TEATER V præsenterer: OLE OLSEN
– FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE
Gæstespil Odsherred Teater
Fotograf: Emilia Therese
✮✮✮✮✮
' …… et nuanceret billede af både manden og myten ….. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Hvis man siger isbjørn, Nordisk Film og Olsen-banden, nikker de fleste genkendende til filmhistorien. Men siger man Ole Olsen (1863-1943), er det nok de færreste, der straks ser manden for sig; grundlæggeren af Nordisk Film i 1906 og en af de tidlige skikkelser i verdens filmhistorie.
Det råder Odsherred Teater bod på med gæstespillet og forestillingens premiere i TEATER V: “OLE OLSEN – FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE”. En fortælling om manden, der var med til at sætte dansk film på verdenskortet i en tid, hvor film stadig var noget, der skulle opfindes.
På scenen står fire skuespillere med Henrik Ipsen i den bærende rolle som Ole Olsen. De øvrige tre Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne og Mei Oulund glider ubesværet ind og ud af et væld af biroller omkring hans liv, der blandt andet også omfatter fortælling undervejs.
De spiller alle roller så overbevisende, at man flere gange undervejs næsten tvivler på, om der virkelig kun står fire mennesker på scenen i de to timer forestillingen varer.
Fotograf: Emilia Therese
Fotograf: Emilia Therese
1. akt – Barndommen
Henrik Ipsen giver Ole Olsen en levende og nærværende energi i barndomsscenerne, ikke underspillet, men direkte som om alt hele tiden er lidt på spil.
Isbjørnen bliver et tilbagevendende greb, som senere også peger frem mod Nordisk Films logo. Den fungerer som en slags indre reserve for styrke; ikke bare et symbol, men noget Ole Olsen aktivt “går til”, når verden omkring ham bliver for hård.
Ipsen spiller det som et tydeligt mentalt holdepunkt, et sted hvor barnet samler sig, trækker vejret og finder noget, der kan bære ham videre gennem stammende tale, som analfabet, drillerier og en skoleverden uden nåde.
På opdragelsesanstalten, hvor han møder Jens Nielsen, er det især Michael Lundbye Slebsager, der giver scenen sin følelsesmæssige tyngde. Han spiller Jens Nielsen med en stille, men mærkbar sårbarhed, og sammen med Ole Olsen opstår et venskab, der føles helt enkelt: de deler seng, mad og en hverdag præget af hårde rammer og de samme tæv. Scenerne er ikke pakket ind, de står direkte, hvilket gør det gribende, med frygtelige tæv man fik på de anstalter.
Det centrale i barndomssporet er, hvordan den samme voldsomme opvækst ikke skaber ens mennesker. To drenge i de samme forhold, men med forskellige måder at reagere på det samme pres. Den ene bevæger sig videre mod etableringen af Nordisk Film, den anden mod en skæbne, der ender med økse-henrettelse ved Horsens Statsfængsel.
Som ung Ole Olsen i København spiller Ipsen ham mere fremadrettet og handlekraftig end reflekterende. Han reagerer hurtigt på muligheder, og begynder tidligt at forstå, hvordan opmærksomhed kan omsættes til handling. Først i små markedsnumre, siden i større idéer, hvor han tester grænserne for, hvad der kan fange publikums blik.
Samlet fremstår Ipsens Ole Olsen her som en figur drevet af energi og overlevelsesvilje. En ung dreng, der ikke dæmper sig selv, men bruger alt, hvad han har, aktivt for at komme videre, også når verden omkring ham ikke giver meget plads at gøre det i.
Fotograf: Emilia Therese
2. akt – Succesen og showmanden
Her bliver fortællingen om Ole Olsen lysere. Det er historien om gennembruddet og succesen, om manden, der grundlagde Nordisk Film med en formue på lommen, tjent, da han solgte sit tivoli i Malmø. Forinden da havde han ernæret sig blandt andet som arbejdsformidler på gadeplan som gøgler, harmonikaspiller, matros.
Der er noget næsten insisterende filmisk over figuren, som Henrik Ipsen her tegner: en blanding af frækhed, forretningsinstinkt og urokkelig vilje, en mand der synes at have forstået filmens potentiale, før verden selv havde fundet sproget til det.
Længe før Hollywood satte sig på filmhistorien, havde Danmark allerede markeret sig internationalt gennem Nordisk Film, der under Ole Olsen blev en af stumfilmens store aktører.
Man kan ikke påstå i teaterfremstillingen, at Ole Olsen generelt var reflekterende – men showman, der stolede mere på handling end på eftertanke; og på, at virkeligheden nok skal rette ind, hvis man insisterer længe nok.
I “Løvejagten” (1907–1908) på øen Elleore i Roskilde Fjord bliver det tydeligt: kaos bliver til muligheder. Hvor andre ser problemer i, at Ole Olsen har bragt fire levende løver til øen fra Hamburg Zoo – der skal skydes i filmen, ser han scener. Hvor andre vil stoppe optagelserne, ser han en ekstra billet, og bruger snuhed overfor myndigheder, til at føre sine planer igennem.
Den energi rammer Henrik Ipsen præcist og med et glimt i øjet: En Ole Olsen, der ikke dvæler ved kunsten, men driver den frem med vilje og en næsten provokerende tro på, at verden kan formes, hvis man bare bliver ved.
Forestillingen bæres i øvrigt af et ensemble med en usædvanlig stærk mimik, der giver en fornemmelse af stumfilmstjerner, der pludselig har fået stemme; et gennemtænkt træk til en tid, hvor filmen endnu blev opfundet, mens den rullede.
Fotograf: Emilia Therese
Familie, eftermæle og spejlbilleder
Forestillingen giver en meget grundig indsigt i Ole Olsens helt utrolige liv: fra de mange personlige slag han oplevede til den store kærlighed og livet som familiefar.
Samtidig tegner den et nuanceret billede af både manden og myten.
Mange af Ole Olsens efterkommere var til stede ved aftenens forestilling, blandt andet barnebarnet, tidligere ceremonimester for Dronning Margrethe og Prins Henrik, Christian Eugen-Olsen, som til KULTURINFORMATION om forestillingen sagde: “God forestilling og ægte!”
KULTURINFORMATION taler også med Ole Olsens oldebarn, skuespilleren- og instruktøren Henrik Haagensen, hvis reaktion er lige så positiv og overrasket. Der er ting, han ikke vidste om sin oldefar, men han bakker fuldt op om fremstillingen i stykket.
Blandt publikum var der også en enkelt lettere opkørt gæst et par rækker nede, som vogtede nidkært over selv de mindste bevægelser i salen. Så meget, at man kort overvejede, om han mon havde et familiemedlem med i forestillingen. Helt stille sad vi dog ikke længe, før han selv brød disciplinen med et ganske markant host.
Det er næsten påfaldende, at Ole Olsens både dramatiske og eventyrlige liv på ondt og godt ikke tidligere er blevet foldet ud i film eller teater. Det hul udfylder Odsherred Teater på gæstevisit i Valby med en både sikker, kærlig og overbevisende hyldest.
Der er dog én, som nok indirekte har skabt en form for hyldest til Ole Olsen. Olsen grundlagde Nordisk Film og lagde dermed fundamentet for dansk film. Senere kom Erik Balling, og fyldte det med liv gennem blandt andet Olsen Banden-filmene.
Kort sagt: Olsen skabte maskinen – Balling gav den sjæl.
Måske er det netop her, spejlbilledet mellem de to træder tydeligt frem. For Egon Olsen og Ole Olsen deler på mange måder karaktertræk: begge er fantasifulde og visionære skikkelser, drevet af et ukueligt gåpåmod, lejlighedsvis på kant med loven og altid med en kreativ plan i ærmet; ledsaget af en markant cigarføring.
Forskellen er imidlertid afgørende: hvor Egons planer gang på gang kuldsejler, lykkes Ole Olsen. Han realiserer sine visioner, men bærer samtidig barndommens traumer som en vedvarende skygge i et spændingsfelt mellem overvældende succes og indre tyngde.
Der lød bragende klapsalver efter forestillingen; ganske fortjent.
OLE OLSEN – FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE. Begejstret bifald til forestillingen på TEATER V. Fra venstre Michael Lundbye Slebsager, Mei Oulund, Henrik Ipsen og Stine Gyldenkerne. Fotograf: Githa Schultz
OLE OLSEN – FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE
Spilleperiode på TEATER V- 22/04/26-26/04/26
Spilledage – Onsdag – søndag
Varighed 2 timer og 15 min. inkl. Pause
Medvirkende – Henrik Ipsen, Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne og Mei Oulund
Instruktør – Maria Kjærgaard-Sunesen
Dramatiker – Mei Oulund
Dramatisk konsulent – Mette Kruse
Scenograf og kostumedesigner – Rebekka Bentzen
Kostumier/skrædder – Anita Sejersen
Komponist – Anders Ortman
Produktionsleder – Dennis Veilgaard
Tekniker – Mikkel Magnus Olsen
Lyddesigner – Simon Mariegaard
Teknikerelev – Philip Durafour
Forestillingen spilles på Odsherred Teater fra 29. april, se mere her
TEATER V præsenterer: OLE OLSEN er en teateranmeldelse af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm