BOGANMELDELSE: Tove Ditlevsens veje

 

 

 

 

 

 

 

et værk af Lilian Munk Rösing

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… en fint sanset bog, der viser nye sider af en forfatter, man ellers troede, man kendte ud og ind …. '

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der findes forfattere, man læser med hovedet – og så findes der Tove Ditlevsen (TD), som man læser med hjertet, sjælen og maven.

 

Forfatteren til ”Tove Ditlevsens veje” Lilian Munk Rösing (LMR), fik sin åbenbaring allerede i niende klasse, da hun skrev en stil om TDs digt “Den niende måned”. En oplevelse der blev afgørende for hendes valg af karriere som litteraturforsker og kritiker.

 

”Tove Ditlevsens veje” der udkom september 2025, er en rejse gennem både København og Tove Ditlevsens liv. MR bevæger sig rundt i de kvarterer, hvor TD voksede op, og senere boede med sine ægtemænd, og lader stederne fortælle noget om forfatterens liv og tekster.

 

Undervejs følger hun TDs udvikling fra en pige i en arbejderfamilie på Vesterbro til en anerkendt, men ofte ulykkelig forfatter, der kæmpede med kærlighed, moderskab og afhængighed. Bogen er en blanding af forskning, persongalleri og personlig refleksion over TDs værker og liv.

Barndommens gader – og drømmen om noget mere

MRs forarbejde til bogen begynder i arkiver og i læsesalen på Det Kongelige Bibliotek.

 

Herefter begiver vi os til Hedebygade, hvor den drømmende TD voksede op i en toværelses lejlighed med baggårdsudsigt, tynde vægge, en elsket storebror, en lunefuld og lystig mor og en tavs og tungsindig far.

 

LMR beskriver, hvordan TD allerede som barn lærte, at ord kunne være både en redning og en forbandelse.

 

Men hun gør det uden at gøre Tove til et stakkels barn – tværtimod viser hun den lille pige, der sad i vindueskarmen og tænkte: “Hvis de andre kan få en mand, så kan jeg vel få et digt.” TDs far sagde på et tidspunkt til hende: en pige kan aldrig blive digter.

Kærlighed, moderskab og andre katastrofer

Tove Ditlevsen skrev om kærlighed, men aldrig som et eventyr. Hos hende var kærligheden et hus med dryp fra loftet og et ægteskab, der lækkede værre end taget – og alligevel kaldte man det et hjem.

 

LMR viser med klarsyn, hvordan TD pendlede mellem to livsprojekter, der sjældent kan forenes: at være den perfekte hustru og mor – og at få ro til at skrive.

 

Vi møder TDs fire ægtemænd – tre af dem blev fædre til hendes børn, og et par stykker af dem, decideret hårrejsende ”underholdning”, som taget ud af en psykologisk ægteskabs-thriller.

 

Ægtemanden i perioden 1946-1951 lægen Carl Ryberg gjorde TD til Pethidin-narkoman, hvilket må siges at være en temmelig utraditionel form for ægteskabelig støtte. Ryberg blev selv indlagt som rablende gal, og tog sig siden af dage mange år efter skilsmissen fra TD. Det er dybt tragisk og samtidig så absurd, at man næsten hører TD selv småle mellem linjerne.

 

Direkte efter Ryberg giftede TD sig med Victor Andreasen, der blandt andet var chefredaktør for Ekstra Bladet. En mand, der kombinerede journalistisk kynisme med privat sadisme på næsten imponerende vis. Deres ægteskab var en slags gensidig karaktertest i langsomt forfald – og de bestod begge med glans i hele 22 år.

 

Undervejs fortsatte TD sine periodiske ophold i psykiatrien, hvor hun undertiden tryglede sin mand om at blive indlagt. Ikke af desperation, mest af praktiske hensyn: Det var dér, der endelig var ro til at skrive. Hendes kreativitet trivedes åbenbart bedst i omgivelser med lås på døren og fast medicinering – et paradoks, der kun gør hendes forfatterskab endnu mere foruroligende og uafrysteligt.

 

LMR fanger den blanding af smerte og humor, som gør TD så menneskelig – og genkendelig.

Rus og skrivning – to sider af samme pille

Et af bogens mest rørende temaer er TDs forhold til rus – både i form af piller, alkohol og beroligende indsprøjtninger – og den rus, der følger med at skrive.

 

LMR beskriver, hvordan TD kunne føle sig fri, når hun skrev – men også fanget af det.

 

Der er en slags sort humor i, hvordan TD selv ser på sin afhængighed: “Jeg ville gerne holde op, men hvem skulle så skrive mine digte?”

 

Det er tragisk, ja, men også ærligt og med et glimt i øjet. MR formår at holde balancen mellem forståelse og respekt, uden at gøre TD til hverken offer eller helgen.

