ARoS: Barbara Kruger – No Comment
Amerikansk kunstlegende taler med store bogstaver
Barbara Kruger taler og skriver med store bogstaver i ”No Comment”-projektet: Foto: Anders Sune Berg
✮✮✮✮
‘Barbara Kruger er udstillingsaktuel med en udstilling på ARoS rummende den sarkastiske titel ”No Comment” i et monumentalt format.’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Hvis der blandt KUNSTINFORMATIONs læsere findes nogle, der ikke er bekendt med den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger, vil det ikke være så underligt, da udstillingen ”No Comment”, hvor kunstneren i bogstavelig forstand indtager museumsmiljøet, ifølge ARoS’ pressemateriale er den første større udstilling med Kruger på skandinavisk grund.
Man kan naturligvis altid diskutere formater; men jeg vil da ikke undlade at gøre opmærksom på, at Barbara Kruger dog deltog med et trods alt i størrelse mere beskedent bidrag i forbindelse med udstillingsserien ”De Syv Dødssynder” ved begivenheden ”Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017”.
Udstillingen fandt sted på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og temaet var ”Fråseri”, der som bekendt blot udgør én dødssynd af de syv. Hensigten var helt klar og fungerede som en kommentar til forbrugersamfundets behov for, at man blot skal rage til sig af forbrugsgoder i en endeløs gænge. Her må et fyrsteligt overforbrug stå som et underliggende tema.
En kunstfaglig medarbejder på ARoS belærte under pressevisningen mig om, at udstillingen på Museet for Religiøs Kunst var ét værk, og derfor ikke kunne defineres som en udstilling. Deri er jeg helt uenig, men frem for at skabe et forum for ordkløveri, var det måske en idé at skildre Barbara Kruger og den aktuelle udstilling:
I videoinstallationen, der her er inkluderet i udstillingsmiljøet, hedder det blandt andet ”I shop therefore I am”. En passende kommentar til forbrugssamfundet. Foto: Anders Sune Berg
Forståelse for visuelle medier
Barbara Kruger er født i 1945 i Newark, New Jersey og er opvokset i en arbejderklassefamilie, men hun blev dog tidligt introduceret til kunst og formgivning, og iværksatte et uddannelsesforløb, der blandt andet førte hende til Parsons School of Design i New York.
På Parsons udviklede hun sig i høj grad som billedkunstner, og fik her en betydelig forståelse for visuelle medier. Hun begyndte sin professionelle karriere som grafisk designer og arbejdede efterfølgende for prestigiøse magasiner som Mademoiselle, hvilket gav hende erfaring med typografi og design.
Disse elementer er den dag i dag centrale i hendes kunstværker. I slutningen af 1970’erne begyndte Kruger at eksperimentere med collagekunst, hvor hun kombinerede sort-hvide fotografier med tekst. I det følgende årti udviklede hun sin karakteristiske stil, som nu bestod af sort-hvide billeder integreret med røde og hvide tekstblokke.
Netop disse metoder udgør et oplagt afsæt for udstillingen ”No Comment” og heldigvis rummer den samlet set retrospektive synteser, hvilket bør ses i, at den rummer værker fra 1980’erne og frem til i dag. Dette kuratoriske greb vidner om en kunstnerisk udvikling hos Barbara Kruger; men man går hele tiden rundt med en fornemmelse for kunstnerens baggrund inden for layout og det typografiske snit.
Man bør alligevel investere en del tid på Krugers installationer med levende billeder som afsæt. Her bliver hendes politiske indignation ført ud på skærme i utvetydige versioner, hvor man muligvis primært ser de trykte ord som enestående grafiske udsagn ofte i harmoni med puslespil som visuelle teasers.
Pusten tages fra iagttageren
Det er dog en karakteristisk bogstavering, der skaber den indledende og enorme dynamik i udstillingsforløbet; men det virker samtidigt som om, denne blot står som en form for ornamentik i forhold til, hvad der venter udstillingsgæsten. Jeg spørger mig selv om disse kæmpetryk på vinyltapet blot er skabt for at tage pusten fra iagttageren?
Det nyeste værk, som implementerer sig fra ARoS’ Niveau 1 og 30 meter op gennem arkitekturen, er i sig selv ikke specielt interessant. Nu skal vi lige give alle spørgsmål om fysiske dimensioner en over nakken, virker det som, man vil sige. Men kommer det mig ved? Det er stadig værkets iboende styrke, der bør afvejes.
Jeg er på det rene med, at Barbara Kruger og ARoS’ kurator har sat et enestående system i gang med henblik på at udfordre en arkitektur, som vi alle har set adskillige gange; men nu skal vi tilsyneladende revurdere vores syn på Schmidt Hammer Lassens Architects’ buede og organiske elementer. Så langt så godt. Alt har brug for at blive gentænkt og udfordret.
Jeg mener, at det er indenfor i ”No Comment”, at tingene sker for alvor. ”I shop and therefore I am” hedder det i en videoinstallation, og her bliver der trukket en direkte linje tilbage til den udstilling, jeg har refereret til tidligere. Ja, undskyld; men jeg kan ikke slippe Barbara Krugers syn på fråseriet.
En talende kat er en del af en videoinstallation fra 2020 uden titel, dog med en undertitel ”No Comment”, der direkte refererer til udstillingens identitet. Foto: Anders Sune Berg
Formidlingen hænger i bremsen
Hele rummet fungerer som en samlet installation og herfra går det faktisk ganske udmærket. Det stærkeste enkeltstående værk er, som de øvrige, uden titel, men dog forsynet med en undertitel, der referer direkte til udstillingens samlede navn ”No Comment”.
Her bliver der dog underfundigt og til tider morsomt skabt en sammenblanding af alt fra en surt udseende kat, der taler, over diverse fabler til en irriterende stemme, der giver associationer til de navigationssystemer, som ethvert moderne automobil er forsynet med – inklusive skærmbillede. I guder, hvor jeg morede mig!
Desværre er der ikke noget, der her bliver formidlet i en form for fortælling. Der er ikke, endnu, udgivet et katalog med tekster, man kan læne sig op af. Sådan er tendensen desværre, når flere museer konstruerer nye udstillinger. Jeg besidder dog et privilegium i kraft af, at jeg har fået et katalog i pdf-version tilsendt af ARoS’ kommunikationsmedarbejder; men den begunstigelse er sandsynligvis ikke betroet den almene udstillingsgæst.
Jeg bør ikke glemme lydsiden i helheden. Jeg bliver konstant mindet om, at der er en i systemet, der føler et udpræget behov for at udtale de følsomme ord »I love you«. Jeg elsker også dig, min ven. Blot jeg vidste, hvem du var? Af en uudgrundelig årsag bliver jeg alligevel glad. Har jeg været på sociale medier for længe?
Barbara Krugers er ubetinget en legende inden for samtidskunst og udstillingen ”No Comment” taler umiddelbart med store bogstaver i sin sarkastiske form, men fundamentalt set er den ret skildrende i forhold til en verden, vi alle på godt og ondt er en del af. Kruger fylder rummene på ARoS ud, og det er under alle omstændigheder noget af en bedrift.
Arkitekturen udfordres i et grafisk forløb, som man kunne antyde, er skabt med henblik på at tage pusten fra udstillingsgæsten. Foto: Anders Sune Berg
Udstillingen ”Barbara Kruger – No Comment”, som er kurateret af museumsinspektør Ellen Drude Skeel Langvold, kan ses på ARoS, Aros Allé 2, Aarhus frem til d. 21. april 2025.
ARoS: Barbara Kruger – No Comment – se mere her
Coverfoto: Billedet her illustrerer glimrende ”No Comment” og proportionerne i udstillingens indledende del. Foto: Anders Sune Berg
ARoS: Barbara Kruger – No Comment er en anmeldelse frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm