Kunstbygningen i Vrå: WILD + VOICES

Anne Torpe: Another Graceless Night

✮✮✮✮✮

' ….. et stærkt og mangfoldigt indtryk, hvor krop, sansning og stemme bliver et fælles sprog …..'

– Pia Haupt, KULTURINFORMATION

Når man ankommer til Kunstbygningen i Vrå, træder man ind i et arkitektonisk rum, der allerede i sig selv virker som en kunstnerisk appetitvækker. Det første rum trækker een ind med sine smukke linjer og sit ovenlys og man føler sig inviteret til at gå på opdagelse. I receptionen blev vi venligt modtaget af en frivillig – museet har en daglig leder ansat, som sammen med 41 frivillige passer museet. Hun fortalte os meget medlevende om udstillingen. Og derefter begyndte vores sanselige rundtur.

Svend Engelund

Vi startede ved Svend Engelund, som museet har en imponerende samling af 900 malerier, tegninger og skitser af. De danner en rolig og kraftfuld base. Med sine store kropstegninger og enkle farver, viser han sin evne til at balancere det monumentale med det sårbare. Der var noget ærligt og ligefremt i hans værker, som satte tonen for resten af oplevelsen.

Kunstbygningen i Vrå: WILD + VOICES

Claus Ørntoft

WILD

Claus Ørntoft

Derefter bevægede vi os ind i Claus Ørntofts univers, hvor skulpturer og relieffer i granit fyldte rummet med deres tunge, men samtidig livfulde tilstedeværelse. Ørntoft arbejder med helhedstænkning, hvor materialet bliver en medspiller. Man kan ikke forstå hans værker med eet blik – man må rundt om dem, mærke deres rytme og lade sig påvirke kropsligt. Hans skulpturer udtrykker både styrke og bevægelse og man fornemmer en dyb respekt for naturens kræfter.

Helga Exner

Det samme gjaldt for Helga Exners smykker, som først synes små og næsten diskrete, men som åbnede sig, da vi tog et skridt tilbage og så helheden i dem. Iscenesættelsen og det geologiske afsæt gjorde hendes værker til små fortællinger om tid, natur og transformation.

Kunstbygningen i Vrå: WILD + VOICES

Helga Exner: Skarvtræ

Kirsten Klein

Den sanselige fordybelse fortsatte med Kirsten Kleins sort-hvide fotografier. De gav en ekstra dimension, da min medanmelder Lise Lotte og jeg, senere sad udenfor og kiggede ind gennem de store vinduer, blev vi grebet på afstand, for der trådte landskaberne frem som noget større end os selv. Hendes fotografier balancerer mellem det jordnære og det evige og netop det blik åbnede vores øjne. Vi blev mindet om, at fordybelse på afstand ikke kun er en betrangtningsmåde, men også en måde at være til stede på.

Voices

Julie Peter

I hovedudstillingen blev vi mødt af Julie Peters værker, en samling af tuffede skabninger, som vi næsten ikke kunne lade være med at smile af. De tuffede figurer – med bløde, rundede former, douce farver og lidt tossede udtryk – "tøffede" nærmest rundt i rummet i vores fantasi. Der var noget velovervejet barnligt og legende over dem, men også noget mere underfundigt og sårbart, som gav dem dybde. Hendes brug af tekstiler og keramiske materialer gjorde værkerne sanselige og nærværende.

Maria Koshenkova

Herefter trådte vi ind i Maria Koshenkovas forunderlige glasunivers. Hendes værker svæver i farvelagte tove og balancerer mellem skulptur og installation og skaber en fornemmelse af noget organisk og levende. Ved første blik ser de nærmest abstrakte ud – men ved nærmere øjekast trådte former frem, der mindede os om indvendigt, skrøbeligt, måske endda menneskelige organer. Hendes værker var eet af de steder, hvor vi oplevede fordybelse på afstand – en sansning, der kom snigende, jo mere vi kikkede på dem.

Kunstbygningen i Vrå: WILD + VOICES

Maria Koshenkova: Baloonity Spore

Anne Torpe

Den sidste kunstner vi så var Anne Torpe, der viste malerier med portrætter, der opløses i farver og stemninger. Lys og skygge var stemningsbærere i billederne, som rummede både uro og ro. Hver farveflade inviterede til refleksion.

En tur til Vrå

Efter vores udendørs kaffe/the pause gik vi gennem rummene igen – og opdagede nye detaljer, som vi ikke så i første omgang. Det er netop styrken ved Wild + Voises: Udstillingen lægger op til gentagelse og opdagelse. Hver kunstner tilbyder sin egen fortælling, men tilsammen skaber de et stærkt og mangfoldigt indtryk, hvor krop, sansning og stemme bliver et fælles sprog – og hvor fordybelse på afstand blev vores vigtigste nøgle til at se. Hvis du bor eller kommer forbi Nordjylland, vil vi kraftigt anbefale dig, at køre en tur forbi Kunstbygningen i Vrå.