At skrive sig selv – og finde sig selv væk

I bogens sidste kapitler, hvor hun igen bor på Vesterbro, dog i den mere mondæne del af bydelen, følger vi TD ind i de sene år, hvor hun næsten skriver sig selv væk.

 

Men LMR får vist, at der stadig er et lys i mørket: humoren, ironien og den skarpe selverkendelse.

 

Når Tove beskriver sit liv, gør hun det med en ærlighed, som næsten bliver morsom i sin brutalitet – som når hun siger, at “livet er en dødelig sygdom, man smittes med ved fødslen.”

 

LMR lader den stemme stå rent og klart. Hun skriver ikke ovenpå Tove Ditlevsen – hun går ved siden af hende.

Samlet vurdering

”Tove Ditlevsens veje” er en fint sanset bog, der viser nye sider af en forfatter, man ellers troede, man kendte ud og ind.

 

LMR skriver med både respekt og en humoristisk lethed, der klæder Toves egen tone. Hendes billedanalyser til bogens sjældne og stemningsfulde fotos er fremragende – som små essays i sig selv.

 

Enkelte steder i bogen bliver sproget dog lige vel akademisk. Når MR eksempelvis bruger plads på, at forklare begreber som ”autorial” eller ”digressioner i aforistisk præsens”, føles det lidt som at ende i en litteraturvidenskabelig blindgyde, uanset hvor meget plads, hun bruger på at forklare begreberne.

 

MR har dog bestræbt sig på at gøre bogen læsevenlig for alle, og ikke formulere sig som lektor i litteratur, derimod formulere sig, som når hun er litteraturkritiker/anmelder på en avis, det lykkes heldigvis på størstedelen af bogens sider!

 

Der er også et sted i bogen, hvor LMRs litterære afstikkere vækker decideret irritation. Når ”the going gets tough” med TDs samlede digte, bliver LMR så overvældet, at hun – tilfældigvis og heldigvis – kan dulme sine halvdepressioner og det akutte litteraturskrivetryk på passende steder som i skriverefugiet i Hornbæk, i hendes sommerhus ved Sejrøbugten eller med en cappuccino i hånden på glamping-pladsen Lillero.

 

Som indfødt Vesterbro’er – og stadig bosat i kvarteret – født i samme årti som LMR, med Barndommens gade bogstaveligt talt rundt om hjørnet, begravelsen fra Kristkirken i ’76 og havet af mennesker stadig printet på nethinden, får jeg tics i det hvide af øjnene!

 

For her forvandler LMR sig i mine øjne, en anelse for meget til en af de nye ”Hipsterbro”-typer – de kulturanalytiske cappuccino-drikkere blændet af privilegieblindhed, der ser med finkulturel mildhed, krydret med lidt skrivekrise som i LMRs tilfælde, på det kvarter de engang ville have hastet forbi med tasken tæt til kroppen.

 

Eller den kreative klasse, som nu betragter eks-fordærvet Vesterbro over en latte, og kalder sig sjælebeslægtede med stedet.

 

LMR bliver et kort øjeblik en del af det selskab, når hendes velstand og æstetik filtrer sig ind i refleksionerne over TDs barske verden.

 

Men – og det skal hun have – LMR viser sit format med en fin selverkendelse. På sidste side inden appendiks i en personlig henvendelse til Tove, mærker man hendes ægte forståelse for mennesket bag forfatterskabet.

 

Man kan sige, at Tove Ditlevsen med sine guirlander af ord, er litteraturens svar på Van Gogh, som også er min favorit maler: begge skabte deres mest lysende mesterværker under mørke omstændigheder!

 

Når man lukker ”Tove Ditlevsens veje”, sidder man tilbage med lysten til at genlæse Tove Ditlevsen – og med en god fornemmelse af, at eje denne velskrevne bog om Tove Ditlevsens liv og hendes forfatterskab!

 

 

 

 

'Tove Ditlevsens veje' er udgivet på forlaget Gyldendal. Forfatteren: Lilian Munk Rösing f. 1967, lektor i litteraturvidenskab, Københavns Universitet og kritiker ved Politiken. Hun har skrevet flere anmelderroste bøger bl. a. Anna Anchers Rum (2020), den selvbiografiske fortælling Kapelvej 97 (2021) og Friedrichs farver (2024)

 

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: Tove Ditlevsens veje – se mere her

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: Tove Ditlevsens veje – se TD læse digt op på youtube her

 

 

 

 

Læs også Schultz' anmeldelse: Teatret Zeppelin: TOVE, i øjenhøjde med børn, unge og voksne – her

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: Tove Ditlevsens veje er frembragt af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm