Boganmeldelse: Videnskab fra vilde hjerner

 

Vilde meldinger fra videnskabens verden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. vi hører fra nogle vilde, sympatiske hjerner, der indædt kæmper sig fremad på deres stofområde ……’

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På bedre restauranter kan man få tilbudt en “tasting menu” – en serie af vidt forskellige men lækre smagsprøver af retter, som restauranten har på sit spisekort. Tanken med det er sikkert, at gæsten skal få lyst til at komme tilbage og bestille den fulde version af nogle af retterne.

 

Lidt af den fornemmelse får man ved at læse bogen “Videnskab fra vilde hjerner”, der udkom i november 2023. På bogens 324 sider fortæller godt 20 prominente danske forskere i hver sit kapitel om det, der driver dem i deres forskning, hvad de har opdaget, og hvad der har overrasket dem. Det er underholdende og medrivende læsning. Kapitlerne er lange nok til, at hver forsker kan nævne nogle aktuelle pointer, og korte nok til, at man ikke når at blive træt af dem.

 

Bogen er baseret på en podcast-serie fra DR, hvor astrofysikeren Anja C. Andersen har interviewet videnkabsfolk fra vidt forskellige felter. Bogens udspring i en podcast-serie skinner igennem. Teksten ligner ofte en udskrift af indtalte passager, og stilen har derfor et noget snakkende præg, hvor grammatik og syntaks ikke altid er lige i øjet. Men måske netop derfor gengiver bogen også den spontane begejstring, personerne udstråler. Og den populærvidenskabelige form gør, at vi alle kan følge med.

Hvorfor “vilde hjerner”?

Udtrykket “vilde hjerner” er sikkert lagt ind i titlen for at karakterisere det særlige drive og gåpåmod, der kendetegner banebrydende forskere. Man mærker hos dem alle sammen en markant energi, nysgerrighed og begejstring for faget, som virker smittende. Man forstår, det kan være godt for videnskabsfolk at være lidt “vilde”, så de har mod til at udfordre hævdvundne teorier.

 

Som Anja C. Andersen siger: “Du skal undre dig – og bide fast i din undren!” Vi skal alle sammen “blive ved med at stille spørgsmål til vores egne antagelser om både stort og småt. For hvis der er noget, historien har lært os, er det at vores viden og forståelse af verden hele tiden ændrer sig”.

 

Ledelsesforsker Sara Louise Muhr: “Al forskning burde være aktivistisk, drevet af et ønske om forandring, eller i hvert fald ændrede og mere nuancerede opfattelser. Der er vel ikke mange, der forsker i status quo.”

Overraskende opdagelser

Forskerne har i mange tilfælde gjort uventede opdagelser på deres felt.

 

Hjerneforsker Peter Vuust har opdaget, at musik virker smertelindrende. Ud over at musik er med til at skabe en følelse af samhørighed mellem mennesker, kan den simpelt hen også lindre smerter – uden at det kan forklares med neurokemi, altså dopamin eller endorfin.

 

Lars Louis Andersen, der forsker i arbejdsmiljø, fortæller, at bare 10 minutters pause fra skærmarbejde tre gange om ugen vil kunne fjerne 13 procent af sygefraværet i Danmark. Brug tiden på at træne ryg, nakke, skuldre og arme med en stor elastik, bare i 30 minutter om ugen, siger han.

 

Anne-Marie Mai kan påvise, at skønlitteratur gør noget for os i livskriser og under sygdom. Den kan få os til at forstå hinanden bedre. Derfor er romaner, erindringer og lyrik nu sat på skemaet for de medicinstuderende på Syddansk Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anne-Marie Mai. Foto: Olala

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Må være parat til at æde sine egne ord

En forsker skal være villig til at revidere både egne og andres teorier. Professor Carsten Rahbek, der forsker i biodiversitet: “Det er en vigtig men svær ting i forskning, at man skal være villig til at give slip på sine yndlingsidéer om, hvordan verden hænger sammen. Det kan være svært, fordi man er følelsesmæssigt investeret i dem.” Han er selv med til at gøre op med hævdvundne hypoteser om, hvad der forklarer de globale mønstre af biodiversitet.

 

Geolog Minik Rosing: “Man arbejder i fem år på at bevise, at det forholder sig, som man tror, og så viser det sig, at sådan er det ikke. Til sidst må man indrømme, at tingene er helt anderledes.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Minik Rosing. Foto: Les Kaner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lektor Heino í Skorini: “Samfundsforskere i 1960’erne og 1970’erne gik ud fra, at religion var et umoderne fænomen, som ville uddø i takt med, at alle blev rigere, mere trygge og mere uddannede, og at vi i højere grad får en videnskabelig forståelse af verden. Men i dag findes religion alle vegne i international politik og i verden. Man taler måske mere om en europæisk undtagelse, særligt Vesteuropa og Skandinavien” – som er atypiske, fordi det religiøse element ikke er fremherskende.

Ydmyge erkendelser

Det klæder forskerne, at de er bevidste om deres begrænsninger. De giver alle udtryk for, at de indgår i et hold, hvor mange ildsjæle er fælles om at nå frem til resultater.

 

En anden ydmyg erkendelse er, at der er meget, vi mangler at vide. Biologen Johan Olsen oplever “pludselige jordskred inden for forståelsen” af hans felt, og det er næppe de sidste jordskred. Inden for astrofysik er der meget, vi kun lige er begyndt at finde ud af. Vi forstår, at videnskaben – selv dens vilde hjerner – ikke øjner et endemål, hvor alt er set, beskrevet og forstået.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan Olsen. Foto: Rasmus Ursin Knudsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Netop det er også godt for os andre at huske. Som lægfolk er vi faktisk mere tilbøjelige til at anse sandheder for absolutte, end fagfolk er. Vi kan være hurtige til at konkludere: “Nu er der påvist liv på Mars”, “kræftens gåde er løst” eller “dine børn kan blive 200 år gamle”. Her er det klogt at lytte til den nøgterne beskedenhed hos forskere, der passer på ikke at sige mere, end de kan stå inde for.

Eftertanke

Bogens patchwork er stort set vellykket. Undervejs kan man komme i tvivl om, hvem det er, der stiller spørgsmålene. Personligt ville jeg gerne have set en klar angivelse af, hvem interviewerne er. Men hovedsagen er, at vi hører fra nogle vilde, sympatiske hjerner, der indædt kæmper sig fremad på deres stofområde.

 

Det giver også en masse stof til eftertanke. Vi ser, at vores opfattelse af virkeligheden hviler på et fundament, der hele tiden flytter sig som tektoniske plader i undergrunden. Hvis man vil undgå jordskælv i sjælen, skal man nok ikke søge sit menneskelige ståsted i det, videnskaben er nået frem til lige nu. Et holdbart grundlag finder man nok snarere i form af nogle etiske principper og værdier, der er hævet over forskningens aktuelle resultater.

 

Astrofysikeren Anja C. Andersen blev for nylig spurgt, hvad hun tænker på, når hun ser på stjernehimlen. Hun sagde uden tøven: “Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her?” Det er gode spørgsmål, som alle hjerner – mere eller mindre vilde – kan søge svar på uden at vente på videnskabens opdagelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anja C. Andersen. Foto: Simon Klein Knudsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: Videnskab fra vilde hjerner er udgivet på forlaget Strandberg Publishing A/S.

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: Videnskab fra vilde hjerner – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: Videnskab fra vilde hjerner er skrevet af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm