Interview Kunst Teater

En hyldest til Husets Teater – og hvad så?

En hyldest til Husets Teater – og hvad så?

 

 

 

 

På redaktionen er vi altid blevet godt modtaget på Husets Teater. Vi nyder deres gennemarbejdede forestillinger. De har vores Tidsskrift KULTURINFORMATION liggende o.s.v.

 

Vi bringer her et par udsnit af vores seneste anmeldelser af den raffinerede skuespilkunst, vi mødes med i denne superarena med adresse på Halmtorvet i KK – men  kan vi blive ved med at finde disse dygtige folks teater til overkommelige priser på denne adresse?

 

Vi har fået lov til at bringe hele Jens Albinus’ blogindlæg om den utidige økonomiske begmand af en sparekniv, som Husets Teater og andre lignende teatre er blevet mødt med. Vi bringer dette brillante indlæg, da det forholder sig nøgtern og faktuelt overfor skatteydernes penge, såvel som den almindelige sunde logik. Læg også mærke til, at der ikke er tale om tant og fjas, men godt gammeldags købmandskab – at drive et teater!

 

 

Her følger et kort uddrag af anmeldelsen af forestillingen ‘Hvis dette er et menneske’ fra 2019

 

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Så skulle man opleve det med. Jens Albinus lader sit talent få fri udfoldelse på Husets Teater i forestilling ‘Hvis dette er et menneske’, efter den italienske kemiker Primo Levis øjenvidneroman fra 1947. Vi er ude i en så overbevisende og vedkommende præstation, at jeg spurgte mig selv om jeg drømte eller var vågen. Desværre var vi alle vågne og ikke mindst Albinus, der formidler vanviddet og KZ-lejerens helvede, så tårerne triller på en stor voksen mand.” – Læs hele anmeldelsen her.

 

Her følger et kort uddrag af anmeldelsen af den Covid-19-ramte forestilling ‘Det Store Stilehæfte’ fra 2020 som genopsættes i 2021

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

Bonus: Reumertnomineret: Årets Forestilling 2020. Årets Mandlige Hovedrolle 2020 Olaf Johannessen & Jens Albinus

 

 

 

 

 

 

“Forestillingen DET STORE STILEHÆFTE er endnu en succes Husets Teater kan tilføje deres lange succesportefølje. Jens Albinus håndplukkede sin gamle ven og mangeårige kollega Olaf Johannessen til at deltage i en forestilling på sit teater for snart tre år siden. Johannesen var positivt stemt på betingelse af, at han kom til at spille overfor Albinus selv. Resultatet ses nu i DET STORE STILEHÆFTE, hvor to af landets dygtigste skuespillere i halvandentime tager livtag med skuespilkunsten, og begge leverer den kendte Albinuske vare, der går på at spille så godt, så man som tilskuer suges så meget ind i deres fiktionsunivers, at man må minde sig selv om, at det hele ‘blot er vanvittigt godt teater’, og man kan være helt rolig for at opvasken stadig venter på én, når man kommer hjem. Deres eklatante skuespil sitrer stadig i kroppen, når man i regnen låser sig ind af hoveddøren og ser sig selv tilbage i virkelighedens verden.

 

Jens Albinus er Husets Teaters kunstneriske leder. Han understreger dog ofte på det ydmygste, at han ikke er ene mand ved rorpinden, men bakkes op af hele den besætning, der er hyret ombord ved teaters kanoner. Det kan dog ikke pointeres nok, at Kaptajn Albinus’ geniale talent er stærkt toneangivende og skinner igennem med brændeglas. Det dybsindige lag får liv i opsætningerne.

 

At der til premieren møder et talstærkt publikum op, hvor mestendels er kollegaer vidner om det ry og den respekt, der omgærer Husets Teater. Hvis man derimod foretrækker faglig sjusk og sløseri, skal man holde sig langt væk fra Jens Albinus’ teater.” – Læs hele anmeldelsen her.

 

Herfra overlader vi ølkassen og mikrofonen til Jens Albinus, der spørger:

 

Hvordan skal vi løse næste sæson? Blogindlæg af 27. juni 2020

 

Husets Teater skal med kort varsel spare 1,2 millioner. Det er en stor udfordring.

 

Teatret er ud fra en tidligere kulturpolitisk vision etableret som et ”stort” lille storbyteater.

 

Det betyder, at vi er et hus med forskellige inkluderede kompetencer indenfor murene: Fast scenemester/bygger, fast tekniker, fast systue m.m. Det foregår sådan, at medarbejderne varetager en vifte af forskellige funktioner, men tilsammen udgør et fuldt professionelt fungerende teaterhus, med operativ funktionalitet på et minimums-niveau, som opvejes af medarbejdernes høje kvalitet. Derfor fungerer det. Og derfor koster det 5,5 millioner at have huset stående: I husleje, faste udgifter, faste lønninger til stab.

 

Det har hidtil efterladt 700.000 pr. år. til at lave kunsten for (eksternt engagerede kunstnere samt direkte produktions-omkostninger). Med vores gode hus, vores gode placering og ikke mindst i kraft af vores gode stab, har vi lavet godt (og indbringende) teater på grundlag af den sum. Gode forestillinger, som er lykkedes med at skrabe op mod 1 million kr. mere ind i solgte billetter pr. år, vi har kunnet tiltrække samarbejdspartnere og eksterne fondsmidler. Man har m.a.o. fået en pokkers masse ud af de sidste 700.000 i kraft af de første 5,5 millioner.

 

Og så er vi faktisk lykkedes rigtigt godt: Vi nyder stor anseelse, og kan levere en masse til de, der laver eller opsøger teater her, hvad enten det er periodisk engagerede kunstnere i egne produktioner, samarbejdspartnere, gæster eller publikum.

 

Vi er lykkedes med at indfri den kulturpolitiske vision, vi er funderet ud fra.

 

Nu foreligger der en ny vision.

 

1,2 millioner skal spares væk. Det efterlader for det første spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre at ”spare” de 700.000 til kunsten væk, uden at det smider skatteborgernes første 5,5 millioner ud af vinduet?

 

For det andet, hvor de sidste 500.000 skal komme fra? For det tredje, hvor indtægterne og teaterforestillingerne skal komme fra, hvis man ikke har tænkt sig at erholde udgifterne?

 

Det kan på længere sigt sikkert lade sig gøre at lave teater ud fra den nye vision. Det kan lade sig gøre ved at revidere hele idéen om Husets Teater som et ”stort” lille storbyteater – Altså med en stribe af de inkluderede funktioner nedlagte, herunder ikke mindst idéen om en stribe dedikerede medarbejdere, der alle farer rundt med mellem to og fem kasketter på hver. De genererer, i min erfaring, mere værdi end de bliver betalt for, men selvfølgelig kan man fjerne dem.

 

Men for sæsonen her og nu, er der ét spørgsmål, som jeg efter en og en halv uges intenst arbejde med spørgsmålet, stadig spejder forgæves efter en løsning på:

 

Hvordan skal vi løse næste sæson?

 

Vi bliver med virkning fra midt i næste sæson skåret 1,2 millioner i vores årlige tilskud.

 

Den umiddelbart forestående sæson får således frataget den ene halvdel af sit økonomiske grundlag (fordi den nye bevillingsramme træder i kraft midt i sæsonen). Det betyder, at vi mangler 600.000 til den ene halvdel af sæsonen. Teknisk set kunne man aflyse alle aktiviteter i sidste halvår, eller flytte, eller fyre, men fordi besparelsen bliver dekreteret med så kort varsel, er der pga almindelige lønmodtager-rettigheder, opsigelsesvarsler og anden almindelig jura, grænser for hvor hurtigt man kan indkassere sådanne meget bratte besparelser.

 

Desuden er det tilfældigvis sådan, at sidste halvdel af næste sæson netop er et sted, vi til næste år genererer ekstraordinære indtægter, fordi vi her genopsætter en forestilling vi allerede har lavet med meget stort held (Reumertnomineret, udsolgt og med kun én eksternt engageret kunstnerisk kraft). At aflyse den forestilling vil kun gøre vore vanskeligheder endnu større.

 

Så kan vi aflyse første halvdel af sæsonen, men det kan vi helt enkelt ikke nå: Folk er ansatte, rettighederne købt, billeterne er solgt, produktionsudgifterne allerede helt eller delvist afholdte.

 

Kan man lave godt teater for de 5 millioner, som Husets Teater nu er blevet tildelt? Utvivlsomt.

 

Men det kræver en stor omlægning. Det kræver muligvis en anden adresse. Det kræver nogle meget grundlæggende forandringer. Og selvfølgelig har man som folkevalgt politiker ret til at udstikke en ny kurs. Spørgsmålet er hvor pludseligt det kan gøres, og hvor gennemtænkt det gøres.

 

Kulturpolitik er vigtig. Den har vigtige og virkelige konsekvenser. Der er god grund til at tænke sig om, både når man gennemfører den, og når man vurderer den. Der er god grund til at tænke efter. Det skylder man både kunstnere, medarbejdere, publikum og skatteborgere.

 

Tak til alle, kunstnere og ikke-kunstnere, som tænker over det her, som har læst med her og andre steder, og som indsigtsfuldt, vittigt og vidende, indigneret og rasende, skeptiske eller begejstrede har kommenteret og tilkendegivet, blandet sig, og meldt sig på banen.

 

I er velkomne og I gør (forhåbentlig) en forskel, hver og en.

 

HVIS DU HAR LYST TIL AT STØTTE HUSETS TEATER OG TEATER SORT/HVID:

 

Del en video af dig selv på dit foretrukne sociale medie, hvor du siger “KØBENHAVNS KOMMUNE VIL FJERNE DET ØKONOMISKE GRUNDLAG UNDER HUSETS TEATER OG TEATER SORT/HVID. DET ER JEG IMOD.” og tag Husets Teater og Sort/Hvid. Læs mere her.

 

Tak til Husets Teater for at vi måtte bringe deres blogindlæg.

 

De bedste hilsner

Jesper Hillestrøm, Chefredaktør Tidsskriftet KULTURINFORMATION

 

Foto: Kennet Havgaard/Åsmund Sollihøgda