Udstillingen: ”Silver Linings”- Lasse Thorst

sat i scene hos Annika Nuttall Gallery, Aarhus

Udstillingen: ”Silver Linings” - Lasse Thorst

Oliemaleriet ”Silver Lining” måler 170 x 145 cm. og er dermed det største værk på udstillingen. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

✮✮✮✮

‘ …… det ekspressionistiske maleri nyfortolkes fyldestgørende af maleren Lasse Thorst ….’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Hvis man, som signaturen bag denne anmeldelse, skal give en kunstfaglig vurdering af udstillingen ”Silver Linings” med værker af Lasse Thorst, er det samtidigt fristende at bidrage med beretningen om galleriet i hjertet af Aarhus, hvori udstillingen finder sted.

Annika Nuttall valgte som forholdsvis nyuddannet kunsthistoriker at gå en vej, som de fleste sandsynligvis ville tøve med at bevæge sig ud ad. Hun åbnede et galleri på Kystvejen i Aarhus, og galleriet gjorde blandt andet i kraft af sin beliggenhed ikke meget væsen af sig.

I samme moment kan man notere sig, at galleriet på størrelse med et velvoksent walk-in closet, som virksomhed blev sat i søen på et tidspunkt, hvor adskillige udefra kommende udfordringer var et tema. Således bar såvel gallerist som gæster mundbind, da man blændede op for de første udstillinger. Jeg behøver vel ikke nævne begrebet covid-19?

Annika Nuttall Gallery skulle imidlertid vise sig som et bæredygtigt projekt, hvilket førte til, at galleristen valgte at flytte aktiviteterne til en langt mere central beliggenhed i Aarhus Midtby i 2023. Arealet blev samtidigt styrket med en del kvadratmeter.

Udstillingen: ”Silver Linings” - Lasse Thorst

Kvinde og svane i en nærmest poetisk version. Maleriets titel er ”Remain in Light”. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

På egne betingelser

Man kan roligt antyde, at den aktuelle udstilling med værker af Lasse Thorst (født 1979), er kendetegnet ved en gradbøjning af et kapitel i kunsthistorien, som udgør en tradition med et kæmpemæssigt antal udøvere.

Hvis der således i relation til udstillingen er fare på færde, må denne risiko baseres på, at den ekspressionistiske stil er blevet udvandet helt vildt i de seneste godt og vel 100 år. Når man som billedkunstner ikke desto mindre er ansporet, hvad gør man så? Blæser traditionen et stykke og skaber et univers på egne betingelser.

Nogle af de mest berømmede ekspressionistiske malere inkluderer Edvard Munch, Wassily Kandinsky og grupper som Die Brücke og Der Blaue Reiter, som spillede centrale roller i at definere og udbrede genren. Hvor befinder samtidskunstneren sig imidlertid i et landskab, hvor betragteren uvægerligt vil blive fristet til at skabe sammenligninger mellem disse historiske koryfæer og den aktuelle billedkunstner?

Jeg vil her tillade mig at skabe et koncentrat mellem Lasse Thorst og en af de eksemplificerede ekspressionister, og her har jeg ingenlunde en bagtanke om at anklage Thorst for epigoneri. Ikke desto mindre er det relevant at iagttage kunstnerens metode, som han under åbningen af udstillingen generøst beskriver, med Edvard Munchs.

Modsat en del af de tyske, ekspressive malere gjorde Munch i sine værker brug af righoldige mængder af malermiddel – altså den olie, aktuelt linolie, som kunstneren bruger til at tynde oliefarven op med. Dette giver maleriet en lethed, som paradoksalt samtidigt får farven til at leve på en anden måde, end hvis den blot var blevet påført lærredet i ren og ufortyndet form.

Udstillingen: ”Silver Linings” - Lasse Thorst

Installationsview, der viser Lasse Thorsts malerier på galleriets hvide vægge her i en lidt overmodig disponering. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Inden der for alvor går metodebeskrivelse i foretagendet, vil det være relevant at beskæftige sig med Lasse Thorsts motivkreds, som ikke begrænser sig til landskabet eller det frit fabulerede portræt. I virkeligheden synes det som er motivet blot et påskud for at udleve en glæde ved at male.

Dette er muligvis en tilstand, som for den uindviede kan synes uforståelig, og her kunne man gå i flæsket på den østrigsk-ungarske forfatter Franz Werfel (1890-1945) og hans teorier vedrørende det kreative menneske i kontrast til det rationelle sindelag.

Syn og sind i overensstemmelse

Werfel havde en særlig interesse i det skabende menneskes natur og forholdet mellem kunst og virkelighed samt individet som en aktør, der transcenderer den almindelige realitet gennem kunstnerisk sprog. I denne proces filtreres det sete formedelst kunstnerens mentale system, som man eksempelvis oplever hos Lasse Thorst.

Syn og sind går med andre ord i overensstemmelse hos Thorst. Fremstiller han en hest i en manieret position eller en skov, hvor træerne stik imod alle forestillinger besidder farver fra blå over til en rødlig jordfarve, fuldbyrdes transformationen fra virkelighed til subjektiv materie. I en serie mindre arbejder på papir får intensiteten en tilføjende dimension i kraft af, at motiverne opløser sig til noget, der i et længere perspektiv kunne forvandle sig til ren abstraktion.

Jeg er langt fra sikker på, at det vil ske i sammenfaldet mellem Lasse Thorsts kunstsyn og hans almene tilgang til maleriet, hvor det genkendelige rummer en iboende kraft, som aktuelt udfoldes på galleriets hvide vægge i en til tider lidt overmodig disponering.

Der bør imidlertid være rum for eksperimenter, når en relativt ung kunstner nyfortolker en gennemprøvet tradition inden for malerkunsten på en fyldestgørende måde, og her er der faktisk meget, som lykkes.