Dramatisk ballet: Lady Macbeth

Det Kongelige Teater – Operaen

✮✮✮✮✮

' …… Kahn er bedst i ensemble koreografierne, men der var enkelte små pas de deuxer ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Den kendte bangladeshisk-engelske koreograf Akram Khan, har frembragt et spritnyt balletværk til Det Kongelige Teaters Ballet i samarbejde og med musik af Vincenzo Lamagna. Som inspiration har han valgt Shakespeares højdramatiske stykke om Macbeth og hans hustru ’Lady Macbeth’.

Den bangladeshisk-engelske koreograf Akram Khan har skabt sin helt egen stil på den internationale dansescene sammen med komponisten Vincenzo Lamagna. Orkestret i denne forestilling består af 30 kapelmusikere, og det er en broget flok: fire 1. violiner, fire 2. violiner, fire bratscher, en cello, en kontrabas, to harper, slagtøj og én af hver af de dybt klingende blæsere. Samtlige instrumenter forstærkes og mixes, og sideløbende med Kapellets musik afspilles et lyddesign.

For komponisten Vincenzo Lamagna har ’seerskernes’ stemmer i forestillingen været nøglen til værket. Seerskerne var i originalen heksene. De skulle ikke være noget man kendte, derfor opfandt han deres eget sprog, som er forbundet med naturen og det spirituelle. En melodisk vuggevise: moderlig, rituel og selve jordens renhed. De er gennemgående i forestillingen og giver ganske rigtigt et genkendeligt og trygt lydbillede.

Et nyt partitur

Alene det indikerer at vi ikke har med et helt almindeligt ensemble at gøre. Mathias Friis-Hansen står for orkestrering og det musikalske arrangement i samarbejde med Vincenzo Lamagna. Da man startede projektet i januar var der ikke skrevet et partitur, men det har Friis-Hansen stået for. Det er undervejs blevet lavet om. Det er en spændende og levende proces.

Akram Khan er uddannet Kathak: En klassisk indisk danseform, som han begyndte at træne intensivt som 7-årig. Han modtog sin formelle vestlige uddannelse i moderne dans, contemporary, ved ’De Montfort University’ og ’Northern School of Contemporary Dance’. Selvom han ikke selv er balletuddannet, har han opnået stor anerkendelse i balletverdenen som koreograf. Han er især kendt for sine innovative fortolkninger af klassiske balletter for store kompagnier. Han udforsker ofte temaer som identitet, migration og den kulturelle arv.

De levende skulpturer

I Lady Macbeth er koreografien som født af et ældgammelt ritual. Kahns kulturelle baggrund fornægter sig ikke. Bevægelserne er løftet ud af tidens første ceremonier og givet nyt liv på scenens store åbne gulv. Kun med en stor livgivende rod der hænger ned fra loftet, og under forestillinger bliver den to og en halv ton tunge dekoration, langsomt sænket ned på gulvet og op igen. Det hellige og det jordiske mødes i en ekvilibristisk koreografi, hvor kroppe væver sig ind og ud af hinanden i store, organiske plateauformede tableauformationer, der rejser sig, opløses og samler sig igen som levende skulpturer.

Musikken bærer rytmen frem med sikker hånd, understreger hvert trin og hvert spring med sprød præcision, så dansen fremstår både urkraftig, sanselig og forunderligt let. Og en finurlig detalje: der er flere steder hvor det var mig en gåde, hvordan danserne fik talt rytmen i koreografien. Der var ingen slag eller instrumenter der kunne indikere en tælling. Ikke nemt. Kahn er bedst i ensemble koreografierne, men der var enkelte små pas de deuxer. Specielt i første akt var Astrid Elbo og Sebastian Pico Haynes gode.

Scenografi, lys og kostumer

Apropos scenografien som Tim Yip har kreeret, som er denne trærod. Den kan være livets træ, visdom og meget andet. Hans kostumedesign er elegant med nederdel skåret som sole. De bruser om dansernes ben. Aftenens smukkeste udtryk er Michael Hulls og Ryan Joseph Staffords lysdesign. Det er overvældende og får operaens scene til at virke endnu større. Lyskegler af skiftende størrelser strålede ned over scenen og blev flittigt brugt. Det meste af første akt var dog ret dunkel, men fremhævede den dramatiske og fortættede stemning.

400 år ung

Stykket udspringer af skotsk historie fra omkring 1050, men Shakespeare brugte historien frit for at skabe et drama om magt, skyld og ambition. Det samme har Akram Khan gjort. Lady Macbeth er en af de største kvindefigurer i vores kultur. Hun er en kvinde, som har gjort sig fri af sin tilbøjelighed til omsorg og medlidenhed for at komme frem i verden. I Khans version er Ladyen fornuftens stemme, dog er den magtbegærlig og morderisk. Hun skyer ingen midler for at hun og manden kan opnå hvad de vil.

Astrid Elbo, kunne ikke være et bedre valg. Hun er overbevisende i sit udtryk og beviser endnu engang, at hun har uanede strenge at spille på. Både teknisk og dramatisk. Historien er evig aktuel selvom den er mere end 400 år gammel. Hun sætter spørgsmålstegn ved sin mands maskulinitet. Er han så svag at han ikke kan følge tingene til dørs?

I William Shakespeares tragedie Macbeth, der er fra ca. 1606, anråber Lady Macbeth ånderne og beder dem udrydde hendes samvittighed og gøre hende brutal, så hun kan hjælpe sin mand til magten. Kahn har et snildt greb i denne forestilling, hvor han ikke i bogstaveligste forstand gør tanker og følelser synlige, men viser dem mere inde i karaktererne. Altså der danses det vi ikke kan se.

Macbeth er en skotsk general, der sammen med sin ven Banquo har været i krig og knust en opstand mod kongen. Han betragter kong Duncan som sin herre og lydighed som sin dyd. Så han skriver om heksenes, seerskernes, spådom til sin kone, Lady Macbeth, der omgående gør forudsigelsen til deres bestemmelse.

Lady Macbeth besøger dem i skoven. Hæren får ordre til at udrydde dem. Tre overlever. De indvier Ladyen i deres forudsigelse om, at hendes mand vil efterfølge Duncan som konge. Men har han nerverne og viljen til at blive konge? Hun overtaler ham til at planlægge et attentat og slå kongen ihjel.

Macbeth realiserer planen og slår Duncan ihjel. Han bliver konge og Lady Macbeth dronning. Men derfra går det helt galt. Macbeth bliver besat af frygten for at blive opdaget og slår også deres gode ven Banquo ihjel. Alle bliver hans potentielle fjender. Macbeth bliver aldrig afsløret eller anklaget, men hans vrangforestillinger forstærkes og han begår selvmord.

Historien er evig aktuel og selvom den er skrevet for firehundrede år siden, har mennesket ikke forandret sig synderligt. Den kunne være taget direkte ud af vores samtid, hvor magtkamp og krig er aktuel. Lady Macbeth er loyal og ambitiøs, samtidig med at hun ikke skyr nogen midler for at vinde magten. Utroligt at vi ikke er blevet klogere. Men der er håb forude, for vi må aldrig give efter for ondskaben og det mørke i verden.

Dramatisk ballet: Lady Macbeth: Kunstnerisk hold: Dirigent-Vello Pähn. Koreografi og iscenesættelse-Akram Khan. Original musik og lyddesign-Vincenzo Lamagna. Orkestrering og musikalsk arrangement-Mathias Friis-Hansen-Vincenzo Lamagna. Scenografi-Tim Yip. Kostumedesign-Tim Yip. Lysdesign- Michael Hulls-Ryan Joseph Stafford. Dramaturgi: Yuko Inoue Khan, Akram Khan og Sunila Galappatti. Instruktion: Mavin Khoo samt Fernanda Oliveira og Nicola Wills, assisteret med Jared Angle og Tim Matiakis. Øvrige bidragydere til det koreografiske materiale: Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph, Emma Riis-Kofoed, Meirambek Nazargozhayev, Liam Redhead, Sebastian Pico Haynes, Sebastian Suhr, Nicola Wills, Fernanda Oliveira og Tim Matiakis. Orkester: Det Kongelige Kapel.

Medvirkende: Lady Macbeth: Astrid Elbo, Macbeth, hendes mand, general i kong Duncans hær: Sebastian Pico Haynes. Første seerske/Lady Macduff: Emma Riis-Kofoed, Banquo, general i kong Duncans hær: Liam Redhead, Fleance, Banquos datter: Alyssa Douglass, Anden seerske: Tomoka Kawazoe, Tredje seerske: Ji Min Hong, Macduff, skotsk adelsmand: Oliver Marcus Starpov Kong Duncan, konge af Skotland: Ludwig af Rosenborg Malcolm, søn af kong Duncan: Sebastian Suhr, samt mange flere.

Dramatisk ballet: Lady Macbeth. Første opførelse 24. april 2026 på Operaen, Store Scene. Det Kongelige Teater.

Dramatisk ballet: Lady Macbeth – se mere her

Dramatisk ballet: Lady Macbeth er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm