Danmarks Underholdningsorkester: Musikalske veje i skæbnens labyrint

 

 

 

 

Når 'skæbnen banker på'

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. dette orkester underholder ikke bare. Dirigent og musikere i forening, de fortæller. De formidler. De underviser. Tak ….. '

– cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i 1970'erne arbejdede jeg adskillige år som trykkeriarbejder og typograf. En af mine venner fra trykkeriet introducerede mig til klassisk musik. Jeg husker nogle torsdagskoncerter i Radiohusets fine koncertsal på Rosenørns Allé. Det er fantastisk nu at genopleve den gamle koncertsal. Og fantastisk stadig at have sin hørelse i behold. Vi brugte nemlig aldrig høreværn dengang for halvtreds år siden.

 

Søndag den 12. april 2026 afholdt Danmarks Underholdningsorkester en koncert med titlen: ”Musikalske veje i skæbnens labyrint.” En veloplagt og energisk chefdirigent Adam Fischer var på podiet.

Orkestret

Danmarks Underholdningsorkester, oprindeligt Radiounderholdningsorkesteret, blev grundlagt i 1939 og supplerede i mange år Radiosymfoniorkesteret. I 2014 blev det imidlertid sparet væk, men genopstod kort efter, nu som musikerejet orkester, støttet af en række fonde. Orkestret spænder vidt, og bygger bro mellem forskellige genrer, fra klassisk musik til film, tv og musicals.

 

Et område hvor det adskiller sig fra et traditionelt symfoniorkester er det pædagogiske, at gøre klassisk musik tilgængeligt for et bredt publikum. Man kunne frygte at et orkester med denne profil ikke vil være ’klassisk’ nok. Men dagens program viste et orkester der spiller klassisk med energi og overskud, samspil og præcision.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dirigenten

Adam Fischer (født 1949 i Budapest) er en internationalt anerkendt dirigent, som regnes blandt de store navne i klassisk musik. Han er kendt for Wienerklassik (Haydn, Mozart, Beethoven), men er også god til Mahler, Wagner og Brahms. Desuden er han engageret i menneskerettigheder og demokrati. Så han kombinerer klassisk tradition med et tydeligt humanistisk engagement. Man fornemmer en stærk kommunikation mellem dirigent og orkester. Fischer er teknisk stærk, levende, formidlende og formår at skabe en klar musikalsk fortælling.

 

I denne koncert var det fortællingen om skæbnen som en labyrint man må kæmpe sig igennem.

 

Selve programmet

Programmet bestod af tre stykker:

 

Béla Bartók (1881-1945): Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste, samt hans Klaverkoncert nr. 3 i E-dur, og endelig Ludwig van Beethoven (1770-1827): Symfoni nr. 5. I klaverkoncerten var pianisten en helt ung koncertpianist, Can Saraç (født 2007 i Istanbul), som allerede har opnået stor opmærksomhed i den klassiske musikverden.

 

Før selve koncerten var der en introduktion hvor værten, forfatter og operaekspert Henrik Engelbrecht, interviewede dirigenten om Ungarn og skæbnemotivet der føltes særlig aktuelt i anledningen af at der samme dag var valg i Ungarn. Adam Fischer ville vist helst have talt om musik.

 

Under selve koncerten fik hvert musikstykke en kort pædagogisk præsentation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det første stykke

Det første stykke, Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste regnes for et teknisk meget svært stykke, en stram, næsten arkitektonisk konstruktion, med en intens, næsten mystisk klangverden. Der er masser af symmetri, en matematisk opbygning , og en fortættet rytmisk energi. Moderne musik der taler mere til sindet end til hjertet.

 

Orkestrets opstilling var interessant og usædvanlig: strygerne opdelt i to grupper over for hinanden, og i midten alt slagtøjet. Ingen blæsere overhovedet. Klaver og harpe. Og dertil celeste, et klokkespilsagtigt tangentinstrument. Denne opstilling skabte en rumlig dialog, ekko og masser af klang.

 

Stemningen gennem de fire satser bevægede sig fra koncentreret mørke, fortsatte energisk nervøst, dernæst nattestemning og til sidst en dansende livlig finale. Det hele var meget teknisk, men alligevel følelsesmæssigt intenst.

 

Derefter fulgte en pause, hvor scenen blev møbleret om til en mere traditionel symfoniorkesteropstilling.

Klaverkoncerten

Bartók skrev sin tredje klaverkoncert i 1945, mens han var i landflygtighed i USA på grund af krigen, og mens han var døende af leukæmi. Her var det ikke kun skæbnen, men selve døden der bankede på. Værket var en gave til hans hustru, pianisten Ditta Pásztory. Det er inspireret af østeuropæisk folkemusik, og er livligt, næsten festligt.

 

Nogle klaverkoncerter kan næsten opleves som en kamp mellem klaveret og orkesteret. Men her var det meget mere harmonisk, som en dialog. Pianisten, Can Saraç, endnu ikke fyldt tyve, spillede helt uden noder, legende, ubesværet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skæbnesymfonien

Og så fulgte en fornem opførelse af Beethovens Skæbnesymfoni. Adam Fischer dirigerede nu uden partitur, og legemliggjorde den kamp man fornemmer musikken skal udtrykke. Han hoppede på stedet, fægtede sig frem. Stykket er kompakt, koncentreret, fyldt med drama. Vi kæmper os fra et truende mørke til lys, forløsning, triumf og sejr.

 

Første sats, skæbnen banker på (Efter sigende Beethovens eget udtryk). Stemningen er mørk, dramatisk næsten aggressiv. I anden sats kommer der mere ro på. Der er stadig den underliggende spænding, men nu også en slags håb. I tredje sats fornemmer man kampen, mellem skæbne og håb. Stigende drama, mere energi. Og så i fjerde sats, lys, styrke, triumf, sejr. En koncentreret, dramatisk musikalsk rejse gennem skæbnens labyrint.

 

Som sagt, en fornem opførelse. Strygerne var fyldige, skarpe, præcise. Blæserne stod tydeligt frem. Der var et flot samspil mellem dirigent og orkester. Spændingen holdt hele vejen.

 

Skæbnesymfonien blev uropført i 1808 i Wien, og har siden været et af musikhistoriens mest ikoniske værker. Den er skrevet på et tidspunkt, hvor Beethoven kæmpede med sin tiltagende døvhed og hvor der var politiske omvæltninger under Napoleonskrigene. Så musikken spejler både den personlige kamp, kampe i samfundet, og helt eksistentielt, hele menneskehedens kamp mod skæbnen.

 

Sagt med Beethovens egne ord: ”Musik er en højere åbenbaring end al visdom og filosofi." Eller som Adam Fischer sagde det under det indledende interview: ”Jeg opdager nye sider af værket hver gang.”

Sammenfatning

Dette orkester underholder ikke bare. Dirigent og musikere i forening, de fortæller. De formidler. De underviser. Tak.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks Underholdningsorkester: Musikalske veje i skæbnens labyrint – se mere her

 

 

 

 

 

 

Danmarks Underholdningsorkester: Musikalske veje i skæbnens labyrint – læs andre koncertanmeldelser her

 

 

 

 

 

 

Danmarks Underholdningsorkester: Musikalske veje i skæbnens labyrint er en anmeldelse af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION Redaktion: Jesper Hillestrøm