Dialog med samtiden – Arkitekten Martin Nyrops samlede værk

Martin Nyrop i dialog med samtiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ ……. Det er en ren nydelse at læse Mirjam Gelfer-Jørgensens bog …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Når man åbner en bog om arkitektur, forventer man ikke som noget af det første at blive præsenteret for billedkunst og musik. Men det gør man i dette tilfælde. Vi præsenteres således for P.S Krøyers “Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand” og H.A. Brendekildes “En landevej” – tilmed i stort format. Blandt komponisterne optræder fx Carl Nielsen og Rued Langgaard.

 

Når det gælder den nyudkomne bog “Arkitekten Martin Nyrops samlede værk” af kunsthistoriker Mirjam Gelfer-Jørgensen, er der imidlertid en naturlig forklaring. Den overordnede titel er nemlig “Dialog med samtiden”. De nævnte kunstnere og komponister var netop blandt Martin Nyrops (1849-1921) samtidige. Hertil kommer, at deres virke havde stor betydning for Nyrops samlede værk.

 

Hermed er listen over hans inspirationskilder imidlertid langt fra færdig. Der er nemlig utallige af dem fra såvel Danmark som øvrige dele af Europa. Nyrop var nemlig en berejst mand, og overalt hvor han kom, sugede han til sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Østre Gasværk. Oprindeligt en gasbeholder. I dag en fremragende teatersal. Foto: Pernille Klemp.

 

 

 

 

 

 

 

 

I tømrerlære

Intet tydede på, at unge Nyrop skulle blive en af landets fremmeste arkitekter. Tværtimod. Han blev indskrevet på Sorø Akademis grundskole, men boglig lærdom var ikke attraktiv for ham. Til gengæld satte han stor pris på faget tegning. I 5. klasse blev drengen taget ud af skolen uden afgangseksamen for efterfølgende at komme i tømrerlære hos en mester i København. I den forbindelse fik han undervisning på Teknisk Skole.

Inspirationskilder

I 1870 blev Nyrop optaget på Kunstakademiet, hvor han 10 år senere modtog Akademiets store guldmedalje, der rummede det eftertragtede rejselegat. Det satte ham i stand til at tage på omfattende studierejser i Central- og Sydeuropa. Skitsebøgerne fra disse rejser blev til en livslang inspirationskilde.

 

Nyrop lod sig også inspirere af sociale og politiske bevægelser i en særdeles begivenhedsrig tid. Overalt strømmede folk til byerne, hvor industrierne havde brug for arbejdere. Også højskolebevægelsen påvirkede ham. Sidst – men ikke mindst – bør nævnes nationalismen, der greb om sig overalt i Europa.

Tidlige værker

Blandt Nyrops tidlige værker skal nævnes Østre Gasværk fra 1888. Den store runde bygning har dimensioner som Panthenon i Rom, som man umiddelbart associerer til, når man træder ind i bygningen. Lige som flere andre af Nyrops bygninger har gasværket kunnet tilpasses nye funktioner. I dag fungerer bygningen som teater med en fin akustik.

 

Landsarkivet for Sjælland (1891-92) er heller ikke til at komme uden om. Den lange magasinbygning i røde mursten på Nørrebro minder umiddelbart om Herholdts Universitetsbibliotek fra 1857-61 i Fiolstræde. Også denne bygning har kunnet tilpasses nye funktioner. Det tidligere landsarkiv er således planlagt til at omfatte en forretningsgade med butikker i to etager.

Folkelige bevægelser

Som tidligere nævnt lod Nyrop sig inspirere af sociale og politiske bevægelser. Et af resultaterne er den imponerende Vallekilde Højskole, hvor Nyrops fortid som tømrer kom til fri udfoldelse. Træ som byggemateriale er her dominerende, omend de røde mursten også spiller en central rolle. Især bør fremhæves gymnastiksalens (1884) på en gang imponerende og funktionelle fremtoning som et bygningsværk primært udført i træ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Rådhus set fra Rådhuspladsen. Nyrops hovedværk. Foto: Pernille Klemp.

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Rådhus

Murstenen vandt efterhånden over Nyrops kærlighed til træet. Det fremgår klart af hans hovedværk Københavns Rådhus (1892-1905). Opgaven fik Nyrop efter en konkurrence, hvortil indkom 15 forslag i skitseform. Seks udvalgtes til den endelige konkurrence.

 

Nyrops bidrag var en bygning i en fri, personlig stil, der nok knyttede an til kendte former, men ikke lignede byens andre prestigebyggerier. København ville med det nye rådhus hævde sin position som landets hovedstad med en moderne bygning, der var frigjort fra tilknytning til kongemagt og statsmagt. Det skulle være folkets rådhus. Det fornemmer man klart, når man træder ind i det, da man straks bliver mødt af det arbejdende folk som led i den kunstneriske udsmykning.

