Boganmeldelse: Erik Balling
Fra Olsen Banden og Matador til Sommer i Tyrol og Midt om natten
et værk af Christian Monggaard

✮✮✮✮✮
' ….. Jeg kan godt lide Monggaards ukrukkede facon at formidle på, samtidig med at hans analyser er knivskarpe og med højt fagligt niveau …. '
– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION
Jeg fornærmer næppe filmkritikeren Christian Monggaard ved at omtale ham som én af landets førende Erik Balling eksperter. Monggaard har praktisk taget gennem hele sit virke beskæftiget sig med ikke blot film i al almindelighed, men med stort fokus på Nordisk Film og dets produktioner.
Her kommer vi naturligvis ikke uden om filminstruktøren Erik Balling (1924 – 2005). Blandt tæt ved et hav af produktioner (39 film og en masse andet) vil langt de fleste med bind for øjnene med det samme komme i tanke om Olsen Banden, Huset På Christianshavn og Matador. Disse produktioner har Monggaard sammen med flere kollegaer udgivet specifikke bøger omkring og rygtet vil vide, at der uafladeligt er flere på vej.
Herværende udgave af Balling-bogen er en opdatering af værket fra 2011, der bar undertitlen: Hans liv og film. Den nye undertitel hedder nu – måske lidt mere præcist: Fra Olsen Banden og Matador til Sommer i Tyrol og Midt om natten. Værket er på over 500 sider, dog ikke i farver, men forsynet med appendiks (om ikke færdiggjorte filmprojekter), filmografi, registre osv. Det er indlysende, at forfatteren i denne nye opdaterede udgave har indhentet og gransket nyt materiale, og derved har kunnet 'klippe udgaven mere tæt til'. Nye 'gamle' informationer er kommet for en dag grundet bedre adgang og digitalisering af diverse arkiver m.m.
Da det hele begyndte
Mange vil finde de første 2-300 sider kedelige – hvilket jeg ikke gør. Kedelige på den måde at forstå, at hvis man tørster efter de talløse anekdoter og historier om netop de mest kendte produktioner fra 1970'erne og 80'erne, så er de af kronologiske grunde lagt til sidst – og om disse er der jo fra forfatterens hånd lavet særskilte værker omkring – så hvis det er dem man er ude efter, så gør man nok klogest i at finde disse udgivelser i sin boglade.
Vil man som undertegnede gerne have svar på, 'hvordan det hele startede', er værket et godt valg. Naturligvis berøres Ballings barndom og opvækst, på Fyn og senere i København. Erik er søn af en sognepræst og moren er tandlæge – og skæbnen bringer dem altså til hovedstaden – på godt og ondt. Den unge Balling har sans for en art dukketeater, han selv iscenesætter, og efterhånden som han vokser til, indledes et livslangt venskab med Oberst Hachel – Bjørn Watt Boolsen – der jo som bekendt går skuespilvejen. Watt Boolsens hjem og forældre er mere fremskridtsvenlige end Ballings mere dystre barndomshjem. Erik Balling ender med, efter forskellige omveje at påbegynde dyrlægestudiet. Men noget mangler – han kan ikke slippe tankerne om teater, manuskripter og ja – fascinationen af….. : FILM!
Hvor utroligt det end kan lyde 'flirter' Balling på livet løs med Nordisk Film. Vi er i år 1945 – krigen er slut og Balling tillader sig selv den luksus – omend yderst naivt – at løbe NF på dørene med manuskript ideer. Og det er her, magien kommer ind i billedet – det viser sig nemlig, at en produktion rammes af en række uheld i form af sygdom og andre ting og folkene kommer i tanke om den der unge 20-årige Erik Balling. Måske kan denne unge uprøvede 'drømmer' bruges, som det vi i dag kalder instruktør assistent – og sådan blev det. En slags mesterlære – direkte fra gaden, med stort set intet i løn og arbejdstid døgnet rundt, lander på Ballings bord.
Herfra er scenen sat og resten af historien kender vi. Monggaard er ikke nærig med at sammensætte sit store research-apparat med de mange biografier, interviews og øvrige bøger om Balling og Nordisk Film. Og det kan ikke understreges nok, at det er en nydelse at læse noget så gennemarbejdet og detaljeret sammenholdt og sammenfattet. Herved får vi et retvisende og nuanceret billede af omstændigheder, tilfældigheder, fortræffeligheder og hvad det nu ellers hedder.
Christian Monggaard fanger endda små spøjse uoverensstemmelser og opfattelser i 'real time' (eksempelvis fra avisartikler og interviews), mens begivenhederne fandt sted, og som måske senere 'ændres', efterhånden som årene går og synet på det skete justeres – det klassiske ulidelige klare lys i bakspejlet.
De mange succeser
De fleste af os 'holder med Balling' og det er vi ikke ene om – mange lovord siges om den folkekære instruktør ikke mindst fra kollegaer og skuespillere. Endelig er der også Ballings kone og livslange ven frisøren og sminkøsen fra Nordisk Film Christa og deres barn Jan Balling, der på mange måder står Balling bi karrieren igennem.
Når det så er sagt, kan det ikke understreges nok, at succesers tilblivelse jo unægtelig kommer af erfaringen, som mange gange berøres værket igennem. Sagt på en anden måde – mange produktioner går ikke lige efter bogen, og underskudsforretninger og fejlslagen økonomi er en del af dagens orden. Vi får også indblik i den besynderlige omstændighed, at nogle produktioner er vellykkede, men trækker ikke biografgængere, mens andre produktioner er er mindre heldige, men ses af et stort publikum, der plager om mere.
Jeg kan godt lide Monggaards ukrukkede facon at formidle på, samtidig med at hans analyser er knivskarpe og med højt fagligt niveau – ofte sidder man værket igennem og læser et afsnit, som så rejser et spørgsmål eller tre – for så at opdage, at Monggaard så besvarer disse i det næste afsnit. Det er god timing.
I den kronologiske gennemgang af Ballings liv og film snydes vi heller ikke for små hints, der fremadrettet peger årtier ud i fremtiden af Ballings virke. Eksempelvis er instruktøren nøjagtig jævnaldrende med Daniel på trappestenen (Matador). Og fra samme produktion huskes episoden med frihedskæmperne, der kuer den højtråbende Skjold-Hansen – dette er tæt ved en øjenvidne beretning fra Ballings egen hånd, da han faktisk selv som ung deltog aktivt i frihedskampen.
En instruktør går i gang
Ballings første selvstændige film var en dokumentar med navnet Israel og blev til i 1949 i et samarbejde med Mogens Wieth. Her bider de to herrer for alvor skeer med rent faktisk at opholde sig i Israel. Balling filmer selv filmen.
Op gennem 50'erne fortsætter den ene produktion af spillefilm efter den anden. I en stor udstrækning går flere skuespillere igen mange film igennem. Ligeså er forskellige film forløbere for andre film – igen er Monggaard bag rattet og forklarer sammenhænge og paralleller.
Vi ser således filmen Kispus med Helle Virkner og Henning Moritzen fra 1956 mere eller mindre glide over i de tre Poeten og lillemor film årene derpå.
Den dygtige iagttager vil straks tænke, at Virkner jo årtier senere optræder både i Huset på Christianshavn og i Matador, og det er fuldstændig rigtigt – og i bogen får vi naturligvis de særeste anekdoter om Balling og Virkners samarbejde gennem de mange år.
Balling varetager også produktioner i Grønland, Færøerne og sågar Island. Sidstnævnte viser sig overraskende nok at kunne mønstre umanerlig dygtige, veldisciplinerede og rutinerede skuespillere, som de fleste nok tænker ikke vil ligge lige til højrebenet grundet den forholdsvis lille befolkning.
Sommer i Tyrol
Sommer i Tyrol (1964) huskes af mange og er for mange stadig en favorit – endda i farver. De færreste glemmer (med Monggaards ord) smukke Susse Wold. Dirch Passer og Ove Sprogøe er blandt mange andre folkekære skuespillere også på rollelisten og får både filmen, Nordisk Film, Erik Balling og dem selv udødeliggjort.
I denne produktion dukker der et fænomen op, som kommer til at gå igen i mange af Ballings efterfølgende værker. Vi møder nemlig en ung dreng (Jan Priiskorn Schmidt), der er mere snedig end de voksne og outsmarter dem. Senere husker de fleste Jes Holtsø både som Børge i Olsen Banden og William i Huset på Christianshavn til at varetage denne rolle som det opvakte og snarrådige barn.
Olsen Banden
I midten af 60'erne kommer Slå først Frede-filmene på banen og igen danner de grundlag for den første Olsen Banden fra 1968 med den enkle titel Olsen Banden – og igen var planen bestemt ikke en lang føljeton med i alt 13 (og en halv film). Men sådan gik det – og eventyret blev ligefrem eksporteret til udlandet – endda DDR af alle steder da komikken, omend samfundskritisk, fik lov at slippe gennem den stramme censur.
En afholdt mand
Hermed blot et lille rids af hvad Erik Balling bogen indeholder. Sluttelig kan det pointeres, at jeg naturligvis ikke er kommet ud i alle hjørner og afkroge af det over 500 siders store værk.
Jeg vil dog lige runde en spændende oplysning, som Henning Sprogøe Petersen lader falde om filmen Midt om natten og sin rolle som 'Knold'. Her husker mange, at Kim Larsen sammensætter et slags amatør husorkester bestående af de gode folk fra fristaden Haveje. Og det fortælles, at Larsen var meget imødekommende overfor skuespillerne, som netop ikke er professionelle musikere, men da godt kunne spille – og det bærer filmen præg af på den gode autentiske måde. Modsætningen hertil er efter min vurdering Ballings største brøler nemlig Agnes' og 'Rødes' bryllup i Matador i 'visen om de tre musikanter', (som vist nok blev skrevet nogle år efter, den optræder i serien). Her synger en kokkepige og en jernbanearbejder som professionelle uddannede skuespillere og operasangere – øv det er næppe autentisk.
Det sidste ord får De stærke kvinder fra Matador. Værket igennem har der nemlig været sagt meget få ufordelagtige ting om filminstruktøren – dog kunne han godt hidse sig op, hvis enkelte effekter (navnlig varm og dampende mad) ikke var klar til en scene, men ellers var han usædvanlig omgængelig. Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen taler om, at Ballings væsen var så rart, at de 'forelskede' sig i ham – altså en eufori i den skabelsesproces, som filmoptagelser jo netop er. Malene Schwartz fortæller, at hun 'elskede' ham og endelig meddeler Ghita Nørby, at samarbejdet med Erik Balling var ….. 'lykkeligt'!
Erik Balling – Fra Olsen Banden og Matador til Sommer i Tyrol og Midt om natten. Forfatter Christian Monggaard. Udgivet på Informations Forlag
Boganmeldelse: Erik Balling – se mere her
Boganmeldelse: Erik Balling er en anmeldelse begået af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION
