Animationsfilm: Lille Amélie

✮✮✮✮✮

' …… Filmen viser en verden set gennem et lille barns perspektiv ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Præsentation og fortælling er ikke hvad den ville være i en almindelig ’klassisk’ animations-børnefilm. Der er ikke megen aktion med højt tempo, i stedet koncentrerer den sig om den lille pige Amélie. Det er en mange facetteret film og alt efter, ja undskyld, hvor gammel man er vil opfattelserne være forskellige. Børnene har nok mere vanskeligt ved at forstå de dybere lag, men vil snildt kunne forstå følelserne og stemningen.

For voksne og børn

Voksne vil have en anden oplevelse og reflektere over barndommen, hvordan vi er blevet formet og er den vi er. Altså identitet. Vi forstår udviklingen. Historien blive hermed både rørende, eftertænksom og alvorsfuld. Flere gange sidder man og glemmer at det er en børnefilm, og det er den nok heller ikke helt. Vi mærker hele tiden genkendelige følelser såsom glæde, tryghed, nysgerrighed og ikke mindst sorg og savn. For det er disse emner filmen kredser om.

Ikke mindst efterlader filmen et smukt visuelt indtryk hos publikum. Det er helt befriende, at der er dvælet ved de små naturdetaljer og blomsterne har farver, så du næsten kan dufte dem. Ikke at forglemme de japanske kirsebærtræer, som selvfølgelig også er med.

Animationsfilm: Lille Amélie

Maïlys Vallade har været medskaber på mange film, bl.a. den Oscar-nominerede ’Ernest & Célestine’ fra 2012, Mark Osbornes version af ’Den lille prins’ fra 2015, i 2019 ’Jeg har mistet min krop’ og senest ’Calamity Jane – vestens vilde datter’. Denne film er hendes første som instruktør og som co-instruktør har hun den herboende Liane Cho-Han, ligeledes en erfaren animator.

Historien om LILLE AMÉLIE er baseret på belgiske Amélie Nothombs bestseller "Métaphysique des tubes" fra 2000 med den engelske titel ’The Character of Rain’. Amélie er en lille belgisk pige født i Japan sidst i 1960'erne, hvor hendes far arbejder for et belgisk firma og moderen er pianist. Takket være sin barnepige og bedste ven, Nishio-san, er livet et eventyr af nye opdagelser.

Animationsfilm: Lille Amélie

En historie folder sig ud

I virkeligheden er det sket noget tidligere, til stor overraskelse for familien, der pludselig hører den endnu meget lille pige tale flydende. Nishio-san er ikke sen til at forklare, hvordan der i Amélies navn i japansk piktogram gemmer sig ordet for regn, nemlig 'ame', en nødvendighed for alt liv. Selv bærer Nishio-san på en grum historie, der reflekteres via familiens husejer Kashima-san, som lille Amélie ser på med samme intensitet, som var hun en heks. Den lille pige har endnu meget at lære, men livets allerstørste spørgsmål står ikke altid til at besvare.

De største problemer i Amélies liv har været en sur og drillende storebror. Amélie begejstres over de nære ting, mens hun stadigvæk er verdens centrum, og livets barske virkelighed ikke har ramt hende.

På Amélies treårsdag kommer en hændelse til at ændre hendes forståelse af verden og egen betydning i forhold til det store univers. Indtil da har Amélie endnu haft sin uskyldstro i behold.

Som spæd er Amélie næsten helt passiv og reagerer ikke på omverdenen. Hun oplever sig selv som en slags gud, der bare observerer verden omkring sig. Pludselig ændrer noget sig, og hun begynder at vågne op til livet. Hun opdager sanser, følelser og glæden ved at være til. Små ting som smag, lys og bevægelse bliver store oplevelser for hende.

Animationsfilm: Lille Amélie

Filmanmeldelse

Den barnlige nysgerrighed i børnehøjde

Amélie begynder at udforske verden med stor nysgerrighed og fantasi. Sammen oplever Nishio-san og Amélie naturen, hverdagen og de små magiske øjeblikke. Amélies fantasi forvandler almindelige ting til noget eventyrligt. Grænsen mellem virkelighed og fantasi er ofte flydende.

Filmen viser en verden set gennem et lille barns perspektiv. Samtidig gemmer der sig alvorlige temaer under overfladen. Historien foregår i et Japan præget af efterkrigstidens skygger, det bliver der ikke lagt skjul på. Amélie begynder at forstå både glæde og sorg. Hendes relationer til voksne bliver afgørende for hendes udvikling. Især forholdet til Nishio-san rummer både tryghed og konflikt, da hun føler sig svigtet af hende.

Dykker man dybere ned i historien er der udover liv og død flere temaer på spil som mirakler, nostalgi, glæde og taknemlighed med kultursammenstød som den summende undertone.

En central scene i filmen er hvor Amélie og Nishio-San sender en papirlanterne ned ad floden. I Japan er der en mere end 500 år gamle tradition om at mindes de døde ved den årligt tilbagevendende Obon-festival, der fejres hen over tre dage. Mere end noget, er det dog selve livet, der kommer i første række i filmen. I henhold til japansk tradition er hun først netop ved at opnå bevidsthed om sit eget jeg.

Filmanmeldelse

Winston kunne godt lide filmen

KULTURINFORMATIONs junioranmelder Winston, 6 år, synes filmen var god. Han kunne sagtens forstå at man bliver ked af at miste en man holder meget af, men også et almindeligt savn i hverdagen. Altså f.eks. at føle sig alene. Lille Amélie går flere gange på opdagelse, hun er nysgerrig og det var endnu en ting Winston kunne forholde sig til. Han formåede at relatere til mange situationer i historien.

Der er adskillige symboler i LILLE AMÉLIE og Winston bed mærke i specielt et: At da Amélies farmor gav hende hvid belgisk chokolade, holdt hun op med at skrige. Han fokuserede på at hun fik chokoladen og tav og selvfølgelig ikke, at det var en tryg handling, fyldt med omsorg og kærlighed. I virkeligheden er det et besøg af en farmor der kommer fra deres hjemland Belgien og det åbner Amélies øjne op for en helt ny verden af sødme og kærlighed. Det betyder ikke noget, hvordan det bliver opfattet, effekten er der.