AALBORG TEATER: Amadeus

AALBORG TEATER. Amadeus. Fotograf: Anders Bach

✮✮✮✮✮

' ….. AALBORG TEATER har igen helt genialt tænkt ud af boksen ……'

– Pia Haupt, KULTURINFORMATION

Jeg ville rigtigt gerne have været en flue på væggen, da Aalborg teatrets ledelse sad i deres mødelokale og der blev foreslået at sætte Amadeus op. For blev der sagt "Tør vi?", "Kan vi?", eller der med een stemme blev råbt "YES det gør vi". Jeg er ikke spor i tvivl om, at det var det sidste. For Aalborg teater har aldrig været bange for at kaste sig over de store stykker og hver gang med succes.

Det modige valg

Amadeus er et modigt valg. Mange af os har været dybt betaget af filmen Amadeus. Instrueret af Miloš Forman. Den vandt dengang otte Oscars og var et filmisk mesterværk og i mange af os, sidder den stadig dybt. For Mozart er nok det største musikalske geni nogensinde. Men han blev på grund af smålighed og misundelse nedgjort, ignoreret og endte med at dø som 35-årig, dybt fattig og blev begravet i en fællesgrav.

AALBORG TEATER. Amadeus. Fotograf: Anders Bach

Det lykkes i den grad

Men kan Aalborg teater leve op til filmen? JA! – det kan de. Alting spillede max. Og spillede skal tages helt bogstaveligt. For der blev spillet flere brudstykker af Mozarts musik i højttalerne. Men også af den fantastisk dygtige pianist Ramez Mhaanna, som bag sit flygel gav stykket en ekstra dimension.

I filmen er Antonio Salieri helt klædt i sort. Men der har Aalborg teater helt genialt tænkt ud af boksen og har iklædt ham i en knaldgul dragt. I farvesymbolikken er gul blandt andet lig med falskhed, fare og jalousi. Og det er Salieri i absolut højeste grad.

AALBORG TEATER. Amadeus. Fotograf: Anders Bach

Sylvie Boutetes – som medanmelder

"Plankerne knirker under skuespillernes fødder, som var scenen et gammelt skib, fuld af minder. En ældet skikkelse træder frem i lyset, Antonio Salieri. Hans stemme åbner rummet og vi trækkes ind som tavse vidner til et liv fyldt af skyld og skam over den uret han har begået imod Mozart. BOUM! Flashback. Et nyt tableau Mozart står der – sprudlende, barnlig og genial. Musikken løber gennem hans krop, gennem hans hænder, gennem hans blik. Han former tonerne som levende væsener. BOUM. Tilbage til nutiden, til Salieris dystre sind. BOUM tilbage til dengang. Tiden klippes i levende tableauer, hvor misundelse desperation og skjulte sammensværgelser males frem med få rekvisitter og stærke og præcise bevægelser. Scenografien og dens fysik skaber et poetisk og fortættet rum, hvor hver gestus bliver penselstrøg i fortællingen. Stemningen fra filmen Amadeus kan genkendes, men på scenen bliver historien mere rå og langt mere nærværende: Afstanden mellem publikum og skuespillerne opløses og vi står midt i Salieris indre storm. En særlig applaus til Jacob Højlev Jørgensen – Salieri. Hans lange monologer fylder rummet, som en tungt dirrende tåge af skyld. Han holder os fast og slipper os først da stilheden sænker sig. Kort sagt: Amadeus er et stærkt og sanseligt teatermøde for alle der går i teatret, for at opleve skuespil der sætter sig i kroppen, længe efter tæppet går ned" – Sylvie Boutetes

En ros til alle

Men ikke kun ros til de fantastiske skuespillere. For ingen forestilling uden alle dem, som er bagved kulisserne. Det gælder instruktøren, scenografen, kostumefolkene, lyd og lys, sminkører og sceneskaberne. For uden dem, er der intet teater. Hele deres samspil gjorde, at jeg vist ikke var den eneste, som efter stykket havde "morgendug" i øjenkrogene. Mozart selv skal have det allersidste ord, med eet af hans citater:

"Det er en fejl at tro, at min kunst er blevet let for mig. Jeg forsikrer Dem, kære ven, ingen har dedikeret så meget tid til komposition som jeg" – Wolfgang Amadeus Mozart