Gesamtkunstværk

Karakteristisk for Københavns Rådhus er, at dekorationer, møbler, tekstiler, belysning m.m. går op i en højere enhed. Her kommer idéen om samvirke mellem kunstarterne til fuld udfoldelse i et såkaldt gesamtkunstværk. Dette er heldigvis stort set bevaret trods skiftende borgmestres forsøg på at sætte deres eget præg på lokalerne.

Kirker

Jeg har ikke været opmærksom på Nyrops kirkebyggeri, men det er bestemt værd at beskæftige sig med. Karakteristisk for kirkebyggeriet på den tid var, at kirkerne nu også skulle kunne tilbyde sociale aktiviteter fx i form menighedshuse.

 

Nyrop stod for opførelsen af tre kirker og lagde tegning til en fjerde. Især Eliaskirken og Lutherkirken fremstår velgennemtænkt og smukt udført. De fremstår endda som paralleller til Københavns Rådhus. Også disse fremstår nemlig som gesamtkunstværker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eliaskirken på Vesterbros Torv. Skibet. Foto: Pernille Klemp.

 

 

 

 

Bispebjerg Hospital

Bedre kendt er uden tvivl Bispebjerg Hospital, der blev opført i 1913. Modsat Københavns Rådhus fremstår hospitalet mere anonymt og neddæmpet uden iøjenfaldende kendetegn. Tidligere foretrak man, at et hospital skulle rummes i én bygning, så patienter og personale hurtigt kunne komme fra en afdeling til en anden. Nu prioriterede man i stedet et pavillonsystem, hvor man kunne sætte fokus på de helbredende effekter af lys, luft og natur.

 

På Bispebjerg lod Nyrop opføre seks næsten ens pavilloner. Sengepavillonerne disponeredes med brede gange, der giver plads til, at to senge let kan passere hinanden. Sengestuerne vender ud mod det omgivende haveanlæg, mens rummene til personalets øvrige funktioner vender ud mod tilkørselsvejen.

 

Nyrop døde i øvrigt på Bispebjerg Hospital den 18. maj 1921.

 

 

 

 

 

 

Trappeinteriør. Københavns Rådhus. Foto: Pernille Klemp.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Villaer

Interessen for lys, luft og natur afspejlede sig også, når det gjaldt
villabyggerier uden for byernes centrum samt byggeri af sommerhuse. Også hertil bidrog Nyrop flittigt. En del af disse bygninger blev opført i træ, andre i mursten. Ofte tegnede han tillige møbler til det enkelte hus. Inspirationskilden til bygningerne var som oftest ældre nordiske bygninger.

Visionær og ambitiøs

Nyrop var detaljens mand. Intet var overladt til fortolkninger. Han beskrev hver detalje, materialer, udførelse o.a., der også inkluderede møbler og indretning af køkken. I et enkelt eksempel følger 14 siders “Betingelser og Beskrivelser af Arbejdet ved et Beboelseshus”. Desuden understreges det, at der til alt arbejde skulle bruges “duelige og ordentlige Folk”.

 

Se, det var dengang der var visionære og ambitiøse arkitekter til, der forstod at sætte sig i respekt over for bygherren! Det kan man godt savne i dag, hvor selv en ellers respekteret arkitekt som Henning Larsen blev trynet af bygherren, Mærsk McKinley Møller, i forbindelse med opførelsen af Operaen i København.

Vurdering

Det er en ren nydelse at læse Mirjam Gelfer-Jørgensens bog “Dialog med samtiden – Arkitekten Martin Nyrops samlede værk”.

 

For det første beskriver hun en idérig, visionær arkitekt i særklasse, som til fulde forstod at være i dialog med samtiden, og som siden har vist sig at blive til stor inspiration for eftertiden.

 

For det andet er bogen uhyre velskrevet og fornemt illustreret med fotos af Pernille Klemp. Fotografen er med rette krediteret på forsiden. Hertil kommer naturligvis utallige historiske fotos og arbejdstegninger af Nyrop selv.

 

Værket – for det må være den rette betegnelse for en bog af denne karat – er helt på niveau med Strandberg Publishings seneste publikationer om arkitektur, der omfatter “Glyptotekets arkitektur” og “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede”. Og det siger ikke så lidt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyrops tegning af Københavns Rådhus. Foto: Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek.

 

 

 

 

 

Rådhushallen. Københavns Rådhus. Foto: Pernille Klemp.

 

 

 

 

 

 

 

 

Værket er udgivet hos Strandberg Publishing A/S. Forfatter, Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dialog med samtiden – Arkitekten Martin Nyrops samlede værk. Omfang: 472 sider, rigt illustreret Pris: 399,95 kr.

 

 

 

 

Martin Nyrop i dialog med samtiden – se mere her

 

 

 

 

 

 

Martin Nyrop i dialog med samtiden er en anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm