Film

EMILY – en filmanmeldelse

Rebel – Original –  Geni

 

 

 

 

 

 

EMILY – en filmanmeldelse

Foto: ©Michael Wharley

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Emily Brontë, (1818-48), er en ikonisk engelsk forfatter, der skrev den legendariske roman ‘Stormfulde højder’. Hun voksede op i Haworth i Yorkshire og hendes barndom var ingen dans på roser. Hendes far var præst og moderen døde da Emily var tre år.

Det hårde liv

De var 6 søskende, men to af dem døde efter nogle år. Alle 4 søskende havde en kunstnerisk åre, men allerede fra en tidlig alder viste Emily et stort talent for at skrive. Barndomshjemmet var præget af streng disciplin som det for Emily var vanskeligt at indordne sig under. Specielt i barndoms- og ungdoms årene. De var hårde og ensomme for Emily, der havde et oprørsk og autonomt sind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EMILY – en filmanmeldelse

Foto: ©Michael Wharley

 

 

 

Hun fandt en allieret i broderen, Branwell, der ligesom hende selv prøvede grænser og udforskede livets afkroge. Emily var tæt knyttet til ham hele livet. Selvom hendes søstre, Charlotte og Anne, havde anderledes sind end Emily, forblev deres sammenhold intakt på godt og ondt. Hendes elskede bror døde tre måneder før Emily i 1848. Han var et år yngre, men var misbruger og medtaget af tidens tand, trods sin unge alder.

Den forbudte kærlighed

Den forbudte kærlighed har altid, og vil altid være, et emne til farverige diskussioner. På præstegården kommer der en ny hjælpepræst, William Weightman, og de to søstre, Anne og Charlotte, begynder med det samme at sværme for den smukke unge mand, der har sin daglige gang i deres hus. Emily prøver at undgå ham, men hendes aparte væsen, intellekt og vid betager ham.

 

Emily er mistroisk og skeptisk over for alt og alle, men lader sig langsomt betage af William. Den brændende ild og passion Emily ikke før havde kunnet kanalisere nogen steder hen, bliver til en ildebrand. Kærligheden er alt opslugende. Bondeanger, skyldfølelse, selvindsigt, tro, tvivl, vi er igennem hele spektret.

 

 

 

 

 

EMILY – en filmanmeldelse

Foto: ©Michael Wharley

 

 

 

 

De Stormfulde højder

‘Stormfulde højder’ er den bedste titel, der nogensinde har været på en roman. Både i bogen og i filmen oplever vi netop disse svingninger, der eksisterer i os mennesker. Vi skriger jublende mod himlen og hamrer jamrende ned i de dybeste kløfter.

En smuk film

I filmen får vi det hele krydret med rå landskaber, der er barske og usædvanligt smukke. Vindblæst og regnfuldt. Vi oplever Nordenglands lunefulde natur, smukt fotograferet af Nanu Segal.

 

Dette er Francis O´Connors første opgave som instruktør og manuskriptforfatter. Det er svært ikke at synes filmen er lidt af en biografi, selvom instruktøren siger, at det er en slags biografisk film, spædet op med Stormfulde højders kærlighedsdrama og en skefuld af O´Connors eget liv. Det er i alle tilfælde blevet til en strålende film, hvor vi synes at lære Emily Brontë bedre at kende.

 

 

 

 

 

Rebel - Original -  Geni

Foto: ©Michael Wharley

 

 

 

 

 

Emma Mackey levendegør Emily, på en stærk, stilfærdig og ikke mindst troværdig måde. Hun formår at vise hele følelsesregistret og vi får lov til at komme helt tæt på og ind bag den komplekse facade.

 

Emily Brontë døde alt for tidligt, hun blev kun 30 år. Ufatteligt. For mig har hun i mange år været en trofast følgesvend. Jeg har besøgt hendes barndomshjem, og opkaldt min datter efter hende. Det kan godt være at nogen synes at ‘Stormfulde højder’ er lige i overkanten af romantisk pjat, set med den unge generations øjne, men læs den, måske igen. Det er forfinelse af passion og følelser af udefinerbare dimensioner. Det kan ikke blive smukkere.

 

 

 

 

 

 

Medvirkende: Emily Brontë – Emma Mackey, William Weightman – Oliver Jackson Cohen, Branwell Brontë – Fionn Whitehead, Charlotte Brontë – Alexandra Dowling, Anne Brontë – Amelia Gething, Patrick Brontë – Adrian Dunbar. Instruktion og manuskript: Francis O´Connor.

 

 

 

Se trailer til EMILY – en filmanmeldelse her

 

 

 

 

 

EMILY – en filmanmeldelse er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION