spørgsmål, for eksempel om kolonisering, identitet, stormagtpolitik og tværkulturelle problemer på tværs af nationale grænser. Jessie Kleemann har aldrig været bange for at give alt i sig selv i sine performances. Hendes kropslige udtryk er en stor del af værkerne, hvor hun viser vigtigheden i at være tæt på substansen.

 

Det ses i ORSOQ, 4, der er en serie liveperformances skabt i årene 2005 til 2015. ORSOQ betyder spæk og man ser hvordan Kleemann udforsker spæk, både som en forførende handelsvare og en frastødende fødevare. Hun bruger i øvrigt spækket som et billede på kroppens fysiske kraft og forfald Det er en meget stærk videoserie og i forbindelse med udstillingen på SMK vil Kleemann 22. november, opføre en helt ny version af ORSOQ. Spæk har været en stor del af den grønlandske handel. Spæk i flydende form som tran, kan bruges som brændstof i tranlamper og var en af de mest værdifulde kolonialvarer i 1700-1800-tallet.

 

ORSOQ, 1, 2012, er en installation inspireret af det tørrestativ, grønlandske fangere i århundreder har brugt til at tørre fisk og skind på. Det blev også brugt til at hæve kajakker fra jorden for at holde dem fra hunde og andre dyr. Stativet er lavet af granrafter. De håndblæste glaskolber indeholder flydende spæk/sælolie/tran, for at vise hvordan Grønland og Danmark har præget hinanden gennem handel og udveksling. Et sigende stykke samtidskunst.

 

 

 

 

 

 

 

 

Statens Muesum for Kunst: Jessie Kleemann

Jessie Kleemann, ORSOQ, 2012, SMK, Photo: Frida Gregersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KINAASUNGA

Udstillingen viser også KINAASUNGA, en installation i sort/hvid fra 1988, som er Jessie Kleemanns første video og den første videoinstallation produceret i rigsfællesskabet Hun har malet sin mund rød og den ekspressive makeup blev brugt som en manifestation mod normer og autoriteter. Der er et langt digt der ligger til grund for denne installation der hedder: Hvem Jeg er Hvem er jeg. Pudsig ting ved den grønlandske sprogstruktur er, at hvor subjekt og verbum hænger sammen, kan det oversættes til både: Hvem Jeg er og Hvem er jeg? En vekselvirkning Kleemann også bruger i sine værker, hvor tingene kan anskues på flere måder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TIDEN LØBER LØBER TIDEN

Jessie Kleemann, Kamiit (installation), 2023, Courtesy: Jessie Kleemann. Photo: Frida Gregersen

 

 

 

 

 

MASK

Jeg vil lige nævne Mask, ny video fra 2023. En særdeles spændende måde at vise diversiteten på Grønland. Levende portrætter flyder over hinanden og beskueren forbavses. Dette er et opgør med det stereotype billede mange desværre har af grønlændere. Grønlændere har emigreret til hele verden og hele verden er også i Grønland. Alle nationaliteter har sat sit præg på befolkningen. Fascinerende video, klippet smukt sammen.

 

Jessie Kleemann er en dynamisk kvinde, der sprudler af energi når hun fortæller om sine værker. Hendes engagement ligger hovedsageligt i hendes nationale identitet og tilhørsforhold til det transatlantiske perspektiv og med fokus på performancekunsten. Det er en vellykket og spændende udstilling hvor Kleemann kommer til sin ret. Umiddelbart kan det virke som en stor mundfuld, det er det ikke. Giv dig god tid og oplev værkernes åndedrag og blæstens susen. Du bliver ikke skuffet.

 

Læs også Freverts anmeldelse af Jessie Kleemann fra Nordatlantens Brygges ATLANTIKUMI-udstilling her

 

 

 

 

Louise Frevert & Jessie Kleemann

Louise Frevert & Jessie Kleemann. Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

Statens Museum for Kunst: Jessie Kleemann. TIDEN LØBER LØBER TIDEN kan opleves til og med 26. november 2023.

 

 

 

 

Statens Museum for Kunst: Jessie Kleemann – se mere her

 

 

 

 

Statens Museum for Kunst: Jessie Kleemann er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm