ANMELDELSE: Oliva Denaro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… meget anbefalelsesværdig og overrasker side for side …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Romanen er inspireret af en sand historie der udspillede sig i 60’erne, hvor en ung pige, Franca Viola, nægtede at gifte sig med sin voldtægtsmand. På det tidspunkt var der en italiensk lov, matrimonio riparatore, der ganske enkelt gav en mand ret til at gifte sig med sit offer, selv om hun ikke ville have ham.

Opvæksten i 1960’erne

I en lille landsby på Sicilien bor Viola med sin tvillingebror Cosomino, faderen Salvo Denaro og moderen Amalia. Viola er en helt almindelig pige, som bliver opdraget i en gammeldags forvisning om, at kvindens plads er i hjemmet og rette ind efter mændenes forgodtbefindende. Hendes mor fortæller hende hver dag vigtigheden af at holde sig på dydens smalle sti, og siger at en kvinde er som en kande. Den der ødelægger hende, må tage hende.

 

Da dagen oprinder hvor Viola bliver kvinde, anses hun for at være giftemoden. Moderens jagt starter på af få en ægtemand til hende. Violas frihed bliver indskrænket og hun kan ikke længere gå alene på gaderne eller løbe rundt som hun plejer. Hun skal sænke blikket og hendes nederdele bliver længere. Viola lever i skyggen af sin mors formaninger og advarsler. Viola ønsker hun havde været en dreng, for hendes bror må det hele og hun synes det er dybt uretfærdigt.

Søsteren

Violas søster Fortunata er blevet gift med en sjuft af en mand. Han havde gjort hende gravid og Fortunata blev nødt til at gifte sig med ham, som traditionen foreskriver. Hun har ikke besøgt sin familie siden brylluppet, men er blevet set i hendes vindue, og ligner en skygge af sig selv. Manden havde banket hende så hun mistede barnet og fortsætter med det.

Forbudt fremtidsorientering

Viola er dygtig i skolen og hendes bedste veninde er skolekammeraten Liliana. Hendes mor mener hun er dårligt selskab for Viola. Lilianas far, signor Antonio Calò, er kommunist og hele hans familie er progressiv og fremtidsorienteret. Han holder lokale møder og fortæller vigtigheden af, at følge de moderne strømninger og at kvinder uddanner sig. Liliana er interesseret i fotografering, film og alt det som i Violas mors øjne er utilstedeligt. Viola gemmer filmblade hun har fået af Liliana under sit sengetæppe.

Franco

Moderen har fundet et ægteskabsemne til Viola. Drengen hedder Franco og familien er velhavende, hvad der betyder alt for moderen. Violas far tager tingene på en anden måde. Han er mere jordnær, rolig og pragmatisk. Franco er blind, men Viola føler sympati for ham.

 

Igennem hele sin barndom har hun haft en nær ven i den halte Saro. Nu da Viola er kvinde, er det umuligt at kunne have ham som ven. Mange ting er uladsiggørlige. Forældrene tager hende ud af skolen. Moderen mener ikke det er nødvendigt for en pige at have en uddannelse.

Voldtægten

Det er Violas 16 års fødselsdag og hun går et kort øjeblik alene på gaden og bliver kidnappet. Konditorens søn Pino Paternòs, har haft et godt øje til hende, men han er blevet afvist. Hun bliver låst inde i et hus og efter nogle dage voldtager han hende. Hendes far får hende hentet og Viola er i chok. Hun har på ingen måde opmuntret ham, men ifølge loven vil han være i sin ret til at gifte sig med hende. Viola siger nej. Liliana og hendes far hjælper hende, så hun får en advokat. Moderen er rystet og overraskende nok støtter hun sin datter, selvom det går imod hendes principper. Faderen er urokkelig og vil gå hele vejen for Viola.

En vigtig og alvorlig roman

Det er en af de mest fascinerende romaner jeg længe har læst. På elegant vis beskriver den udviklingen hos en pige, der tør stå ved sine meningers mod og tror på, at det kan lade sig gøre. Viola gør det ikke for at få opmærksomhed, hun er ikke politisk engageret eller en trodsig rebel, hun siger simpelthen fra, fordi det er dét hun ønsker. Hun har ikke på nogen måde lyst til at gifte sig med Pino. Hun elsker ham ikke, som hun siger.

 

Bogen er skrevet med fagkundskab og forståelse. Forfatteren behandler emner som skyld, skam og begær med omhu og er usædvanlig indsigtsfuld i sine beskrivelser af Violas relationer til familien og resten af det lille samfund hun bor i. Hun får på forunderlig vis læseren med på en rejse, der varer 20 år og har mange overraskelser undervejs.

 

Hendes persongalleri er beskrevet, så du kan se dem lyslevende foran dig: Den salvelsesfulde præst Don Ignazio og hans emsige husholderske Nellina. Signora Scibetta, moderens arbejdsgiver, og hendes to døtre Nora og Mena, den tykke og tynde. Pino, Violas selvglade og sleske banemand og mange flere. Det er fremragende.

 

Der er sket meget i de sidste 40 år, men vi er alligevel ikke nået helt i mål med kvinders ret til selv at bestemme over deres krop. Bogen er meget anbefalelsesværdig og overrasker side for side.

 

 

 

ANMELDELSE: Oliva Denaro. Forfatter: Viola Ardone. Oversættelse: Kamilla Pontoppidan Haderup. Udgivet på forlaget Alpha.

 

 

 

ANMELDELSE: Oliva Denaro – se mere her

 

 

 

 

ANMELDELSE: Oliva Denaro er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm