‘The Father’ – en filmanmeldelse

 

 

 

“Blændende præstation af Sir Anthony Hopkins”

– G.Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Sir Anthony Hopkins modtog ikke overraskende en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i ‘The Father’. Hopkins huskes af de fleste som den psykopatiske kannibal Hannibal Lecter i ‘Ondskabens øjne’, hvor han ligeledes indkasserede en Oscar for sin rolle i 1991 og ‘Resten af dagen’, som han modtog en Golden Globe for i 1994.

 

Hovedpersonen lyder navnet Anthony. Instruktøren Florian Zeller så nemlig hele tiden Sir Anthony Hopkins for sig i den ledende rolle i ‘The Father’, da han omformede det oprindelige teaterstykke til en film.

 

Filmen handler om en 81-årig mand, der lider af alzheimers. Det udmønter sig ikke i, at han f.eks. leger med dukker eller går med ble, men i at han lever i en forandret virkelighed, hvor fakta og fiktion bliver vide begreber, der konkurrerer med og supplerer hinanden.

 

Hovedpersonen lever uden ægtefælle, men har sin midaldrende datter Anne (den tidligere Oscarvinder Olivia Colman), der gør alt, hvad hun kan for at tage vare på sin fader.

Smatso

Det er ikke nogen nem opgave for datteren at passe på sin fader, da Anthony skræmmer alle sine plejere væk ved at true dem med, at han vil overfalde dem fysisk og ved at han anvender smigrende betegnelser om dem som f.eks. smatso. Plejerne vil derfor ikke arbejde for ham længere og datteren Anne ved ikke helt, hvad hun skal stille op.

 

 

 

 

 

Anne er temmelig afhængig af, at et samarbejde med en plejer fungerer, da hun selv står overfor at skulle flytte fra London til Paris. Derfor er der nogen, der skal tage sig af hovedpersonen. Det er der behov for.

Er uret blevet stjålet?

Anthony har svært ved at holde styr på sine ting f.eks. mener han hele tiden, at hans ur er blevet stjålet. Han ser personer for sig, der ikke er der i virkeligheden. Han forveksler personer og tror de er nogle andre eller de minder ham om personer, han kender eller har kendt. Når han så ser dem næste dag, ser de helt anderledes ud for ham. Han kan også have svært ved at kende personer, han ellers har nære relationer til.

 

Hovedpersonen kan være meget charmerende, når han viser den side og fortæller, at han har været en berømt stepdanser, selv om han egentlig har et helt andet erhverv.

Forandret virkelighed

Faderen befinder sig i en forandret virkelighed, hvor han stadig er sig bevidst om, at en stol er en stol, men hvor hans verden på mange måder er forskellig fra hvordan, andre ser og oplever verden. Derfor vender han også sommetider ryggen til verden i aggression og afmagt, fordi den forvirrer ham og han ikke helt begriber, hvad der rent reelt foregår. Anthony agerer på det, der sker i hans verden.

 

 

 

 

Det efterlader Anne med en svær problematik. Hvad skal hun stille op med sin fader? Det svære valg.

Filmens virkning

‘The Father’ bevæger sig ind og ud af denne virkelighed, hvor det kan være svært at skelne, hvad der er forestilling og hvad der er reelt. Hvis meningen med denne film er, at man som biografgænger skal føle sig lige så forvirret som en med alzheimers, så når filmen målet. Som tilskuer sidder man tilbage og tænker: Hvad var virkelighed og hvad var noget, Anthony forestillede sig? Man får som tilskuer et godt indblik i hovedpersonens forvirring i hans sygdomssituation.

 

Sir Anthony Hopkins leverer varen som en af verdens bedste skuespilpræstationer inden for dette emne.‘The Father’ har sin ligemand i eksempelvis storfilmen ‘Et smukt sind’ (2001), hvor Russell Crowe huskes som hovedrolleindehaver portrætterende den skizofreniramte professor John Forbes Nash.

 

 

 

 

 

 

 

 

‘The Father’ er anmeldt af G.Boeholt, KULTURINFORMATION