DEN SIDSTE SABOTØR
– en modstandsmand fortæller
✮✮
‘ …… DEN SIDSTE SABOTØR slipper lidt for let ……’
– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION
Hvorfor gik unge mænd med livet som indsats ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt i de fem forbandede år fra 1940 til 1945? Var det retfærdighedssans, eventyrlyst, voldsfascination eller en blanding af det hele, der gjorde unge lærlinge til frihedskæmpere?
Anden Verdenskrig er stadig krigen, når det kommer til de eksistentielle udfordringer en krig udgør.
Hvad tænker man på, når man midt om natten udfører livsfarlige sabotageaktioner? Når man cykler til arbejde, mens man iagttager tyske tropper og mulige danske stikkere i det flimrende gadebillede? Hvordan håndterer man risikoen for at blive taget af tyskerne, mishandlet under grufulde forhør, for så – efter at have angivet sine kammerater – at ende i en tysk koncentrationslejr?
Derfor skriver Anders Hauch Fenger da også i forordet til sin nye bog Den sidste sabotør: ‘Det er relevant at beskrive, hvordan helt unge mennesker på 17-20 år gik i front i modstandsarbejdet under besættelsen, hvor ældre og mere ‘betydningsfulde’ personer i samfundet snorksov.’
DEN SIDSTE SABOTØR – Ejler Borch
Den sidste sabotør handler om den nu 99-årige Ejler Borch, der som 18-årig lærling fra Københavns Nordvest kvarter gik ind i en af modstandsbevægelsens mest effektive, men også farlige grupper. Ejler får kontakt med BOPA, som gruppen hedder, da frihedskæmpere i august 1944 planlægger en aktion på hans arbejdsplads. Ejlers nysgerrighed får ham til først at tiltale, så hjælpe frihedskæmperne. ‘Ejler er hurtigt med på sabotørernes idé! Han er nysgerrig og ønsker at vide mere om deres aktioner’, lyder det i DEN SIDSTE SABOTØR. ‘De seneste par års opsparede frustrationer over den tyske besættelse slår nu ud i fuld lue af fandenivoldskhed og trods’.
Ejler vil gerne være med til ‘noget mere’ og ‘uden at tænke synderligt over konsekvenserne tilbyder han sin hjælp’, fortæller DEN SIDSTE SABOTØR videre og vupti er 18-årige Ejler medlem af landets førende modstandsgruppe i de ni farlige måneder fra efteråret 1944 til befrielsen den 4. maj 1945.
Et scoop, men…
Det er et scoop at forfatteren Anders Hauch Fenger har fået kontakt til en af de sidste sabotører, Ejler Borch, og interviewet ham over flere omgange i adskillige timer.
Men desværre går det, som i afsnittet om Ejlers tilslutning til modstandsbevægelsen, lige lovlig hurtigt. Selv når afgørende aktioner rekonstrueres, lykkes det ikke forfatteren at komme ind under huden, ind til den angst og bæven og de dybe eksistentielle tanker, der må præge en frihedskæmper under livsfarlige aktioner.
DEN SIDSTE SABOTØR fortæller derudaf om våbentyper, aktioner og faldne kammerater. Vi får at vide, at BOPA er en forkortelse af Borgerlige Partisaner, og at gruppen oprindeligt hed KOPA for Kommunistiske Partisaner. Der er altså foregået en udvikling, hvor også borgerlige, konservative og ikke-partipolitiske frihedskæmpere kom med i gruppen i så stort et antal, at den skiftede navn. Men de interne diskussioner mellem kommunister og borgerlige afvises af den sidste sabotør. ‘Ejler ryster på hovedet, han er uforstående overfor, at BOPA på flere museer og i bøger bliver betegnet som en kommunistisk sabotagegruppe’. Til citat udtaler Ejler Borch: ‘Det var ikke noget problem med folks partitilhørsforhold. Aldrig. Det drøftede vi simpelthen ikke.’
Måske var diskussionen blevet lukket, før Ejler blev modstandsmand i krigens sidste ni måneder?
I hvert fald bidrager bogen ikke til den ellers spændende diskussion om forholdet mellem kommunister og borgerlige i modstandsbevægelsen.
Værre er det, at DEN SIDSTE SABOTØR slet ikke handler om den sidste sabotør. Det kan godt være, at Ejler Borch er bogens gennemgående figur, men selv om forfatteren introducerer os for Ejlers barnebarn og en ung beundrer, lærer vi aldrig den sidste sabotør rigtigt at kende.
Vi får masser af spredte oplysninger, anekdoter og beretninger fra Ejler Borch og en hel masse andre frihedskæmpere i BOPA og omegn, men tæt på frihedskampen kommer vi desværre ikke.
Erich Bunke
Faktisk er skildringen af lederen af Gestapos afdeling for sabotagebekæmpelse i Danmark, Erich Bunke, nok så nærgående og spændende. Skildringen af tyskeren Bunke, der piner og plager danske frihedskæmpere i kælderen under Shellhuset, er ganske detaljeret og nærmer sig det psykologiske portræt, vi aldrig får af Ejler Borch. Vi følger Bunke fra hans magtfuldkomne dage i København til han efter befrielsen ydmyget flygter hjem til fædrelandet. Det er en fascinerende historie, der godt kunne være kommet en interessant bog ud af.
Desværre skriver Anders Hauch Fenger meget floskelpræget. Om Erich Bunke får vi at vide, at han ‘straks indtager en autoritær holdning’, da han den 22. februar 1945 træder ind i mødelokalet på fjerde etage i Shellhuset ‘og med et koldt, beregnende blik sender han en tydelig besked til de tilstedeværende personer om sin magt.’
Rundtosset
På samme måde fortolker Hauch Fenger følelser og holdninger hos sin hovedperson, så man ærligt talt som læser føler, at fortælleren er lige lovlig alvidende, på kanten til det bedrevidende. Dertil kommer, at bogens faktuelle oplysninger, interview og anekdoter blandes hulter til bulter, så man bliver helt rundtosset. Når Ejler kører de tre kilometer fra hjem til arbejde på cykel skal vi fx have så meget at vide, om hvad der er sket under krigen på hvert enkelt gadehjørne, at man til sidst glemmer, at afsnittet egentlig handlede om, at Ejler skulle på arbejde.
Det er synd, for forfatteren har helt ret i, at DEN SIDSTE SABOTØR er relevant nu næsten 80 år efter befrielsen. Forfatteren formår bare ikke at formidle Ejler Borchs erfaringer på en relevant måde.
Frydenlund er et kvalitetsforlag, der hvert år beriger Danmark med mange fine udgivelser. En redaktør burde have bedt forfatteren tage nogle dybere samtaler med hovedpersonen, for dernæst at begynde forfra på det, der så kunne være blevet bogen om den sidste sabotør – DEN SIDSTE SABOTØR slipper lidt for let!
DEN SIDSTE SABOTØR: Forfatter Anders Hauch Fenger. Forlaget Frydenlund. 264 sider. Illustreret i farver. 299,95 kr.
DEN SIDSTE SABOTØR – se mere her
DEN SIDSTE SABOTØR er en anmeldelse af Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm