Kunst

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days

 

Charlottenborgs 140-års jubilæum

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days

Olivia Holm-Møller, Mene Mene (1933). Foto: Bent Ryberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………. fremragende og underholdende …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blæser nye kraftige kunstneriske vinde over København i dette efterår. Aldrig har der været så mange stærke og spektakulære udstillinger som nu. Det sidste skud på stammen er Kunsthal Charlottenborgs 140 års Jubilæumsudstilling, hvor man i denne anledning har bedt 14 samtidskunstnere om at udstille. Projektet startede for 4-5 år siden, hvor man begyndte at skulle planlægge Charlottenborgs jubilæumsudstilling.

En konkurrence

Eftersom Charlottenborg er en kunsthal, har man ikke arkiver eller magasiner, der kan dokumentere de forgangne år. Man skulle ud at finde en idé og en måde hvorpå jubilæet kunne fejres, med værker der ville være i kunsthallens ånd. Man besluttede at udskrive en konkurrence med halvanden million danske kroner til rådighed, og dermed finde en kurator med mod på opgaven.

 

Der indkom 12 plausible forslag. Deriblandt blev der valgt et og det var duoen Julia Rodrigues og Francesca Astesani fra South into North, der løb af med vinderprojektet. Det har været en lang og til tider besværlig proces. Takket være medarbejdere og frivillige, som har ydet en kæmpe indsats, var det muligt at fremskaffe en del arkivmateriale og billeder, der illustrerede den progressivitet og kunstneriske fremdrift, som har været drivkraften i alle årene.

 

Julia Rodrigues fortalte mig, at deres idé havde været ikke kun at fortælle én historie, men at berette mange historier, fordi Charlottenborg er mere end et udstillingssted. Det har indfriet drømme hos unge håbefulde kunstnere, vist at der er plads til kvinder i kunsten, været med til at rykke på kunstbegrebet igennem tiden og se verden på en mere nuanceret måde.

 

Julia og Francesca ville skabe en sammenhæng imellem kunstarterne, så publikum kan gå på opdagelse gennem salene og finde nye vinkler at opleve den både nutidige og tidligere inspirerende kunst fra. De har lavet en slags rød tråd, som ikke er i kronologisk rækkefølge, men i stedet baseret på oplevelsen. I hvert rum er der blandet samtidskunst med ældre værker, som refererer til hinanden.

En botanisk have

Det rigtige gamle Charlottenborg Slot kan dateres tilbage til slutningen af 1670’erne. Det blev opført af Ulrik Frederik Gyldenløve og var en af de store bygninger på det nyetablerede Kongens Nytorv. Efter Christian den femtes død i 1699 overtog dronning Charlotte Amalie palæet som enkesæde. Herefter blev det kaldt Charlottenborg.

 

Siden 1754 har Charlottenborg huset Kunstakademiet og i 1787 blev palæet endeligt overdraget til akademiet som ejendom. Til slottet var der også en botanisk have. Den var blevet afleveret til akademiet i 1778. Den fik nu sin tredje placering og flyttede over til Den Botaniske Have vi kender i dag. Arealet blev brugt til opførsel af en ny udstillingsbygning. Den stod færdig i 1883. I dag har flere institutioner med tilknytning til kunstverdenen og selvfølgelig Kunsthal Charlottenborg, plads i den smukke bygning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days

Ferdinand Meldahl og Albert Jensen: Charlottenborg udstillingsbygning, 1881. Copyright: Det kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek

 

 

 

 

 

‘Efterbilleder’

Der er så mange fine detaljer på denne jubilæumsudstilling, at det vil være umuligt at beskrive dem alle, uden at skulle gå glip at pointen. Men lige for at skærpe interessen for den sammenhængskraft der er i udstillingsrummene, vil jeg starte med at nævne: Henrik Plenge Jørgensens ‘Efterbilleder’, silketryk på væg. I otte rum gengives otte forskellige kunstneres værker fra 14 årtier. Det er centrale billeder i kunsthistorien, der enten har været vist på Charlottenborg eller er blevet afvist. Der er bl.a. Anna Ancher, Vilhem Hammershøj, Marina Abramov og Isa Genzken, der er i vores tid. De hænger som en fnuglet frise og giver et imponerende stærkt modspil til f.eks. Simon Dybbroe Møllers monstrøse installation: Local Showers.

 

Den består af 6 brusekabiner tilkoblet en vandpumpe. Derved er der hele tiden rindende vand, som skyller hen over sten, hvor der ligger halvgemte gamle jakker, tasker etc. Man associerer hurtigt til hav, forurening, springvand, regnvejr, osv., ret godt. Inspirationen er hentet fra FESTIVAL 200, 1969. Poul Gernes skabte et fælles unisex-bad, der på symbolsk vis gjorde offentlig nøgenhed til et billede på modkulturel frigørelse. I det sidste store rum hænger et slags kæmpe reklamebanner fremstillet af kollektivet Äbäke. Banneret er en hæder til alle de kunstnersammenslutninger, der næsten fra starten og op til 2007, har udstillet på Charlottenborg. Det har desværre ikke været muligt at finde frem til alle, men efter at have været på jagt i Det Kongelige Biblioteks gemmer og gamle kataloger, er det lykkedes at få mange med. Det er et fantastisk værk, der viser en gruppe af grupper. I årenes løb har også amatørgrupper og semiprofessionelle sammenslutninger været medspillere på Charlottenborg.

‘Det sande billede af fortiden der flagrer forbi’

Charlottenborg har produceret en slags pamflet: ‘Full of Days, Det sande billede af fortiden der flagrer forbi’, som kan læses med stor interesse. Han kurserer over hvad tid er i forhold til kunsten og giver sin udlægning af hvad der er sket på Charlottenborg i de sidste 140 år. Han tager et blik både tilbage og frem i tiden, hvad der maner til eftertanke.

 

Full of Days udstillingen er fremragende og underholdende. Der er rigtig meget at se og opleve og ikke mindst at fordybe sig i. Både når du går ind og ud, vader du bogstaveligt talt rundt i gammelt snavs, murbrokker, bygningsaffald, (altså kun spredt ud på gulvet). Installation viser hvad der sker i en bygning og krop når den nedbrydes. Ja, man har virkelig tænkt sig om og ladet kreativiteten og fantasien få frie tøjler.

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days

Kunstskolen for kvinder, Kunstakademiet i København, 1903.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagende kunstnere: Louise Alenius, Benedikte Bjerre, Valentina Desideri & Denise Ferreira da Silva, Jason Dodge, Emil Elg, Maryam Jafri, Henrik Plenge Jakobsen, Sahar Jamili, Eva la Cour, Isabel Lewis in romance with Dirk Bell, Asta Lynge, Simon Dybbroe Møller, Finn Reinbothe, Åbäke.

 

I selskab med Gunnar Aagaard Andersen, Pia Arke, Nina Beier, Yvette Brackman, Anne Marie Carl-Nielsen, Claus Carstensen, Ursula Reuter Christiansen, Inge Ellegaard, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn, On Kawara, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Marie Luplau, Susanne Mertz, Lee Miller, Ursula Munch-Petersen, Emilie Mundt, Palle Nielsen, Astrid Noack, Lene Adler Petersen, Franka Rasmussen, Nina Sten-Knudsen, Susanne Ussing m.fl.

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days er kurateret af Julia Rodrigues og Francesca Astesani fra South into North. Udstillingen slutter 14. januar.

 

 

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days – se mere her

 

 

 

Læs også vores anmeldelse om ‘Seeds and Souls’ her

 

 

 

 

 

 

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: Full of Days er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm