Leif Sylvester: AMA’RKANER

 

Dagbog fra en original

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… AMA’RKANER er ikke en dødssyg sørgesang om almindeligheder ……’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leif Sylvester Petersen (f. 1940 på Amager), har altid været en herlig original. Men blev han født som original? Når jeg i øvrigt skriver original, mener jeg det ikke nedsættende, men at en original er det modsatte af et dusinmenneske, ‘sin egen’ – ikke en kopi!

 

Sylvester har begået et pragtværk om at vokse op på Amager i en arbejderfamilie i 40’erne og 50’ernes og efterkrigstidens Danmark. Sylvesters kunstgreb er, at vi præsenteres for en form for ‘dagbog’ skrevet her i nutiden, men leveret i et real-time univers – som om vi sad på skulderen af forfatteren selv.

 

Spørgsmålet om forfatteren er født som original, tænker jeg, det er nemt at svare på. Drengen Leif er tydeligvis en helt almindelig dreng ligesom alle andre – så det med originaliteten er tillært af arbejdsomhed og en survivor attitude – så er det på plads.

Barndommen

Drengen Leif vokser de første år op på det nordlige Amager. De fleste kender områderne omkring Amagerbrogade/Englandsvej og Polensgade/Frankrigsgade kvartererne. Krigen står på og familien er fattig, men heldigvis er familien ikke plaget af alkoholisme og den slags. Sylvesters forældre er gode gamle gedigne arbejdere. Moren tager sig af forefaldende arbejde, og faren arbejder på et møbel værksted som snedker.

 

Som det var for vane på den tid, var de store psykologiske talegaver ikke i spil og ofte var retorikken afstraffelse med tørre tæsk. Det kunne lyde som en kliché, men efter forfatterens udsagn var det en del af den tætved daglige menu. Det er ikke rar læsning.

 

Der var en vis stabilitet i hjemmet, hvor pladsen naturligvis var spartansk. Erindringsbillederne er malende og skønne og hyggestunderne og barnets leg beskrives som at være der selv.

 

Bombningen af Den Franske Skole kommer smerteligt ‘tæt på’ familien – læs mere om det i bogen – og læs hvordan Sylvester beskriver dette mesterligt med ‘barnets øjne’.

Skoletiden

Efterhånden klinger krigen af. De Hvide Busser vender hjem med syge flygtninge – ofte med tuberkulose. Drengen Leif kunne godt tænke sig at se, hvordan en sådan ‘tuberkulose’ ser ud.

 

Feltmadrasserne skæmmes, og oven i alt det arbejder Sylvesters arbejdsomme far på at påbegynde et lille kolonihavehus ude ved Tårnby med genbrugsmaterialer.

 

Leif begynder i folkeskolen tæt ved familiens bopæl, og en ikke velkommen tid banker på døren. Skolen er ikke forfatterens kop te, og vi får mange anekdoter fra den kant. Eleverne er dygtige til at mobbe lærerne ud på sammenbruddets rand, og helst også så langt ud over kanten som muligt.

 

Hjemme i Leifs gård er der ‘Bæfar’ (gift med ‘Bæmor’, naturligvis) – viceværten, som børnene også kæmper med at få skovlen under.

 

Moren bliver ‘tyk’ og det viser sig, at hendes store mave gemmer på lillebroderen Kurt, og lidt senere lillebroderen Jørn.

Ungdomstiden

Farens arbejdsomhed fører til, at det, der startede, som en lille kolonihave forvandles til et lille hus – et helårshus – småt, men dog stort nok til at være mere attraktivt end den lille lejlighed.

 

Leif foretrækker at forblive på sin skole og derfor bliver det til en del cykleri til og fra skole hver dag. Reservedele til cyklen ‘finder’ han rundt omkring på ikke altid legal vis (læs: aldrig på legal vis). Her er forfatteren meget åben – tidens ugunst gør, at Sylvester, ikke af speciel ond vilje, springer ud, som det vi kan kalde en hustler. Han bliver god til at berige sig ved ikke altid at respektere ‘ejendomsretten’ omkring folks ting. Faktisk bliver han ekspert i at rapse og hapse alle mulige ting – endda også ting, han ikke kan bruge, så dem dumper han af på vejen hjem efter sine togter.

 

Forfatteren begynder så småt at interessere sig for Jazzmusik. Han begynder at ‘synge’ og hamre løs på papkasser, der skal udgøre det for trommer osv. Teksterne er ikke nemme at få fat i og engelsk ligger ikke lige til højrebenet, så han aflytter fonetisk og bevæger sig ind i musikkens verden som en tilflugt fra de trange kår og at pladsen bliver mindre efterhånden, som brødrene vokser til.

Læretiden

Efter den obligatoriske skolegang kigger den unge mand sig om efter en læreplads – helst som gavlmaler – noget som mange ved opfyldes for Sylvester en hel del år senere. Muligheden opstår for at komme i tømrerlære – og faren har samtidig også i nogle år ernæret sig som snedker, så at sønnen Leif nu har udsigt til at blive tømrer er bestemt en gevinst for en art fremtidigt familie firma.

 

Midt i al denne teenager pubertet, med piger og læreplads indtræffer en uhyggelig og hjerteskærende katastrofe for familien – vi røber ikke hvilken, men tragedien kommer på smertelig vis til at præge familien praktisk talt fatalt. Det gør ondt at læse så detaljeret om denne skæbnesvangre begivenhed, der vender op og ned på alting. Leif Sylvester og familien må resten af deres liv leve med en ubodelig skade, der rammer dem.

Sindets filmstrimmel

AMA’RKANER er ikke en dødssyg sørgesang om almindeligheder. Men hovedpersonen Leif Sylvester viser, at han allerede som ung var i stand til at iagttage livet og menneskerne omkring det. Den indre filmstrimmel og malerlærrederne var spændt ud på det mentale kakkelbord.

 

Undervejs mødes vi af små ‘pause-tegninger’ som LSP har frembragt med fingeren på smartphonen – og tro mig, de virker. De er lidt som hans kunst, men selvsagt i s/h.

 

Det er med stor respekt, jeg anbefaler Sylvesters bog – ‘om de første 19 år’ – håber at dette statement betyder, at der er mere i vente? I mellemtiden tænker jeg på farens gamle ‘ven’ nasseprinsen (og vist nok også nazisten) Jarne, der forvolder kvaler for familien. Jeg tænker også på hans spirende ungdomsvenskab med Ole ‘Fessor’ Lindgreen og jazzens verden i Nyhavn, hvor der som bekendt var mere liv og bal i gaden dengang end den fjollede turistattraktion, den er i dag. Mine tanker går også til Leifs noget ældre kusine, der periodisk flytter ind hos familien og ikke går i vejen for fyfy.

 

 

Leif Sylvester: AMA’RKANER er udgivet på forlaget Frydenlund.

 

 

 

 

 

Leif Sylvester: AMA’RKANER – se mere her

 

 

 

Leif Sylvester: AMA’RKANER er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION